SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Gi' os Fremskridtspartiet tilbage
DF-toppen har mistet enhver gnist af antiautoritær kritik og oprørsattitude: Nu skal alt bare forbydes.
| AF Lars Trier Mogensen, redaktør for lederkollegiet |

Forbud. Danske Folkeparti har intet tilbage af deres oprindelige antiautoritære oprør. I stedet ønsker partiet nu hele tiden strammere og mere vidtgående forbud. - Foto: JENS DRESLING (arkiv)
Få havde forventet, at Helge Dohrmann skulle stå tilbage som den eneste af de gamle skattenægtere med respekten i behold.
I protest mod den borgerlige regerings daværende forbud mod udenlandsk satellit-tv satte den nu for længst afdøde fremskridtsmand en parabolantenne op på taget af sit eget hus i 1984.
Helge Dohrmann, der er bedst kendt for ’Rio Bravo’-forliget året inden,
udviste her en sjælden grad af civil ulydighed, oprørstrang og magtkritik,
som står i en skærende kontrast til Fremskridtspartiets ’arvtagere’ i Dansk
Folkeparti.
LÆS OGSÅ Seidenfaden: Hvor underlødig
kan Kjærsgaard blive?
Som liberal systemkritiker satte Helge Dohrmann sig i spidsen for en symbolsk
kulturkamp mod statsmagten – og for den enkeltes frihed til adgang til
information. I forlængelse af andre antiautoritære provokatører modsatte
Dohrmann sig en altomsluttende statsmagt, der ville kontrollere og bestemme
over borgerne.
Dermed havde det oprindelige Fremskridtsparti demokratisk legimitet som modvægt til magtens fuldkommenhed.
I 1980’ernes Danmark var satellit-tv og paraboler forbudt. Men dengang kæmpede anarkisterne i Fremskridtspartiet imod forbud og for ytringsfrihed
Dohrmann, der var gruppeformand i et Fremskridtsparti, hvor unge Pia Mortensen
alias Pia Kjærsgaard var førstesuppleant for formand Mogens Glistrup, skrev
præcist i en pressemeddelelse: »Kan det virkelig være en borgerlig/liberal
regerings holdning, at antenneforeninger og private ikke skal kunne drage
fordel af tidens nye teknologiske muligheder?«.
Dengang i 1980’erne under den konservative statsminister Poul Schlüter var
det forbudt at se satellit-tv. Dengang havde Danmark en lovgivning, der
minder om, hvad Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, ønsker at få
indført nu: »Fjern parabolerne«, kræver eksfremskridtskvinden, der engang
var politisk ordfører i Z.
I dag kræver Kjærsgaard internet og udenlandske tv-kanaler lukket: »Vi agter
at rette henvendelse til Radio- og tv-nævnet. De har autorisation til at
agere, hvis der er kanaler, som eksempelvis de arabiske her, der fremmer
had. Der er en mulighed for at få de her tv-kanaler forbudt«.
Pia Kjærsgaard, der har været aktiv i længere tid i det liberale
Fremskridtsparti, end hun har repræsenteret det ultrakonservative Dansk
Folkeparti, er svinget fuldstændig rundt – fra engang at bekæmpe en
bureaukratisk formynderstat til nu konstant at ville udvide myndighedernes
beføjelser til at kontrollere borgerne, selv dybt inde i privatlivets sfære.
Nu kæmper arvtagerne i Dansk Folkeparti kun for forbud og flere forbud
Engang stod fremskridtsfolk – som Mogens Glistrup, Peter Rindal og Helge
Dohrmann – for en rå og upoleret samfundskritik, der i det mindste havde
brodden vendt mod magthaverne. De kunne trods alt hævde, at de talte nedefra
på vegne af småfolk, der ønskede at værne om deres personlige integritet og
autonomi.
Men nu kæmper arvtagerne i Dansk Folkeparti kun for forbud og flere forbud.
De mange nationalpopulistiske partier i Europa forsøger alle at foregøgle
vælgerne, at de repræsenterer et folkeligt oprør: ’et tavst flertal’. Men
realiteten er, at et totalstatsparti som Dansk Folkeparti udgør en autoritær
strømning, der arbejder for at indskrænke den enkeltes råderum. Pianisterne
fungerer som statens beskyttere.
LÆS OGSÅ Pia Kjærsgaard vil forbyde
paraboler i Vollsmose
Det opgør mod smagsdommere og »såkaldte eksperter«, som Anders Fogh lancerede
i nytårstalen i 2002, er slået om i sin modsætning: Siden da er der næppe
gået en uge, hvor Dansk Folkeparti ikke har lanceret stadig mere absurde
idéer til, hvordan staten kan øge overvågningen.
Under sidste valgkamp skabte det ballade, da Dansk Folkeparti stjal titlen på
rapperen Natasjas sang ’Gi’ mig Danmark tilbage’ til slogan på deres
valgplakater.
De mange nationalpopulistiske partier i Europa forsøger alle at foregøgle vælgerne, at de repræsenterer et folkeligt oprør: ’et tavst flertal’
Natasja sang sentimentalt om en svunden tid med oprørstrang: »Gi’ mig
frisindet igen, der lurer under byens tage«.
Paradokset er dog, at den antiautoritære bevægelse – som for mange definerer
det moderne Danmark bedre end f.eks. folkekirke og kongehus – i mange år
ikke kun blev båret frem af venstrefløjen, men i høj grad også af
skattenægtere og borgerlige anarkister i Fremskridtspartiet.
Oprøret forsvandt pludselig, da Dansk Folkeparti trådte ind på scenen. Men
forhåbentlig vil flere og flere borgerlige fritænkere snart bryde ud af
geleddet – i protest mod det autoritære tankesæt, der har sænket sig som en
dyne over Danmark.
I sammenligning med Kjærsgaard står Dohrmann tilbage som en modig politiker,
der turde kæmpe for ytringsfriheden.
Se også
- DF-top er uforstående over for udmeldelse 01. nov 19.24
- DF'er går i protest mod parabolforbud 01. nov 16.47
- Seidenfaden: Hvor underlødig kan Kjærsgaard blive? 31. okt 15.30
- Pia Kjærsgaard vil forbyde paraboler i Vollsmose 30. okt 13.15
- Pia K. angribes for at dæmonisere islam 29. okt 06.37
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Læs hver dag
- 22. maj
- 22. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR