Der var game change i dansk politik, den morgen Ekstra Bladet afslørede, at fhv. skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor havde forsøgt at plante fortrolige og fordrejede personoplysninger om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand i pressen.

Med ét slag var spillets regler skiftet, det var spændende, det var game change.

Lige indtil det afgørende skift havde spillet haft et andet navn: Der havde været ét og kun ét name of the game, og det var ’løftebrud’.

Alle medier skulle skrive om regeringens åbenbart utallige løftebrud – eller rettere helt nøjagtigt 41 løftebrud, sådan som det står hver dag på forsiden af vores professionelle værktøj Infomedia:

Vi journalister kan ikke logge os ind på Infomedia, den afgørende database for hele pressen, uden først at skulle forbi denne påmindelse om name of the game: ’41 løftebrud’. Infomedia er i vores verden, som skrevet står på åbningssiden, en »tjeneste«, som ikke medtager annoncer og »sorterer støj fra«.

Så påmindelsen om 41 løftebrud er ikke støj, den er en spilleregel (som Infomedia har glemt at ændre).

Da Ekstra Bladet kom på gaden, var der nemlig nyt name of the game: ’Mørkets fyrste’ – som Troels Lund Poulsens særlige rådgiver, Peter Arnfeldt, hedder blandt venner. Nu skulle alle medier skrive om ham og om de tråde i den tidligere regering, der trak i ham.

Umiddelbart efter dukkede sagen om ’lydfilen’ op igen, og så blev der fokus på en anden af mørkets fyrster, den tidligere forsvarsminister Søren Gades spindoktor, Jacob Winther.

LÆS OGSÅMedieekspert kritiserer TV 2 for at føre befolkningen bag lyset

Men dette var ikke game change, det var blot en yderligere markering af det skift, som allerede var indtruffet: Indtil Ekstra Bladets afsløring var det regeringen, der var de onde. Men så skiftede spillet, og nu er det i en periode oppositionen, altså den forhenværende regering, der er de onde.

TV-avisen forklarede det meget omhyggeligt i et længere indslag, hvor spindoktor Niels Krause-Kjær med begejstring i øjnene beskrev det spændende skift. Nye regler, nyt spil – spin alt sammen.

LÆS OGSÅEksperter: Spin-afstemning er klassisk spin

Og alle har vi fulgt reglerne, de nye regler. Torsdag aften i TV-avisens ’Jersild live’, som det vistnok hedder nu, hvor det ikke længere hedder ’Jersild og spin’ (men stadig er det) kunne den indsigtsfulde vært også henvise til det indtrufne game change. Hvorpå Ritt Bjerregaard og Hans Engell fik lov at spinne ud fra disse opdaterede regler.

Her vil jeg være så fri at citere fra en Signatur, jeg skrev umiddelbart før folketingsvalget:

»Nu nærmer vi os slutspillet – for valget er et spil, ikke sandt? Spørg Mogensen, Kristiansen, Krause-Kjær, Qvortrup, Engell, Boye, Serup og alle de andre kommentatorer: De står vagt ved politikerne og arbejder på, at debatten skal være så død som muligt: gold, kynisk, beregnet og fortænkt. De er demokratiets dødsgardister«.

BREDALDemokratiets dødsgardister må ikke vinde

Desværre er resten af Signaturen fra september fremdeles aktuel (skift selv til datid et par steder, det ændrer ikke ved aktualiteten):

»Modellen er grundlæggende den samme alle vegne: Politikerne klippes ind ultrakort, hvorefter en eller flere klogeåger udtaler sig laaaangt om, hvorvidt politikerne nu har forstået spillet eller gjort fodfejl, scoret selvmål, driblet uheldigt, eller hvad der nu kan findes af sprogforbistringer.

Tonen er til at tage og føle på: Politikere bliver interviewet, som om de var lommetyve eller potentielle forsikringssvindlere, mens forstå-sig-på’erne får ordet af studieværterne med en alvor og ydmyghed, som var de just steget ned fra Sinai med lovens tavler.

På DR’s TV-avisen er det to tidligere presserådgivere for henholdsvis Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, der står hver aften og giver point.

De hedder Morten Boje og Søs Marie Serup, og med mellemrum får vi nogle små grynede filmklip at se, hvor de hver især er helt tæt på deres respektive forhenværende arbejdsgivere: Så kan vi selv se, hvor vigtige de er.

For resten er Hans Engell jo et særtilfælde: ikke tidligere spindoktor, men tidligere politiker. Han må da knibe sig selv i armen, mens han sidder og taler og taler. Som minister og partiformand fik han kun lov til at udtale sig få sekunder ad gangen i korte soundbites – men nu kan han pludre løs for åben skærm, så længe han lyster«.

Det er en illusion – det er spin – at vi for øjeblikket er ved at tage et opgør med spindoktorerne i medierne. Hvis vi ville det, så begyndte vi med os selv og afskaffede ikke bare spinnets regler, men selve spinnet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken