Den israelske ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, har travlt.

Sidste års geopolitiske omvæltninger har svækket Israels strategiske situation i forhold til dets arabiske naboer, og oveni kommer nu oplysningerne om, at Washington forbereder en tilnærmelse til Egyptens nye magthavere, de muslimske brødre.

Valgene i Egypten er endnu ikke afsluttet, og de endelige resultater vil først foreligge 11. januar.

Men med afslutningen af de to første runder af tre er resultatet allerede klart. De to islamiske partier, de muslimske brødre og salafisterne, har i dag 66,6 pct. af pladserne i det nye underhus.

Højtstående amerikanske udsendinge har i den seneste tid været i kontakt med repræsentanter for de muslimske brødre.

Der er tale om en historisk vending i amerikansk diplomati. Washington har i årtier delt opfattelse med ekspræsident Hosni Mubarak, at politisk islam var en terrorbevægelse og USA’s svorne fjende.

LÆS OGSÅAnklager kræver Mubarak hængt

Netanyahu har travlt med at styrke sit greb om de palæstinensiske områder for at skabe så mange facts ’on the ground’, at det vil udelukke oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Forhandlingerne mellem repræsentanter for Netanyahu og den palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, i Amman, Jordans hovedstad, i sidste uge er blevet karakteriseret som forhandlinger om forhandlinger. Længere kommer de ikke, for hverken israelerne eller palæstinenserne har opgivet deres udgangspunkter.

Netanyahu fastholder, at Israel vil forhandle, men uden forhåndsbetingelser. Abbas forlanger, at Israel skal ophøre med at bygge og bosætte jøder i de besatte palæstinensiske områder, som betingelse for at åbne forhandlinger.

De amerikanske kontakter med de muslimske brødre, der indtil Mubaraks fald var modstander af den egyptisk-israelske fredsaftale fra 1979, bekommer Netanyahu dårligt.

Han frygter præsident Barack Obamas genvalg. Mellem dem er der et uafgjort regnskab.

Obama indledte sin præsidentperiode med at udtrykke sin klare støtte til oprettelsen af en palæstinensisk stat. Netanyahu har systematisk spændt ben for Obamas planer bl.a. ved at mobilisere den amerikanske kongres, den jødiske lobby i USA og de stærke evangeliske kristne menigheder.

LÆS OGSÅHilsen fra Israel: Der bliver ikke fred de næste 10 år

Obama, supermagtens leder, måtte bøje sig for en politiker, der repræsenterer en ministat, hvis sikkerhed totalt er af afhængig af amerikanske garantier.

Det er noteret, og hvis Obama vinder sin anden præsidentperiode, vil Netanyahu blive præsenteret for regningen – én palæstinensisk stat, betaling omgående.

USA’s kontakter med de muslimske brødre er udtryk for en realistisk tilpasning til den bølge af politisk islam, der indtil nu har slugt de arabiske lande i Nordafrika, og som hverken kong Abdallah af Jordan eller Bashar Assad i Syrien vil kunne holde fra livet.

USA har brug for en dialog med den til enhver tid siddende regering i Kairo, ikke mindst som modvægt til Saudi-Arabien, som i stigende grad har fyldt det tomrum i den arabiske verden, som USA’s militære og politiske fiaskoer i Mellemøsten har efterladt.

USA’s popularitet i de arabiske befolkninger, der med de politiske omvæltninger vil få større og større indflydelse på de muslimske regeringers embedsførelse, er nede på 26 pct. efter Arab Opinion Poll fra november sidste år.

55 pct. af de interviewede siger, at en vej til forbedring er et amerikansk initiativ til fremme af en palæstinensisk-israelsk fred. 42 pct. mener, at USA skal lukke for hjælp til Israel.

De arabiske befolkninger er på palæstinensernes side i konflikten. Kravene om dignity, respekt, der lød fra manges læber under demonstrationerne sidste år, gjaldt også respekt for palæstinenserne.

LÆS OGSÅEgypterne er gået til valg i skyggen af blodige sammenstød

En amerikansk anerkendelse af de muslimske brødres legitimitet vil på et eller andet tidspunkt også omfatte brødrenes aflæggere i Palæstina, Hamas, der efter forhandlinger med Mahmoud Abbas og hans Fatah-parti nu bliver medlem af den palæstinensiske befrielsesorganisation, PLO, og dermed accepterer dens forpligtelser, bl.a. anerkendelsen af Israel bag 1967-grænserne.

Hvis præsident Barack Obama bliver genvalgt, vil oprettelsen af en palæstinensisk stat atter komme på dagsordenen.

Det er, hvad Benjamin Netanyahu frygter, og derfor har han travlt med at kolonisere de palæstinensiske områder. Hvis Obama sender Netanyahu regningen og med hård hånd sørger for at inddrive betalingen, vil han ikke blot yde palæstinenserne og israelerne retfærdighed, men også tjene USA’s interesser i den arabiske verden.