»Hvorfor skal de have den«, spurgte en indigneret dame på godt jysk i en af weekendens tv-aviser.

’De’ var københavnerne, og ’den’ refererede til den strandede hval i Vejle Fjord. Og hun var ikke alene. Samtlige – og de var mange – der var mødt op for at overvære finhvalens dødskamp, var enige: Hvalen tilhørte Vejle.

LÆS ARTIKELKampen om hvalen fra Vejle er begyndt

Det var i Vejles fjord den havde ’besluttet’ sig for at dø, og det var vejlenserne, der havde lidt med den. Borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) gjorde sagen til sin og krævede, at hvalen blev i hans by.

Til sidst måtte videnskabsministeren sætte tingene tydeligt på plads: Hvalen tilhører Zoologisk Museum.

Tilhører staten
Havets døde dyr tilhører nemlig staten, og når dyret er en hval, tilgår det Statens Naturhistoriske Museum (som Zoologisk Museum hører under). Og staten er jo os alle sammen, og Statens Naturhistoriske Museum er vores alles.

LÆS ARTIKEL Zoologisk Museum: Finhvalen tilhører os alle

Når finhvalen er klar til at blive udstillet, har vi alle lige adgang til at komme og se dens jordiske rester. Det er alt sammen meget gennemtænkt og demokratisk. På papiret. Men på statsligt papir.

For Statens Naturhistoriske Museum ligger i København. Og Vejle ligger som bekendt, hvor Vejle ligger, og det samme gør hvalen.

V E J L E
Vejle har som den største by i Trekantsområdet en ikke ringe selvbevidsthed.

Da byen for nogle år siden udskrev en arkitektkonkurrence om et nyt vartegn for byen, der skulle være synligt fra motorvejen over Vejlefjordbroen, bød tegnestuen BIG ind med et byggeri, der dannede byens navn: V E J L E med bogstaver så store som etageejendomme.

Det var man i den lokale dommerkomité noget charmeret over, men indså dog, at man risikerede at blive til grin og valgte i stedet Henning Larsens ’Bølgen’.

Er der nogen, der kan tage kampen om med hovedstaden, er det derfor Vejle. Og nu var chancen der. Allerede inden hvalen var død, var den blevet genstand for en magtkamp mellem ikke bare Vejle og hovedstaden, men mellem Øst- og Vestdanmark. Dem og os.

Vejlenserne – og med dem Vestdanmark – var på hvalens side.

Vi andre, der befinder os påfaldende tæt på Statens Naturhistoriske Museum, var nærmest imod den. Vi ville tage deres hval. Komme og hente den, så snart den var død, fragte den til København og partere den for øjnene af en hel masse østdanskere.

LÆS ARTIKEL Minister sætter punktum: Hvalen ender i København

Som bekendt er hvalen – i parteret og opsprættet tilstand – endnu i Vejle. I stedet for at køre hvalen til Zoologisk Museum er museet kommet til Vejle. Som museet skriver i en pressemeddelelse, så ’hjælper’ man ’Vejle med hvalen’.

Navnløs naturgud
Diplomatiet har været i arbejde, og mon ikke hvalen er retur i Vejle, så snart Zoologisk Museum har registreret samtlige knogler på den.

Og hvorfor ikke? Hvis den alligevel ikke skal samles, men »bare kommer til at ligge på nogle hylder«, som konservator ved Zoologisk Museum Abdi Hedayat kom for skade at sige til Politiken i går, så kan Vejle da helt sikkert tilbyde den en mere prominent placering.

Og når så mange vejlensere og andre vestdanskere nærmest religiøst forbandt sig med denne naturgud, mens den endnu levede, hvorfor skulle de så ikke også have fornøjelsen af at udstille skelettet?

Så stor var respekten for dette stykke kæmpenatur, at man end ikke gav hvalen et navn. Ingen i Vejle og omegn – end ikke medierne – følte trang til at domesticere verdens største dyr.

Hvis Statens Naturhistoriske Museum kender sin besøgelsestid, er det nu, det søger en stor bevilling til at bygge en ny afdeling i Vestdanmark.

Jernet er varmt, de lokale midler vil sidde løst (et nyt vartegn for byen), staten kan ikke holde til ikke at støtte projektet, og Naturhistorisk Museum vil blive hele folkets museum.