SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Tør Liberal Alliance gøre en forskel?
Groteske konsekvenser af VK-regeringens pointsystem var til at forudse.
| AF Anita Bay Bundegaard, kulturredaktør |
Dagbladet Information har med stor dygtighed de seneste uger afsløret, hvordan dansk udlændingepolitik fungerer i praksis.
Først afdækkede avisen, hvordan Integrationsministeriet i årevis havde
behandlet statsløse palæstinenseres sager på et ulovligt grundlag.
Skønt internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, giver
palæstinensere, der er født her i landet, ret til statsborgerskab, er deres
sager systematisk blevet afvist.
Med Liberal Alliances stemmer vil der være flertal for at lave pointsystemet om, så de rigide definitioner på ’aktivt medborgerskab’ kan opblødes
Anita bay bundegaard
For at fuldende billedet har ministeriet også misinformeret ansøgerne om deres
rettigheder.
LÆS OGSÅStøjberg revser kritikere af
udlændingeaftale
Den ansvarlige minister, Birthe Rønn Hornbech (V), lovede at lave en intern
undersøgelse af hele sagen.
Den skulle have ligget klar i mandags, og ministeren skulle have været i
samråd om sagen i Folketinget i torsdags. Foreløbig er der ingen
undersøgelse i sigte, og samrådet er udskudt til midt i næste uge.
I denne uge var det så konsekvenserne af det pointsystem for udlændinge, som
regeringen gennemførte lige inden sommerferien sidste år, der trak forsider
på Information.
En 22-årig mand fra Hjørring med afghansk baggrund gør tjeneste i Afghanistan som tolk for de danske styrker, men troede man, at patriotisme for hans nye land ville skaffe ham en opholdstilladelse her til lands, måtte man tro om igen.
Afslaget fra Udlændingeservice er begrundet med, at han ikke har udvist
’aktivt medborgerskab’.
LÆS OGSÅRadikale går i krig mod S og
SF
Det aktive medborgerskab blev indført som en del af det nye pointsystem og er
i loven defineret som frivilligt arbejde.
Var han blevet hjemme fra Afghanistan og havde brugt et år på at sidde i
bestyrelsen for en andelsboligforening i Hjørring, ville han formentlig have
fået sin opholdstilladelse.
Grotesk? Det var ikke lige det ord, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
brugte, da han fik forelagt sagen, men han mente nu nok, at man kunne kalde
det ’aktivt medborgerskab’, hvis man som soldat drog i krig for Danmark.
Birthe Rønn Hornbech kunne som den ansvarlige minister imidlertid kun henholde
sig til loven, og den er fulgt.
Det er den givetvis. Der er ikke noget i vejen med sagsbehandlingen, men det
er der med loven. Det er der nu enkelte medlemmer af V og K, der med
soldaterhistorien har fået øjnene op for.
Tør Liberal Alliance gå imod regeringen, når det kommer til stykket?
Anita bay bundegaard
LÆS OGSÅDanskerne er enige med
Thorning: Der er strammet nok
Det samme har Liberal Alliance, som hidtil ikke har kunnet finde ud af, hvad
de skulle mene, og derfor hverken stemte for eller imod loven, da den blev
vedtaget.
Det er selvfølgelig udmærket, at Folketingets medlemmer erkender fejltagelser
og svagheder ved lovgivningen, når de bliver præsenteret for virkeligheden
og konsekvenserne for de mennesker, den rammer.
Men det ville være bedre, hvis man på forhånd havde gennemskuet problemerne og
taget højde for dem, inden man trykkede på knappen i folketingssalen.
Det kræver imidlertid, at man lovgiver på et oplyst grundlag. Det er derfor,
vi sender lovforslag i høring til organisationer og institutioner, som med
deres detailkendskab kan påpege de mangler, der måtte være. Høringsprocessen
er i virkeligheden en service for politikerne, som dermed har mulighed for
at undgå at begå alt for store dumheder.
LÆS OGSÅSF advarer de radikale mod at
gøre som Marianne Jelved
Da man i sin tid vedtog pointsystemet, var høringsfristen, som i så mange
andre sager, helt utilstedeligt kort. Det blev påpeget af alle de relevante
organisationer, som henstillede, at den mest vidtgående revision af
udlændingeloven i mange år blev udskudt, så der blev tid til at skabe et
overblik over dens konsekvenser.
Den appel valgte regeringen at overhøre. Trods tidsfristerne formåede mange
organisationer alligevel at advare mod de konsekvenser, som viser sig nu. Og
de måtte oven i købet tåle at blive beskyldt for at ’politisere’ af
integrationsministeren.
LÆS OGSÅPolitisk flertal vil afskaffe
pointsystem
Med Liberal Alliances stemmer vil der være politisk flertal for at lave
pointsystemet om, så rigide definitioner på blandt andet ’aktivt
medborgerskab’ kan opblødes.
Men tør Liberal Alliance gå imod regeringen, når det kommer til stykket? Det vil vise sig, når de radikale fremsætter et beslutningsforslag i næste uge.
Se også
- Djøf svarer igen på kritik fra Venstre 11. feb 23.42
- Engelsk medie sætter dansk udlændingelov under lup 10. feb 19.16
- LA redder regeringens pointsystem 04. feb 18.31
- Politisk flertal vil afskaffe pointsystem 04. feb 10.18
- Udlændingepolitikken er under pres fra EU 02. feb 00.01
- Lars Løkke støtter Afghanistan-tolk 01. feb 16.04
- V vil nedsætte pointkrav til udlændinge - hvis DF også vil 01. feb 12.17
- Soldaterformand er rystet over afvisning af krigsveteran 01. feb 11.29
- Krigsveteran nægtet ophold i Danmark 01. feb 08.00
- Tag dog den ærlige indvandrerdebat 19. dec 10.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR