SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Fodbold er krig med andre midler
Politisk magt forklarer fodbold, skriver Lars Trier Mogensen.
| AF Lars Trier Mogensen, redaktør for lederkollegiet |
Europas gamle stormagter mister indflydelse: England, Italien, Frankrig,
Tyskland og Spanien er blevet ydmyget under de første kampe ved VM i
fodbold. Kolonimagterne er i opløsning, men uden at alle de afrikanske
superstjerner har formået at udfylde tomrummet.
VM i Sydafrika kan vise sig at blive et vagtskifte, der afspejler
forandringerne i international politik: Hård magt styrer ikke længere
verden. I stedet er det bløde værdier og image, der bestemmer, hvilke lande
der vinder anerkendelse og succes.
Som forfatteren Franklin Foer har beskrevet i bogen ’Hvordan fodbold forklarer
verden’ fra 2006, er fodbold blevet et billede på globalisering:
Fodboldtosserier har startet og stoppet krige i Mellemamerika, Afrika og på
Balkan, og fodbold er blevet samlingspunkt for nynationalisme i en tid uden
stærke nationalstater.
Selv USA’s tidligere udenrigsminister, magtrealisten Henry Kissinger, har
måttet erkende, at kulturelle faktorer afgør slagets gang:
Intellektuel fodbold
»Ligesom i militær strategi frembringer enhver offensiv manøvre i fodbold et
kompenserende forsvarstræk. Svaret på den omkringflakkende centreforward
blev zoneopdækningen. Totalfodbold blev opfundet snart derefter«, skriver
Kissinger i en kommentar, der er optrykt i den første intellektuelle bog om
fodbold på dansk, ’Fodbold!
Forfattere om fænomenet fodbold’ fra 2002, redigeret af professor Frederik Stjernfelt og Politikens kritikredaktør Peter Christensen.
Stik modsat fordomme om en aggressiv fankultur er fodbold med til at gøre verden til et fredeligere sted at leve.
Henry Kissinger, der er den mest kontroversielle modtager af Nobels Fredspris
og ofte beskyldes for krigsforbrydelser, fortsætter: »Resultatet er et meget
taktisk spil, hvis kompleksitet bliver en fascinerende afspejling af
nationalkarakterer«.
Kissinger ser fodbold som et spejl af magtkulturer på den globale scene frem
for – som udbredt blandt kommentatorer – at bruge sportsmetaforer til at
forklare politik:
»VM fremkalder lidenskaber, fordi det både involverer atletisk konkurrence og
en kamp mellem nationale stilarter. Det er ikke noget tilfælde, at intet
hold fra et kommunistland (undtagen Ungarn i 54) har nået VM-finalen eller
semifinalerne. For megen stereotyp planlægning ødelægger den kreativitet,
der er nødvendig for effektiv fodbold«, skriver Kissinger – og forudså
dermed Nordkoreas nukleare nedsmeltning mod Portugal i går. (se nederst,
red.)
Diktaturstaten fik ikke den propagandasejr, som det ærefulde nederlag til
Brasilien ellers havde skabt forventninger om. Tværtimod blev regimets
lukkede kultur udstillet på banen. Ikke omvendt.
Fodbold er storpolitik
Selv om fodbold i dag er mere udbredt end både demokrati og markedsøkonomi,
har det i de seneste tre årtier kun været demokratier, der har mødt hinanden
i finalen ved VM. Moderne demokratier går ikke i krig med hinanden: De
vinder i stedet over klodens totalitære regimer.
Fodbold er storpolitik. Præsidenten for verdensfodboldforbundet Fifa har
formuleret sammenhængen enkelt: »Fifa er ligesom FN, blot har vi flere
medlemmer og mere magt«.
Kendsgerningen er, at mens De Forenede Nationer kan mønstre 192 medlemmer i
dag, er der hele 208 forskellige lande organiseret i Fédération
Internationale de Football Association.
Der findes enkelte FN-lande, der ikke er med i Fifa, f.eks. Monaco. De mest
opsigtsvækkende er dog de nationer, der spiller fodbold, og ikke er medlem
af FN, f.eks. Palæstina og Taiwan. Fodbold favner hele kloden, også helt små
nationer, der endnu ikke anerkendes officielt.
Magtforskydninger sker ikke altid hurtigt. Sandsynligheden taler for, at det
også i år bliver en af de gamle fodboldstormagter, der vinder VM. Trods
overraskelser mod de gamle kolonimagter er der næppe mange, der forventer,
at lande som Ghana, Algeriet, Paraguay og New Zealand kan fortsætte med at
overraske.
Flere roligans har påpeget, at Danske Banks prognose for udviklingslandenes
succes, herunder i kampen mellem Danmark og Cameroun – omtalt her i sidste
uge – ikke holdt stik. Fremskrivningen af de sydlige landes potentiale,
under overskriften ’Hvorfor Danmark ikke slår Cameroun’, viste sig at være
for tidligt ude.
LÆS ARTIKELOlsenbanden spiller langt over
evne
Men ingen kan bestride, at små velorganiserede demokratier er på vej frem.
Stik modsat fordommene om den aggressive fankultur gør fodbold verden
fredeligere. Som forfatteren Umberto Eco spørger: »Er det muligt at føre
væbnet kamp den søndag, mesterskabet spilles?«.
FOKUSLæs alt om VM
--------------------------
Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at Schweiz ikke er medlem af FN. Det er ikke korrekt. Landet blev medlem i 2002. Desuden viser en gennemgang, at Henry Kissinger ikke har ret i sin vurdering af østbloklandenes præstationer ved VM: Foruden Ungarns sølv i 1954 fik Tjekkoslovakiet sølv i 1962 og Polen bronze i 1974 og 1982. Desuden blev Jugoslavien nummer 4 i 1962 og Sovjetunionen nummer 4 i 1966
Se også
- Fodboldfans dumper i crickettesten 06. jul 00.01
- Honduras spiller om national genforening 16. jun 07.53
- Olsenbanden spiller langt over evne 16. jun 07.38
- Reportage: I Sydafrika spiller man bold for livet 11. jun 11.58
- Nørderne har talt: Serbien kommer i VM-finalen og taber 13. maj 07.15
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR