Om lidt kommer den endelig: Wendler Pedersen-udvalgets forslag til regulering og kontrol af efterretningstjenesterne. Sidste fredag brugte jeg en del af ventetiden på at skrive en blog om baggrunden for udvalgsarbejdet og problemerne med den nuværende kontrol set fra mit sæde i folketingets særlige kontroludvalg. De sidste par timers ventetid har jeg brugt på at beskrive de krav, jeg mener, at man bør stille til et nyt kontrolsystem – og som jeg synes, at man skal vurdere Wendler Pedersen-udvalgets forslag ud fra.

Lad os først slå en ting fast: Efterretningstjenesten er undtagelsen, der bekræfter reglen. En instans, som har lov til at bryde helt fundamentale retsprincipper for at forsvare demokratiet og retsstaten. Sådan er det, og sådan skal det være. For en effektiv efterretningstjeneste er en helt nødvendig forudsætning for dansk sikkerhed. Det er ikke forsvaret, men derimod efterretningstjenesten, der forhindrer, at der springer en bombe på Nørreport station en tidlig tirsdag morgen.

Men jo flere greb, man udstyrer efterretningstjenesten med, desto vigtigere er det at føre en tæt regulering og kontrol, så borgerne kan vide sig sikre mod fejl eller misbrug. Desværre har efterretningstjenesten fået mange nye beføjelser de seneste år, uden at reguleringen og kontrollen er fulgt med. Det er på høje tide, at vi får gjort noget ved det.

Derfor er der især tre hensyn, der stikker frem, når vi diskuterer den fremtidige kontrol og regulering af efterretningstjenesten.

For det første er det helt afgørende, at vi får en egentlig uafhængig og selvstændig kontrol med efterretningstjenesten. Det mangler vi i den grad i dag, hvor de to kontrolorganer, Wamberg-udvalget og folketingets særlige kontroludvalg, begge er fuldstændigt afhængige af PET. Wamberg-udvalget godkender og udfører stikprøver af registreringer, men det sker på grundlag af PET’s egen sekretariatsbetjening. Folketingets kontroludvalg skal blot have ”indseende” i efterretningstjenestens virke og har ikke hjemmel til at rejse konkrete sager eller kræve bestemt information. Et nyt kontrolsystem skal sikre en uafhængig og selvstændig kontrol ved at give den nødvendige hjemmel og de nødvendige personalemæssige ressourcer til at foretage stikprøver og inspektioner uafhængigt af PET.

For det andet skal et nyt kontrolsystem sikre klageadgang for borgere, der mener, at de er blevet fejlbehandlet af PET. PET arbejder ikke kun med decideret terrorbekæmpelse. PET står også for sikkerhedsgodkendelse af almindelige danskere og bliver også inddraget, når der skal tages stilling til ansøgninger om statsborgerskab. Efterretningstjenesten har altså stor betydning for helt almindelige menneskers liv og hverdag – om man kan få sit drømmejob og om man kan blive dansk statsborger. Men de borgere, der af den ene eller anden grund bliver bremset af PET’s net, har ikke noget sted, de kan gå hen. Jeg skrev i sidste uge om ansøgerne om statsborgerskab, der får ubegrundede afslag efter indstilling fra PET. Men Henrik Sass Larsen er et andet glimrende eksempel. Et nyt kontrolsystem skal sikre, at borgerne har et sted, de kan gå hen, hvis de mener, at deres rettigheder er blevet krænket af PET.

Endelig skal der være klare og offentlige regler om anvendelsen af alle typer registreringer. For et par dage siden blev dele af Wamberg-udvalgets rapport om PET’s registreringer fra 2010 offentliggjort. Af den fremgik det bl.a., at PET opererer med støttedatabaser, der skal understøtte efterforskninger. Støttedatabaserne skal også godkendes af Wamberg-udvalget, men det er uklart for offentligheden, hvilken rolle støttedatabaserne i øvrigt spiller, og hvilken konsekvens det kan have for fx sikkerhedsgodkendelse eller statsborgerskab at figurere i en støttedatabase. Det skal vi råde bod på gennem klare og åbne regler for alle typer registreringer.

Man kan selvfølgelig tage fat i mange andre ting. Men hvis Wendler Pedersen bare opfylder de tre ovenstående krav, så er der grund til at være tilfreds. Også selvom vi måtte vente i 14 år.

Vi har brug for en stærk efterretningstjeneste til at forsvare det danske demokrati. Men den skal være underlagt tæt regulering og kontrol, så den også selv fortsætter med at være en del af demokratiet.