I 2006 sagde Claus Hjort Frederiksen (V), at Venstre og Dansk Folkeparti: "deler en lang række værdier i fællesskab."

I dag siger Lars Løkke Rasmussen, at han kun "vil lave udlændingepolitik med dem, som har det samme udgangspunkt som mig. Der er nødt til at være en bund af værdier, som ikke kan gøres relative."

Dansk udlændingepolitik er i disse dage ikke svær at gennemskue. Det er så enkelt: Lars Løkke Rasmussen er i panik. Han har arvet sit flotte skrivebord fra forgængeren. I den øverste skuffe ligger et spil kort, en gul seddel med Anders Foghs håndskrift er klistret fast på pakken. Der står: "Valgkort. Bør spilles i rækkefølge."

Lars Løkke har over det sidste år spillet alle kortene i bunken. Skolekortet. Efterlønskortet. Boligkortet. Skræmmekortet. Han er endda gået så vidt som til at gå tilbage til nogle af de kort, som han selv spillede, dengang han sad i et helt andet ministerium: Strukturreform-kortet. Sidst nedlagde vi en masse kommuner, nu kan vi nedlægge... øh... hvad kan vi nedlægge... regionerne. Dem tager vi.

Men nu er bunken tom, og der er ikke flere kort at spille. Og dog: Et enkelt kort ligger tilbage. Det er det allernederste, og det har en mystisk påskrift. Der står: "Udlændingekort. Har vundet tre valg. Bør ikke spilles i 2011." Men hvad skal den stakkels mand gøre? Der er ikke andre kort, og magten siver fra ham.

Så han spiller det gamle tro udlændingekort. Slask siger det, da det rammer bordet, og i samme øjeblik vælter det frem med kameraer og mikrofoner. Alle spærrer øjnene op, alle er opmærksomme. Statsministeren vil genindføre symbolpolitikken og værdikampen. Enhver kan se, at statsministeren er presset, og han prøver det bedste, han kan. Og det er vel en ærlig sag.

Problemet er: Kortet virker ikke længere. De konservative er for længst gået deres vej. Liberal Alliance prøver at udtrykke lidt uforpligtende liberalisme, men undgår i øvrigt at tale om udlændingepolitik. Selv Venstres Ungdom og flere af Venstres folketingsmedlemmer ønsker ikke at være en del af værdifællesskabet med Dansk Folkeparti.

Og vælgerne? De vil helst være fri for den hårde skræmmeretorik. De fleste vil gerne have løsninger, praktisk politik fra midten og bredde forlig.

Der er meget ensomt i værdifællesskabet på blå stue. Kun Dansk Folkeparti jubler højt og larmende. Statsministeren sidder alene tilbage.