Dagens Signatur er skrevet af

Lars Trier Mogensen, Redaktør for Lederkollegiet

Folkeafstemningen om Glücksborgslægtens fremtid er et snobbet og arrogant forsøg på at sabotere enhver debat om en tidssvarende grundlov.

De borgerlige partier har snedigt valgt at plukke de forældede regler om arvefølgen i kongehuset ud af et større katalog af vigtigere problemer i grundloven – alene for derved at undgå en bredere diskussion om, hvordan grundloven kan bringes på omdrejningshøjde med de seneste hundrede års demokratiske udvikling.

Det er en afledningsmanøvre og en hån mod alle oplyste borgere, og bliver kun endnu mere plat af at blive sovset ind i falske paroler om ligestilling mellem køn.

Ingen levende væsener vil opnå større lighed eller frihed, hvis et snævert flertal af vælgerne stemmer ja til den nye tronfølgelov nu på søndag. Tværtimod.

Intet kan være mere ligegyldigt
Ligestillingen er taget som gidsel i et forlorent spil om fremtiden for en jetset-familie, der nyder særlige nedarvede privilegier.

Den hypotetiske arvefølge i fremtidens Glücksborgslægt må tage prisen som det mindste ligestillingsproblem, man overhovedet kan tænke sig frem til i dagens verden. Intet kan være mere ligegyldigt for alle os andre almindeligt dødelige.

Hvis politikerne ærligt bekymrede sig om kønsligestilling, er der mange andre lovforslag, som burde vedtages først. Ikke mindst at indskrive et klart forbud i netop grundloven mod forskelsbehandling på baggrund af f.eks. køn og seksualitet.

Absurd nok beskytter vores grundlov kun imod diskrimination, når det gælder »trosbekendelse« og »afstamning«.

Andre oplagte svagheder er, at kirke og stat ikke er adskilt, og at ytringsfriheden kun er sikret med et forbud imod statscensur. Grundloven hører til en svunden tid, fra lang tid før det moderne gennembrud.

Taler ned til vælgerne
Påstanden om, at tronfølgeloven skulle handle om at styrke ligestillingen i Danmark, er udtryk for et monumentalt hykleri. Og forstærkes desværre af Statsministeriets skamløse propaganda for et ’ja’.

Busreklamer med barnagtige slogan som »pigerne efter drengene« taler ned til vælgerne.

Den store skattefinansierede ja-kampagne – der tilmed er en dårlig kopi af en britisk tv-sketch – satser så ensidigt på et falsk ligestillingsargument, at man kan håbe på, at den ender med at virke stik imod hensigten: »Et hvilket som helst tænkende menneske bliver nødt til at stemme nej efter den her kampagne«, udtalte Frederik Preisler fra reklamebureauet Mensch forleden til politiken.dk.

Den vigtigste årsag til at modarbejde tronfølgeloven – ved enten at stemme nej, blankt eller ugyldigt – er dog, at afstemningen er tænkt som et forsøg på at blokere debatten om en ny grundlov; som en stopklods for demokratiske reformer.

Argumenterne er kunstige og kampagnen fordrejet. Men det er og bliver et røgslør. Det afgørende er, at politikerne vil forhindre vælgerne i at forholde sig til det principielle i en ny, moderne grundlov.

De borgerlige politikere satser tilsyneladende på, at tronfølgeloven skal være den eneste lille ændring af grundloven i de næste 100 år.

For ellers giver forslaget slet ingen mening, da det tidligst vil kunne berøre den lille prins Christians eventuelle prinsesser i det 22. århundrede. Forslaget er både uaktuelt og ligegyldigt.

Parlamentarisk ’statskup’
Timingen af folkeafstemningen får projektet til at fremstå som et parlamentarisk ’statskup’ for at bevare kongemagten.

Hvis man ønsker en liberal-demokratisk og mere moderne grundlov – og tror på sandsynligheden for, at et flertal af vælgerne kan blive enige før 2099 – bør man i protest stemme nej eller blankt på søndag.

Alternativet er nemlig ikke, at alting fortsætter som hidtil. Hvis forslaget falder – hvilket heldigvis ikke længere ser umuligt ud – vil der opstå et rum for en tiltrængt debat om, hvordan det politiske system indrettes i fremtidens Danmark; med eller uden nedarvede privilegier.

Og omvendt: Hvis folk ikke tør stå imod hele det etablerede Danmarks propagandakampagne for et ja, risikerer enhver videre debat om en moderne grundlov at forstumme.

Og dermed risikerer andre tiltrængte og langt vigtigere ændringer også blive skrinlagt – såsom at indskrive moderne principper om religionslighed, ytringsfrihed og ikke mindst ligestilling. Et nej er derfor reelt et ja til demokratiet.