Annonce
Signatur 23. jun. 2010 KL. 08.05

Skønhed skader vores sundhed

Hårfarve er sundhedsskadeligt, men sælges som harmløst. Det er sygt.

Det er det at se godt ud – og få andre til at se godt ud, der fylder hos de små 500 unge piger, der hvert år begynder på en frisøruddannelse. En drøm om at arbejde med skønhed og velvære.

Men for frisøreleverne bliver ordsproget ’Man må lide for skønheden’ desværre hurtigt alt for bogstaveligt. Skønhedssalonen er nemlig fyldt med kemi.

Det er hovedårsagen til, at det er alt andet end skønhed og velvære, der karakteriserer de statistikker, der beskriver frisørernes arbejdsliv.

Kunne vores politikere ikke holde op med at arbejde i skønhedens tjeneste? Og i stedet vælge sundhedens tjeneste?

De bliver så syge af jobbet, at en frisør i gennemsnit kun holder til arbejdet i salonen i 9 år. De er en af de faggrupper, der får flest erhvervsskadeerstatninger – og de erhvervsskadede er gennemsnitlig under 30 år, når de får deres erstatning.

44 pct. af frisørerne har håndeksem, blandt danskere i øvrigt er det blot 15 pct. De har 50 pct. større risiko for blærekræft og 30 pct. større risiko for brystkræft.

Det er rystende tal. Og eksperter er ikke i tvivl; hovedårsagen findes i hårfarveprodukterne.

LÆS OGSÅHårfarve kan sende dig på hospitalet

De er kemiske cocktail, hvis indhold er så sundhedsskadeligt, at hvis de var reguleret efter kemikalielovgivningen, ville de være påklistret meget synlige advarselsmærker i skrigende orange farver med det kendte advarselskryds.

Men hårfarve gør os ’skønne’ i hvert fald på overfladen, og skønhedsprodukter er undtaget kravet om mærkning. Kosmetikproducenterne kan fuldt lovligt blande problematiske kemiske stoffer sammen uden at være forpligtet til at advare forbrugerne om produktets sundhedsfare.

Det er da sygt.

»Kunne de ikke bare kalde tingene ved deres rette navn – altså kemiske produkter frem for skønhedsprodukter, for så ville vi få de advarsler klistret på produkterne, der ville sikre de rigtige sikkerhedsforanstaltninger«, siger formanden for frisørerne, Poul Monggaard, og tilføjer:

»Lige nu arbejder frisørerne med bind for øjnene«.

Syg gennem fingrene
Det er den sammehårfarve, som gør frisørerne syge, der sælges som harmløse produkter i supermarkedet. Et hav af storsmilende kvinder med diamantglinsende hår pryder væggen af hårfarveprodukter i min SuperBrugsen.

»Intensiv farve & brillant glans som en 10-karats diamant«, står der på forsiden af en af de 26 forskellige hårfarvepakker.

På siden af pakken står nogle få mindre tillokkende linjer om, at produktet kan fremkalde allergiske reaktioner, som i sjældne tilfælde kan være alvorlige – og med en lille tilføjelse om, at man bør teste det på et mindre hudområde, 48 timer før man hælder hele pakken i hovedbunden.

Frisørerne bliver syge af at have fingrene i produkterne. Det siger alt om, hvor usundt det er at hælde den kemiske farvecocktail i hovedbunden.

LÆS OGSÅKemikalier skader mere end ventet

Forsker ved Videncenter for Frisører Heidi Søsted er slet ikke i tvivl om, at stofferne kommer ind i kroppen og kan påvirke organerne og forstyrre immunsystemet. Det viser forsøg på rotter. Og man kan finde kemien fra hårfarven i frisørernes urin, 48 timer efter de har farvet en kunde.

Kunne vores politikere ikke holde op med at arbejde i skønhedens tjeneste? Og i stedet vælge sundhedens tjeneste?

Sundhed i stedet for skønhed
Kemieksperten vil aldrig finde på at farve eller få farvet sit hår. Den risiko vil hun ikke løbe.

Dermed hører hun til et absolut mindretal blandt danske kvinder. 75 pct. af os har prøvet at farve håret. Danskerne får farvet hår som aldrig før, og de farvede lokker sidder på stadig yngre piger.

Det sker med tiltro til, at hvis noget er farligt, så skal myndighederne nok råbe op. Vi tror jo, at vi lever i et kontrolleret samfund.

Vi er flasket op med advarsler fra myndighederne. Når der f.eks. er tænkt på advarsler på legetøjspakningerne om, at de små dele kan sluges af små børn, så er alt vel gennemtjekket ...

Men hvorfor kan kemi forklædt i skønne indpakninger få lov at havne hos forbrugerne uden markante advarsler? Og hvorfor tillader vi, at frisører bliver syge og kun kan holde til et arbejdsliv i ni år?

Kunne vores politikere ikke holde op med at arbejde i skønhedens tjeneste? Og i stedet vælge sundhedens tjeneste?

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning