I disse dage kan man i flere medier læse en del artikler om overvægt. Og gu er der da noget at skrive om. Fedme er et enormt problem, både for den enkelte og for samfundet som helhed. Og det bliver kun værre i disse år.

Nu er der ingen ben i at definere et problem. Det vanskelige kommer, når vi skal til at definere hvis ansvar det er at gøre noget ved problemet. Eller endnu bedre: Hvis skyld det er, at der i det hele taget eksisterer et problem. Eller hvis anliggende det er.

Naturligvis har det enkelte menneske både ansvar og anliggende, måske også skyld. Men samfundet har også hele baduljen. Lad os i to sekunder tage de kyniske samfundsøkonomiske briller på næsen: Overvægt er en rigtig dårlig forretning for virksomheden Danmark. Der ville på alle måder være flere indtægter og færre udgifter i en befolkning af slankere mennesker. Slanke mennesker arbejder mere, de ligger mindre på hospitalet, de lever længere og de får flere og sundere børn. Så selv fra det allermest kyniske standpunkt er der gode grunde til at tage nogle initiativer fra politisk hold: Vi er ikke i den letteste økonomiske situation. Vi har brug for pengene.

Men nu er der andet i verden end samfundsøkonomi. Og der er andre måder at se mennesker på end som små tandhjul i en stor samfundsøkonomisk produktionsmaskine

Fagfolk mener, at overvægtige skal betragtes, som vi i øvrigt betragter misbrugere af for eksempel alkohol eller stoffer. Det er mennesker med egen vilje og eget ansvar, men det er også mennesker, som ofte godt kunne bruge en hjælpende hånd fra samfundets side.

”Men har jeg ikke lov til at æde mig ihjel, hvis det er dét, jeg har lyst til?” – jeg kan næsten høre den liberale vanetænkning starte maskineriet. Jo naturligvis har du det, lille liberalist. Enhver har ret til at spise sig ihjel. Lige så vel som den målrettede alkoholiker har lov til at drikke sig ihjel. Også selvom den målrettede og selvdestruktive misbruger er en økonomisk belastning for samfundet og i øvrigt en social belastning for sine nærmeste.

Den målrettede misbruger er bare ikke normen, det er undtagelsen. I virkeligheden vil langt de fleste misbrugere gerne have en hjælpende hånd, det gælder for alkoholikere, som det gælder for misbrugere af mad. Endnu bedre ville det være, hvis han eller hun aldrig var kommet dertil, at en hjælpende hånd var nødvendig. Også her gælder det gamle ord om, at forebyggelse er bedre end helbredelse.

Allerede i 2003 udgav ernæringsrådet en rapport med navnet ”Den danske fedmeepidemi – oplæg til en forebyggelsesindsats.” Det er hårrejsende læsning. Rapporten blev godt modtaget – og derefter lagt stendød.

I 2008 kom regeringen i tanke om, at der måske alligevel skulle gøres noget ved området og nedsatte en Forebyggelseskommission. Den arbejdede lynhurtigt og kom allerede året efter med en gevaldig rapport. Som også fik en let gang på jorden og en fin arkiveringsplads mellem radiatoren og potteplanten. Sammen med Forebyggelseskommissionen blev Ernæringsrådet i øvrigt nedlagt, da man planlagde en stor indsats på området. Indsatsen kom ikke, Ernæringsrådet forsvandt.

SF’eren Karl H. Bornhøft skrev allerede før rapporten udkom, at Forebyggelseskommisionen blev brugt som en syltekrukke, for det hele var jo allerede klappet af med Dansk Folkeparti. Han fortsatte: “I stedet fastholder regeringen stædigt sin forældede og forvrængede ideologiske holdning, at sundhed udelukkende er den enkeltes eget ansvar og at information er vejen frem- selvom det er fagligt veldokumenteret, at dette ikke er korrekt.”

Det er stenhårdt og rigtigt sagt. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har svigtet den store gruppe af overvægtige danskere og deres pårørende. Det har kostet mange menneskeliv, det har kostet mange ulykkelige skæbner – det er den bløde holdning. Den hårde holdning er, at det har kostet den danske statskasse rigtig mange penge.

Hvad enten man foretrækker den bløde eller den hårde argumentation, må konklusionen være den samme: Danmark skal se at få gang i forebyggelsesindsatsen. Her vil en ny regering gøre en stor forskel. Det er der i den grad brug for.