Et anslag mod ytringsfriheden?

Husk besindigheden og proportionerne efter attentatforsøget på Lars Hedegaard.

Zubair Butt Hussain

Uanset om man som borger i landet har taget eksplicit afstand fra attentatet på Lars Hedegaard, så tvivler jeg ikke på, at den danske befolkning i overvejende grad ingenlunde accepterer en sådan handling.

Ydermere vil jeg vove den påstand, at de fleste borgere i samfundet mener, at mord, vold og andre former for afstumpet adfærd ikke skal vinde indpas i vores samfund som norm, og når en sådan adfærd viser sig, så skal den bekæmpes.

Samtidig har vi oplevet, at en del folkevalgte politikere har været ude og tage kraftigt afstand fra tirsdagens hændelse, hvilket nok er en naturlig adfærd. Ikke mindst set i lyset af, at de, som visse andre borgere i samfundet, kan være ganske udsatte på grund af deres eksponering i offentligheden.

LÆS MERE

I kølvandet på drabsforsøget på Lars Hedegaard var flere politikere hurtige til at forsvare ytringsfriheden, selvom motivet for overfaldet stadig er ukendt. Mette Østergaard analyserer hvorfor. Kilde: politiken.tv

Nogle politikere har givet udtryk for, at ytringsfriheden og demokratiet blev angrebet ved skyderiet mod Lars Hedegaard, alt imens vi ikke har pågrebet attentatmanden og heller ikke kender vedkommendes motiv, hvor sidstnævnte dog på ingen måde vil kunne retfærdiggøre handlingen, eller andre handlinger, som skulle minde om den.

Til hver en tid vil jeg kæmpe for enhver borgers ret til at ytre sig uden fare for korporlige repressalier af nogen art, men jeg mener samtidig, at episoden har affødt udmeldinger med forvrænget proportionalitet.

Vores frihedsrettigheder bliver ikke amputeret og skrinlagt ved sådanne attentater, men genererer nogle automatreaktioner

Jeg mener ikke, at Lars Hedegaard, eller andre for den sags skyld, personificerer ytringsfriheden eller demokratiet, men mere er eksempler på brugen, og vedkommende, der skød, kan (heldigvis) ikke skyde vores frihedsrettigheder i sænk ved tirsdagens beskæmmende handling.

Vores frihedsrettigheder bliver ikke amputeret og skrinlagt ved sådanne attentater, men genererer nogle automatreaktioner, som ikke kendetegner den nødvendige besindighed, som netop kræves i skelsættende situationer.

Selv om Anders Samuelsen i tirsdagens Deadline kl. 22.30 helst ser mulighed for at kunne smide sådanne gerningsmænd m/k ud af landet uden nåde, så lever vi et retssamfund, hvor vi til hver en tid forhåbentlig vil tilgå den, der forbryder sig mod basale regler, med lov og orden og selvfølgelig straffer i henhold dertil.

Set i lyset af karikaturkrisen og den efterfølgende debat, blot for at nævne én skelsættende periode i nyere dansk historie, så synes det ikke at have skortet på harske udmeldinger fra udvalgte debattører og politikere, herunder Lars Hedegaard. Derfor formoder jeg ikke, at vi umiddelbart lader os kue.

Der luftes stadig holdninger, som ikke er særlig saliggørende for alle samfundets borgere og i værste fald er stigmatiserende og stærkt nedsættende, uden at det får konsekvenser af voldelig art, og heldigvis for det!

Det er os som borgere i samfundet magtpåliggende, at vi vedbliver med at kæmpe for de grundlovssikrede rettigheder, og samtidig gør det klart, at man med et voldeligt angreb stiller sig fuldstændig og aldeles uden for vores debatkultur, og som forurettet ikke får mere eller mindre ret i sine udmeldinger.

Desværre må vi nok vænne os til, at det at ytre sig kan have sine omkostninger – og blot fordi man skal vænne sig til noget sådant, så mener jeg bestemt ikke, at man skal acceptere det eller billige det på nogen måde, snarere tværtimod!

Men vores åbne samfund, som det jo til stadighed er, bunder vel i en form for grundlæggende tillid, hvor vi ikke lader os tugte, men heller ikke ud fra enkelte episoder, uanset deres karakter, griber til hovedløse konklusioner om, hvad vores samfund er udsat for.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce