Jorden er skredet under tusindvis af danskere, der i det seneste årti har set deres arbejdspladser flytte til fjerne lande eller blive opslugt af nye maskiner.

Desværre har de sidste ti års VKO-alliance kun gjort ondt værre og sænket bunden.

Den hårdt piskede cocktail af globalisering og højteknologi har skabt en grundstemning af usikkerhed, utilstrækkelighed og utryghed blandt rigtig mange vælgere med korte eller ingen uddannelser – som journalisten Erik Meier Carlsen forudså helt tilbage i 2000 i den stadig tankevækkende debatbog ’De overflødiges oprør – en trussel mod demokratiet?’.

Hans dengang kontroversielle pointe var, at et stigende antal vælgere dengang ikke stemte på Dansk Folkeparti på grund af racisme, men derimod på grund af en udbredt følelse af overflødiggørelse og ydmygelse i en ny grænseoverskridende økonomi, der først og fremmest begunstiger de veluddannede og de mobile.

LÆS OGSÅ Hvid underklasse presses til kanten

Udviklingen har bekræftet, at de uuddannede, særligt mænd, i de sidste ti år har fået undergravet deres levegrundlag.

Alle prognoser tyder på, at efterspørgslen efter ufaglærte kun vil falde yderligere. Jobusikkerheden skaber ængstelse.

Erik Meier Carlsen opfordrede dengang til, at man ikke ignorerede underklassens sociale frustrationer, og advarede mod at dæmonisere Dansk Folkeparti:

»Hvis de uuddannede – eller ’anderledes uddannede’ – udvikler andre krav og holdninger end den politiske, administrative, kulturelle og forretningsmæssige elite, er det bekvemt at kunne identificere deres oprør med de værste vederstyggeligheder«, og videre: »For de mindre privilegerede rummer fremtiden ikke mange løfter. Når mennesker savner perspektiv, når de føler sig overflødige og uden fremtid, vil de reagere i protest«.

Forestillingen om Dansk Folkeparti som de overflødiges nye græsrodsbevægelse blev også promoveret af partiet selv.

Til Information udtalte Pia Kjærsgaard f.eks. i 1998: »Vi kæmper den almindelige danskers sag. Vi taler på vegne af de mange, som føler sig utrygge og usikre«.

Så sent som sidste år spurgte Pia Kjærsgaard sig selv i sin grundlovstale: »Er Dansk Folkeparti stadig den lille mands parti?«, og svarede straks fornærmet: »Ja, ærlig talt, jeg gider næsten ikke svare på spørgsmålet, fordi det bare er så grotesk«.

Men efter ti år med VKO-blokken er spørgsmålet ikke så grotesk længere.

Hverdagens virkelighed er, at de dybe problemer med overflødiggørelse og social eksklusion, som Erik Meier Carlsen satte på dagsordenen i 2000, kun er blevet voldsomt forstærket i den mellemliggende periode.

LÆS OGSÅHer er den typiske DF'er

Ledigheden og antallet af borgere på passive overførselsindkomster er steget, særligt i de udkantsområder, som synes at udvide sig år for år og bevæge sig nærmere landets største byer.

VKO-blokkens skattelettelser har ikke hjulpet de langtidsledige, stramninger af dagpengeregler heller ikke, og færre unge mænd, der får en uddannelse, slet ikke.

Dansk Folkepartis eneste løsning med konstante krav om en stadig strammere udlændingelovgivning har fuldstændigt fjernet opmærksomheden fra de grundlæggende sociale forandringer, som i dag annullerer job i et accelereret tempo.

Danmarks mange små mænd er ikke blevet større siden 2001-folketingsvalget.

Reaktionerne mod Dansk Folkepartis succes har også vist sig at være forkerte.

Selv om partiet ser ud til at tabe stemmer – for første gang siden stiftelsen i 1995 – står de sociale problemer uløste tilbage.

Oppositionen har ladet sig narre til at snakke løs om livsstil, identitet og andet gøgl. Venstrefløjen har stadig ikke taget de overflødiges oprør alvorligt. Den varige jobeffekt i ’Fair Løsning’ er beskeden.

Uligheden i Danmark er vokset gennem 00’erne mellem de kortuddannede ude i landområderne og de veluddannede inde i byområderne. Alligevel fastholder Socialdemokraterne og SF et snævert fokus på middelklassens boligøkonomi.

Protestvælgerne, der gennem mere end ti år har stemt på Dansk Folkeparti – som en forståelig reaktion på det globale jordskælv, der har ramt det danske arbejdsmarked – er blevet taget ved næsen.

LÆS OGSÅ Thorning: Regeringen og DF har øget uligheden

Gårsdagens ledighedstal viste, igen, at arbejdsløsheden er steget, nu med 1.000 personer – og en analyse fra AE-rådet slog samtidig fast, at antallet af reelt ledige under VKO-blokkens misregimente er vokset netto med alt i alt 74.000 borgere.

Vælgerflugten fra Dansk Folkeparti vil næppe komme til at gøre en konkret forskel, hvis S og SF ikke også snart tør flytte fokus fra middelklassen og i stedet sætte gang i en social bundvending, der giver flere håb om at kunne forsørge sig selv.

Succeskriteriet for en ny rød regering er enkelt: Nye job i den private sektor.