Annonce
Signatur 31. aug. 2010 KL. 00.01

Styres Sverige af sammensværgelser?

Set fra Danmark er det uforklarligt, at svenske medier ikke dækker Sverigedemokraterna, skriver Lars Trier Mogensen.

Mest læste

Valg i Sverige

Den 19. september 2010 var der valg i Sverige.

Sveriges borgerlige blok - Alliansen - med statsminister Fredrik Reinfeldt i front fik flest stemmer. 173 mandater ud af 349.

Den socialdemokratisk-ledede blok har fået 156 mandater, mens Sverigedemokraterna, som er det nye parti i parlamentet, har fået 20 mandater i Riksdagen.

Dermed står Sverigedemokraterna i princippet med nøglen til statsministeriet, men ingen at de to blokke vil samarbejde med det indvandrerkritiske parti.

INTERAKTIV GRAFIK: Fra kong Sverker til Rigsdagsvalg 2010

Historien om det lille nationalistiske parti Sverigedemokraterna opfylder de fleste journalistiske nyhedskriterier. Alligevel har stort set alle svenske medier valgt at ignorere partiet.

Meningsmålingerne tyder på, at Sverigedemokraterna – for første gang nogensinde – vil komme i Riksdagen ved valget 19. september. Historien handler om noget opsigtvækkende og nyt: en nyhed.

De tætte opløb mellem de to store blokke skaber samtidig en overvejende sandsynlighed for, at Sverigedemokraterna kan ende som tungen på vægtskålen rent parlamentarisk. Historien om Sverigedemokraterna handler altså også om en historisk begivenhed; en væsentlig nyhed.

Og endelig er Sverigedemokraterna et kontroversielt enkeltsagsparti, hvis medlemmer tidligere marcherede rundt i naziuniformer – og derfor vækker stærke følelser blandt vælgerne. Historien om Sverigedemokraternas nye gennembrud er således også et spektakulært drama; en væsentlig nyhed med sensationskraft.

I stort set alle andre frie demokratier ville valgdækningen være fokuseret på Sverigedemokraterna. Men ikke i Sverige, hvor debatten dog blussede op i weekenden, da den Bonnier-ejede kanal TV4 nægtede at vise en politisk reklamefilm.

LÆS ARTIKELSvensk tv vil ikke vise nationalist-partis valgreklame

I videoen løber en gruppe burkaklædte kvinder om kap mod en gammel gråhåret dame med rollator – for at nå først frem til de offentlige pengekasser. Pointen er, at politik handler om at prioritere.

TVSe Sverigedemokraternes kontroversielle valgfilm

I alle andre frie demokratier ville mediernes valgdækning være fokuseret på højrepartiet, der kan tippe balancen. Men ikke i Sverige

Hvad en privatejet tv-kanal gør, er dog deres eget frie valg. Mere opsigtsvækkende er det, at Sveriges svar på Danmarks Radio, SVT, har valgt ikke at invitere Sverigedemokraterna med til den afsluttende partilederrunde før valget – og at de store morgenaviser heller ikke giver Sverigedemokraterna den medieopmærksomhed, som nyhedslogikken normalt ville skabe.

Tre grupper af konspirationsteorier
Udelukkelsen af formand Jimmie Åkesson og hans få partisoldater har skabt grundlag for en lang række konspirationsteorier på nettet, der forsøger at forklare gåden: Hvad er det for kræfter i det svenske samfund, der kæmper for at skjule Sverigedemokraternas succes? Konspirationsteorierne kan deles op i tre grupper:

• Smagsdommerteorierne: En udbredt forestilling i Danmark er, at den svenske kulturelite ikke tør konfrontere ubehagelige spørgsmål om indvandring og islam, og derfor har trukket en tung dyne over debatten. Teorien trækker næring, når selv formiddagsavisen Expressen dækker videoen i en skinger kommentar med rubrikken: ’Goebbels ville have hyldet dig, Jimmie’ – og dermed affærdiger Sverigedemokraterna som »ikke stuerene«. Når ikke engang tabloidpressen vil røre ved Sverigedemokraterna, er den politiske korrekthed gået amok, lyder påstanden.

Mediernes fokus på dette slagsmål handler ikke om censur, men om sunde proportioner.

Middelklasseteorierne: Sverigedemokraterna opfattes som et excentrisk parti fra Skåne, der appellerer lige så smalt som Piratpartiet – der kæmper for fri fildeling, og som fik 7,3 procent af stemmerne ved europaparlamentsvalget i 2009. Og ligesom bøsser, it-pirater og andre minoriteter heller ikke fylder mediebilledet i Sverige, skulle mediecheferne have truffet en hemmelig beslutning om, at sydsvenske nynationalister ikke skal dominere valgdækningen over for de cirka 19 ud af 20 vælgere, der ikke vil stemme på Åkesson.

• ’Big Business’-teorierne: Mest kulørt er mistanken om, at de svenske medier styres redaktionelt af ejerne – som i de fleste tilfælde er skandinaviske industrikonglomerater med en klar liberalistisk dagsorden. Koncerner som Bonnier (Dagens Nyheter, Expressen og TV4) og Schibsted (Aftonbladet og Svenska Dagbladet) skulle frygte en indadvendt og antiliberal dagsorden, der kan svække Sveriges konkurrencekraft og opbakning til frihandel.

Fælles for de tre konspirationsteorier er, at der – som med alle andre mystiske spekulationer med folkelig udbredelse – findes indicier, som understøtter dem: Målt i forhold til Danmark er medierne i Sverige mere konfliktsky, mindre sensationssøgende og mere liberale. Men derfra og så til at hævde, at hemmelige sammensværgelser forsøger at undertrykke ytringsfriheden i Sverige er der et spring.

Den afgørende forskel mellem Danmark og Sverige er snarere, at de svenske borgerlige på forhånd har afvist at samarbejde med Sverigedemokraterna. Svenskerne har lært af Foghs fejl. Dramaet ligger derfor reelt et andet sted – i opgøret mellem de rød-grønnes velfærdsflæsk og den blå regerings skattelettelser. Mediernes fokus på dette slagsmål handler ikke om censur, men om sunde proportioner.

De svenske partier

Sveriges Socialdemokratiske Arbetarparti, i daglig tale Socialdemokratiet. Partiets formand siden 2007 er Mona Sahlin, der efterfulgte Görn Persson.

Partiet har været Rigsdagens største parti siden 1917, hvor partiet første gang kom i regering. Partiet har siden haft stor indflydelse på udviklingen af det svenske samfund gennem en lang række regeringsperioder.

Socialdemokratiet blev dannet i 1889 for at arbejde for arbejdernes rettigheder. Partiet har senere formået at lancere sig selv som et parti for middelklassen.

I mellemkrigstiden etableredes det svenske 'folkhem', der betegner det velfærdssamfund, som Socialdemokraterne gennemførte i sit stort set ubrudte magtindehav 1932-1976.

I 1990’erne lavede Socialdemokraterne kraftige nedskæringer i velfærden, og efter 1994 har partiet aldrig fået mere end 40 procent af stemmerne.

Partiet fik ved sidste valg 130 af de 349 pladser i Rigsdagen

Centerpartiet blev dannet i 1913 under navnet Bondeförbundet. I 1957 ændrede partiet navn for også at tiltrække vælgere fra byerne. Partileder er Maud Olufsson

Partiet, der stadig har sin vælgerbase i landdistrikterne blev mindre i takt med landbrugets tilbagegang, men vandt frem i 1970’erne på sin modstand mod kernekraft og sit store engagement i miljøspørgsmål.

Centerpartiet, der har særligt fokus på små virksomheder og decentralisering, kalder deres egen ideologi for ’økohumanisme’.

Partiet samarbejdede i 1990’erne med Socialdemokraterne, men den nuværende partileder Maud Olofsson har ført partiet nærmere den borgerlige fløj.

Siden 2006 har partiet været en del af regeringen, der kalder sig 'Alliancen for Sverige'.

Partiet fik ved sidste valg 29 pladser i Rigsdagen, der består af 349.

Miljøpartiet blev dannet i 1981 og kom i Rigsdagen i 1988. Partiet har siden været ude, men kom tilbage igen i 1994.

Miljöpartiet har ingen leder, men to talsmænd, der ifølge partiprogrammet altid skal betså af en mand og en kvinde. De nuværende talsmænd er Peter Eriksson og den meget populære Maria Wetterstrand.

Partiet har rødder i miljøkampen, men også i freds- kvinde- og kernekraftbevægelserne. Partiets ideologi hviler på 'solidaritet med dyr, natur og det økologiske system’, ’kommende generationer’ og ’alle verdens mennesker’.

Miljöpartiet taler stærkt for et mere decentraliseret og direkte demokrati med flere folkeafstemninger.

Partiet vil gerne stå frit mellem de to blokke, men regnes almindeligvis til venstrefløjen. Sammen med Socialdemokratiet og Vänsterpartiet har Miljö indgået aftale om regeringsaamarbejde ved eventuel valgsejr.

Partiet fik ved sidste valg 19 pladser ud af Rigsdagens 349.

Kristdemokraterna blev dannet i 1964 og har siddet i Rigsdagen siden 1991. Partileder siden 2004 er Göran Hägglund.

Partiet ville oprindeligt fremhæve kristne værdier og etiske spørgsmål i politik, men er efterhånden blevet et almenborgerligt værdikonservativt parti, der gerne betoner familiens rolle i samfundet.

Kristendemokraterne var tidligere imod abort, men er det ikke længere. Omsorg for kernefamiliens status, forældres ret til valgfrihed og ældreomsorg er vigtige enmer for partiet.

Oprindeligt lå partiet hverken til højre eller venstre politisk, men er nu forankret i den borgerlige blok. Partiet indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet regering.

Partiet fik ved sidste valg 24 ud af 349 pladser i Rigsdagen.

Folkpartiet Liberalerna, kaldes i daglig tale Folkpartiet. Partileder er Jan Björklund

Folkpartiet har rødder tilbage til 1902, men blev grundlagt som parti i 1934.

Partiet er et klassisk socialliberalt parti, der går ind for markedsøkonomi og et socialt velfærdssystem. Skole og uddannelsesspørgsmål har altid været vigtige for partiet, hvilket fremgår tydeligt af partiets hjemmeside.

Folkpartiet har traditionelt været positive overfor en fri markedsøkonomi og kritisk overfor en for stor stat og høje skatter.

Indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet regering.

Partiet sidder siden sidste valg på 28 af Rigsdagens 349 pladser.

Moderata samlingspartiet. I folkemunde kaldt Modernaterna, eller Nya Moderaterna, og tidligere kendt som Högerpartiet.

Partiet der siden 2003 er blevet ledet af nuværende statsminister Fredrik Reinfeldt, er det største af de borgelige partier. Moderaterna har en velvillig indstilling til private alternativer som konkurrent til den offentlige pleje og skoler.

»Virksomheder, konkurrence og valgfrihed er kræfter som udjævner skilninger mellem mennesker og bidrager til et samfund, som præges af fællesskab og solidaritet«, står der blandt andet i partiprogrammet.

Moderaterna er kendt som det store skattelettelsesparti nr. et, men er de seneste år blevet mere midtsøgende og søger nu plads som garant for velfærden - blandt andet under parolen ' Sveriges nye arbejderparti'.

Indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet en firkløverregering.

Partiet fik ved sidste valg 97 pladser i Rigsdagen ud af de samlede 349.

Vänsterpartiet hed tidligere Vänsterpartiet Kommunisterne og ledes i dag af Lars Ohly.

Partiet blev grundlagt i 1917 af en gruppe udbrydere fra Socialdemokratiet.

Partiet kaldte sig kommunistisk indtil Murens fald og står i dag som reformistisk socialistisk politik med socialisme og feminisme som de to grundpiller.

Udjævning af økonomiske kløfter og opretholdelsen af en stor velfærdsstat gennem høje skatter er vigtigt for Vänsterpartiet, der er meget EU-, USA, og Israelkritisk.

De seneste 90 år har Vänsterpartiet haft en stabil støtte på omkring 5-7 procent af stemmerne, der ved flere anledninger har fungeret som støtteparti for Socialdemokratiske mindretalsregeringer.

Partiet udgør sammen med Socialdemokraterna og Miljöpartiet ved valget i 2010 den rødgrønne blok.

Ved valget i 2006 høstedes partiet 22 pladser ud af Rigsdagens 349.

Sverigedemokraterna har rødder i den racistiske forening Bevar Sverige Svensk, der havde forbindelser til det nazistiske miljø.

Under ledelse af Jimmie Åkesson har partiet siden 2005 arbejdet hårdt på at tage afstand fra sin nazistiske fortid og blive et accepteret og 'stuerent' parti efter partiets danske forbillede, Dansk Folkeparti.

Partiet har en stramning af indvandrerpolitikken som deres mærkesag og betegnes ofte som fremmedfjendsk, udemokratisk eller racistisk.

Sverigedemokraterne er ikke i Rigsdagen, men fik ved valget i 2006 plads i cirka halvdelen af landets kommunalbestyrelser.

Partiet håber på at kunne være tungen på vægtskålen mellem de to blokke ved valget i 2010.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
24. maj. KL. 00.01
Krise. OECD forudser at Danmark vil få den fjerdesvageste vækst blandt de vestlige lande i de kommende år på blot 1,4 procent. - Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Det store midterparti lever i en boble

Danske politikere kæmper den sidste krig - modsat resten af verden.

23. maj. KL. 10.38
Kritik. »Jeg har fem venner eller sådan noget. Jeg behøver ikke Facebook for at være i kontakt med dem«, siger Knud Romer. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet

Drop Facebook omgående, lyder opfordringen fra forfatter.

24. maj. KL. 10.25

Det er ikke synd for mig

Hvis det ikke var for den anonyme sæd, havde jeg måske ikke været her i dag.

24. maj. KL. 15.31
Debat. Det er ikke tilstrækkeligt at pege fingre i aftenens DM-semifinale i disciplinen Debat. Pointerne skal også serveres levende og troværdigt. - Foto: JENS DRESLING

Unge debattører dyster på skarpe holdninger

I aften afvikles første semifinale i DM i Debat.

23. maj. KL. 00.01
Pension. ATP og arbejdsmarkedspensionerne investeres i dag overordnet set efter ét styrende princip: rå kapitalisme. - Foto: Thomas Borberg

Pensionsmilliarder viser vej ud af krisen

Hvorfor investerer vi ikke danske lønmodtageres pension i ... danske lønmodtagere?

22. maj. KL. 13.02

Ekstra Bladets sexkøbsannoncer bør forbydes ved lov

Ekstra Bladet bliver statspolitisk blåstemplet ved at modtage 10 mio. kr. årligt i...

22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning

Mest læst i dag