Forklaring. Ikke en eneste af København kommunes borgmestre forsvarede beslutningen om spise og drikke for 30.000 kr. En embedsmand måtte forsikre, at det aldrig skulle gentage sig. - Foto: JOACHIM ADRIAN

I en berømt scene fra realityserien ’Paradise Hotel’ forsvarer 18-årige Amalie fra Kokkedal sin beslutning om at dyrke sex med en ung fyr, der i de kredse går under navnet ’Ulven Peter’.

Moralen er ikke længere som i gamle dage, forklarer hun:

»Vi lever i år 2010, trods alt. Det ville være noget andet, hvis det var, vi levede i 2002, altså«, siger Amalie og sætter trumf på med tilføjelsen: »Årstiderne skifter hele tiden!«.

LÆS OGSÅParadise-babe springer ud som sanger

Dermed har Amalie lagt sporene ud til det, der på forhånd ligner en forrygende karriere i dansk politik. Ikke så meget, fordi hun har dyrket sex med ’Ulven Peter’, men fordi hun har hørt, forstået og lært sig den mest anvendte forklaring, når lokalpolitikere udsættes for kritik af deres handlinger: Tiden var en anden.

Hvem husker ikke, da Lars Løkke Rasmussen benyttede netop de fire ord til at forklare en sand flodbølge af fadølsbilag og hotelregninger, han havde indsamlet, efter han blev minister i 2001?

I sidste uge var det så Koldings kommunaldirektør, Rikke Vestergaard, der her i avisen skulle forklare, hvorfor hun selv og syv andre topchefer mente, at skatteyderne skulle betale deres besøg på Restaurant Noma i 2008: »Virksomhedskulturen« var en anden.

LÆS OGSÅKommunale topfolk får ekstraregning for ædegilder

Kommunens nye virksomhedskultur er dog ikke mere anderledes, end at Politiken forleden kunne berette, at borgmesteren har indkøbt et BeoVision HD-tv med antirefleks til sit kontor. Pris: 47.242 kroner. Men så kan det også bruges til at fremvise PowerPoints på, som borgmester Jørn Pedersen (V) forklarede – med tilføjelsen:

»Du skulle tage at sammenligne min repræsentationskonto med min forgængers«.

LÆS OGSÅEfter Noma: Kolding-borgmester køber dyrt B&O-tv

Man sidder tilbage og undrer sig. Er der et særligt kursus, hvor embedsmænd og politikere lærer at udtale sig lige så tåbeligt som Amalie fra ’Paradise’?

Forsvar eller indrømmelser
Pointen her er ikke, om besøget på Noma og det nye tv fra B&O er rimeligt eller ej. Det må enhver afgøre med sig selv.

Men må man ikke i al stilfærdighed råde kommende gæster i medieskærsilden til at tænke, før de handler – og så stå ved det.

Kolding er det seneste i en tilsyneladende uendelig række af offentlige myndigheder, der i løbet af det seneste år har fået en tur gennem mediemøllen på grund af deres forvaltning af skattekroner.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein kom f.eks. under beskydning for at havde inviteret sin kone med på dyre embedsrejser – for bankens regning vel at mærke.

Da han efter flere ugers skriverier om sagen i Ekstra Bladet stillede op i tv, blev han spurgt, om han ville tage sin kone med til Paris en anden gang.

»Nej«, svarede han fuld af selvretfærdig harme: Det kunne enhver nok forstå, efter den tur i medierne han og konen havde været udsat for.

LÆS OGSÅNationalbankdirektører på skattebetalt luksustur

Den bemærkning skulle nok kunne sikre Bernstein en plads i næste sæson af ’Paradise’. Med lidt held kan han få fruen med. Vi andre havde haft mere respekt for det, hvis Bernstein havde forsvaret sin beslutning, eller hvis han kort og godt havde indrømmet at have begået en fejl.

Respekt for 'Paradise Hotel'
Alle syv borgmestre på Københavns Rådhus blev for nylig kontaktet af B.T. – en avis, der i desperat kamp for at bremse oplagsfaldet har gjort småborgerlig forargelse over et hvilket som helst bilag til sin religion.

Avisen ville vide, hvordan borgmestrene og ledende medarbejdere kunne spise og drikke for 30.000 kroner efter et budgetseminar på Hotel Hesselet i Nyborg.

Ikke en eneste af kommunens borgmestre – heller ikke ham, der førte valgkamp under sloganet ’Respekt for København’ – havde mandsmod til at forsvare beslutningen. I stedet lod borgmestrene en embedsmand forsikre, at det aldrig skulle gentage sig.

Så nu skal det altså være slut med dyr cognac efter middagen, når de holder møde på dansk politiks svar på ’Paradise Hotel’, Københavns Rådhus. Mon dog?

Faktisk har jeg selv, dengang jeg dækkede rådhuset, drukket en cognac eller to på kommunens regning under en af de middage, som rådhuset et par gange om året inviterer journalister og samarbejdspartnere på. Jeg skammer mig ikke og ville gøre det igen, hvis jeg skulle blive inviteret.

Man fornemmer, at politikerne på rådhuset også gerne snupper en cognac mere. Men også at de er klar til at fortryde, hvis en avis begynder at skrive om det.

Årstiderne skifter bare hele tiden henne på rådhuset.