Scenen er Venstres Landsmøde 2008. Anders Fogh Rasmussen har rullet ærmerne op, han taler til sit parti, og alle medier er til stede. Statsministeren er på toppen af sin popularitet, og nu er det tid til at erobre en ny dagsorden: Klima og grøn økonomi. Anders Fogh slår ud med armene: "Jeg tog fejl. Vi har ikke været den energipolitiske avantgarde. Det var måske ikke godt nok". Salen reagerer med mumlen og forundring. Fotograferne knipser, journalisterne grifler på blokkene, tv-reporterne vender sig mod kameraerne: Statsministeren tog fejl på klimaområdet. Han indrømmer det.

Pludselig var alting forandret - i hvert tilfælde tilsyneladende og for en tid. Væk var det Venstre, som skar miljøministeriet helt ned til sokkeholderne og gjorde Bjørn Lomborg til husfilosof. Væk var den Fogh, som anså klimaforandringer for menneskeskabte og vindmølleindustrien for en mistænkelig kreds af kratluskere. Nu skulle der skabes grøn økonomi, innovation og ansvarlighed. "Vi skal skabe et nyt grundlag, en ny økonomi. Lad os ikke betragte grøn økonomi som en omkostning, men som en gevinst. Det er på det grundlag, vi nu skal skabe ny vækst i Danmark."

Og ja: Der er ingen tvivl om, at Anders Fogh tog fejl. Han lukkede Danmark tilbage i feltet af storforurenere. Og han smed en historisk økonomisk mulighed lige ud med spildevandet: Muligheden for at Danmark kunne bevare den absolutte førerposition på området grøn vækst og økonomi. Den havde vi i 2001, og den chance var allerede i 2008 ved at være helt forpasset. Anders Fogh tog fejl, og han indrømmede det. Men efter fiaskoen på klimatopmødet i København var den angrende statsminister stukket af til NATO, og efterfølgeren havde andre interesser. Så Lars Løkke Rasmussens regering gik uden at blinke tilbage til den gamle fejlagtige kurs.

Konsekvensen er, at VK-regeringen gennem ti år har fejlet fra væg til væg. I 2001 mistede vi en historisk mulighed for sikre og udbygge en absolut dansk førerposition inden for et område, der er en af fremtidens mest centrale vækstmotorer. Og det vil kræve en enorm indsats at indhente bare noget af det tabte. Der er ingen tvivl om, at vi fortsat har mulighed for at skabe vækst ved at eksportere danske klimaløsninger til resten af verden. Men det kræver statsligt engagement. Det kræver investeringer. Det kræver forskning og uddannelse. Det kræver, at vi i Danmark har mulighed for at tiltrække den bedste viden og arbejdskraft fra hele verden. Det kræver en national klimahandlingsplan.

Alle disse områder har den siddende regering forsømt at rykke på. Investeringerne i grøn vækst er stort set taget af bordet. Med det seneste finanslovsforslag skæres der benhårdt i forskning og uddannelse. Danske virksomheder giver igen og igen udtryk for, at det er alt for svært at tiltrække relevant udenlandsk arbejdskraft på grund af dårlig lovgivning og Danmarks dårlige omdømme i verden. Og den nationale klimahandlingsplan er sandet helt til, hvilket ifølge eksperter kommer til at koste Danmark milliarder af kroner. Man må konkludere at VK-regeringen næsten metodisk træffer alle de forkerte valg på dette område.

Regeringen fejlede før 2008, og den er blevet ved med at fejle lige siden. Nu er det på tide, at fejlene hører op. I Radikale Venstre har vi en målsætning om, at Danmark skal være fossilfrit inden 2050. Vi vil satse massivt på at skabe en grøn vækstdagsorden, hvor vi generobrer førertrøjen og gør det vi er bedst til i Danmark. At samarbejde om at udvikle løsninger til fremtiden og derefter sælge vores viden til vores omverden. Det kan bidrage til at skabe en verden, som er værd at leve i. Og det kan skabe vækst og arbejdspladser til fremtiden.