Denne påske går mine tanker til Syrien.

Jeg var i sommer i Libanon og Syrien for at besøge gode venner. Det var første gang, at jeg fik mulighed for at opleve den vidunderlige by Damaskus. Byen indeholder både et kristent, et muslimsk og et jødisk kvarter. Og byens store moske er en vigtig helligdom for både sunni-muslimer, shia-muslimer og kristne. Efter sigende er Johannes Døberen begravet dér. Eller i hvert tilfælde hans hovede. Og den højeste af minareterne hedder Jesus-minareten. For rygterne siger, at Jesus på dommedag vil genopstå netop dér. Denne historie får man fortalt overalt - af kristne såvel som af muslimer.

Der er nok få, der forventer, at netop denne påske kommer til at danne ramme om Jesu opstandelse i Syrien. Men måske bliver vi dette forår vidne til demokratiets opstandelse. 48 års undtagelsestilstand er netop blevet hævet. Og langfredag kommer protesterne og demonstrationerne til at blive mere omfattende end nogen sinde før.

Her er to aktuelle videoer.

Den første er fra natten mellem mandag og tirsdag, hvor sikkerhedsstyrker åbner ild mod demonstranter i Homs. Man kan i bogstavelig forstand høre kuglerne pifte forbi.

Den anden er fra sidste uge i Baniyas, hvor unge mennesker stopper et militært køretøj ved at stille sig foran det.

(Det giver mindelser til den historiske video fra 1989, hvor en ung mand stoppede en tank i Kina:)

En demokratisk revolution i Syrien vil ændre spillereglerne i hele regionen. Det kan få konsekvenser for Europas forhold til Iran, for energiforsyningen, for det palæstinensiske spørgsmål, for en lang række af de temaer, som er centrale i både vores udenrigs- og indenrigspolitiske diskussioner. Det er uforudsigelige, men uhørt interessante tider at leve i.