SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Veteranbilerne kører i ring på Borgen
Det er en illusion, at de danske politikere kan bestemme reglerne for familiesammenføring.
| AF Lars Trier Mogensen, redaktør for lederkollegiet |

Illusion. Som de små børn i Tivoli, der tror, at de selv kan styre veteranbilerne, har politikerne ikke accepteret, at deres lovændringer om familiesammenføring er underlagt EUs vilje. Kursen er allerede fastlagt. - Foto: OLE STEEN (arkiv)
Som småbørn indsmurt i candyfloss sidder flertallet af politikerne i
Folketinget og råber fra hver sin vogn i veteranbilerne i Tivoli, at de vil
svinge endnu længere til højre og stramme yderligere. Men sporene er
allerede lagt ud.
Politikerne gør sig til grin, hvis de tror, at de selv kan bestemmer retningen.
EU’s opholdsdirektiv har for længst givet alle europæiske borgere
rettigheder, der overtrumfer alt, hvad Tivoligarden, Dansk Folkeparti og
Socialdemokraterne måtte finde på.
Det er kun i deres egen underverden, at de danske politikere gør en forskel.
Selv om udlændingepolitikken er et af de områder, der har fyldt mest i
debatten i nullerne, er det paradoksalt nok også et af de områder, hvor
flertallet i Folketinget har mindst suverænitet i dag.
Ingen af politikerne på Christiansborg har en interesse i at afsløre
bluffnummeret: Venstrefløjen har det ekstremt akavet med, at det nu er
EU-reglerne, som giver borgerne frihed til at flytte over grænser, mens
Dansk Folkeparti ville udstille deres egen impotens, hvis pianisterne gik
til erkendelse og vedstod, at de har forholdt sig passivt til den faktiske
indvandring.
Som småbørn indsmurt i pink candyfloss sidder flertallet i Folketinget og råber fra hver sin veteranvogn, at de vil svinge til højre
I deres stramme børnepolitiuniformer sidder Dansk Folkeparti i veteranbilerne
og dirigerer trafikken. Men helt rundtossede af alle gentagelserne kører de
i ring.
De seneste stramninger – som Socialdemokraterne og SF også har tilsluttet
sig, når det gælder unge under 24 år – er kun et slag i luften.
Efter Metock-dommen fra 2008 er realiteten, at man kan kortslutte de danske særregler ved at tage ophold i f.eks. Malmø i mindst 10 uger: »De nye regler vil ikke ændre noget som helst.
Det er i høj grad symbolpolitik og opvarmning til valget – et signal om, at
man har strammet yderligere, som man håber at få stemmer for«, siger
EU-professor ved Københavns Universitet Marlene Wind.
Sagkundskaben er entydig. Danske politikere kan ikke længere regulere
familiesammenføringer på tværs af grænser.
Ekspert i EU’s udlændingepolitik, ph.d. Thomas Gammeltoft-Hansen fra DIIS er
ikke i tvivl: »Hvis man bruger Malmø-modellen, skal man ikke leve op til et
eneste af de krav, der opstilles i det andet regelsæt. Hverken 24-års regel,
tilknytningskrav, sprogkundskaber eller bankgaranti på 100.000 kroner. Alt
det slipper man for«.
Når man tænker på, hvor meget debattører fra Dansk Folkeparti og omegn
normalt råber op, når enten EU-regler overtrumfer dansk lovgivning, eller
indvandringen til Danmark øges, kan det undre, at den nationalkonservative
blok er tavs.
Politikerne gør sig til grin, hvis de tror, at de selv kan bestemmer retningen
Foreløbig er der kun en enkelt kulturkriger, der har turdet sige åbent, at Pia Kjærsgaard & co. holder vælgerne for nar i udlændingedebatten.
I Jyllands-Postens blogunivers skriver redaktøren af det lille
ultranationalkonservative tidsskrift Nomos, cand.mag. Morten Uhrskov Jensen:
»De nye ’stramninger’, som VKO har aftalt, vil ikke virke noget som helst.
Massetilstrømningen af mennesker fra den tredje verden vil bare fortsætte og
fortsætte, så længe Danmark ligger på maven for EU. Venstre, De konservative
og Dansk Folkeparti har gang i det største vælgerbedrag, der er set i
folkestyrets historie«.
Vælgerbedrag? Ja, det er vel ret præcist, hvad VKO-blokken har gang i, når de
foregøgler vælgerne, at Danmark nu har EU’s allerstrammeste
udlændingeregler, som Dansk Folkepartis ’integrationsordfører’, Peter
Skaarup, dumstolt har hævdet.
Blændværket forstærkes kun, når Socialdemokraterne og SF hopper med på vognen
og hævder også at ville stramme.
Blændværket forstærkes kun, når Socialdemokraterne og SF hopper med på vognen og hævder også at ville stramme
Illusionen om suverænitet lever videre.
Men i stedet for fortsat at bilde hinanden ind, at de sidder med hænderne
direkte på rattet, ville det skabe mere fremdrift, hvis politikerne turde
diskutere, hvordan den danske velfærdsmodel kan indrettes, nu hvor folk i
praksis flytter over grænser.
De formelle regler for familiesammenføring må hurtigst muligt bringes i
overensstemmelse med gældende retspraksis. Alt andet er vildledning af
borgerne.
Hvis man mener, at indvandring og familiesammenføring udgør en reel belastning
for den danske velfærdsstat, er det ikke udlændingereglerne, men snarere
velfærdsrettighederne, der skal ændres.
Forsikringsordninger vil næppe kunne undgås: Det er det, debatten bør stå om.
På Tivolis hjemmeside hedder det: »De små elsker at få kontrollen over de
gamle biler«. Men optoget med veteranbiler må bringes til standsning. Det er
tid til at fortælle flertallet i Folketinget, at de kører rundt i et lukket
kredsløb, iført kulørte balloner og sjove festhatte, mens folk fra hele
verden står undrende og kigger på.
Se også
- Pointsystem deler danskere i to lejre 18. nov 19.09
- Malmø-finte underminerer pointsystem 18. nov 08.32
- DF: Udlændingeaftale giver færre ikke-vestlige indvandrere 17. nov 16.28
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Læs hver dag
- 26. maj
- 26. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR