I denne uge tog tidligere formand for regeringens integrationstænketank Erik Bonnerup sig til hovedet over regeringens idé om en ’skrub af’-check på 100.000 kroner til udlændinge. »Ren symbolpolitik!«, sagde han. Men uden effekt. Ekspertviden er nemlig ikke i høj kurs, når politikere har sat sig et mål.

Det var den heller ikke, da en socialforsker i forgårs tillod sig at sige, at der ikke var belæg for regeringens idé om at tage børnechecken fra familier med unge uden arbejde eller uddannelse. Hun blev også viftet af.

Og i en ny bog kan professor Poul Erik Mouritzen fortælle, at han var gidsel i Strukturreformen, hvor konklusionerne var skrevet på forhånd.

De tre eksempler på få dage viser et skred i Danmark: at eksperter er blevet nyttige idioter, der kan bruges til at legitimere politikeres beslutninger. Men ellers bliver de ikke hørt.

En efterlysning: Hvem kan finde en kriminolog, der vil argumentere for en lavere kriminel lavalder? En økonom, der siger, at skattestoppet er godt for dansk økonomi? Eller en økonom, der vil udskyde reformer af tilbagetrækningsalderen?

Svært, ikke? Men hvorfor skal den kriminelle lavalder så sættes ned? Hvorfor har vi skattestop? Og et fravær af debat om tilbagetrækning? Det skyldes, at politikere ikke lytter til eksperter. Længere.

Holdning over ekspertise
Det er en ny udvikling. For ikke så mange år siden var dansk ’konsensus’ i høj grad også farvet af eksperternes viden. Når dansk økonomi f.eks. blev stærkere og stærkere med fast kronekurs og et fast greb om den offentlige økonomi, så handlede det også om, at den økonomiske ekspertise i rapport efter rapport pegede på den løsning.

Det var det, der skulle gøres. Og så lyttede politikerne naturligvis.

Men sådan er det ikke længere. Det har mindre betydning, hvad eksperter og folk med indsigt siger. Politikere betragter ikke længere ekspertviden som en fælles indsigt, man må handle ud fra – men derimod som et ’indlæg’ i debatten. En holdning på linje med andre holdninger.

Lad mig give et skræmmende eksempel på den tendens. For nogle uger siden fremlagde kriminologer en betænkning om ungdomskriminalitet. Konklusionen var helt klar: »Der er ingen gevinster ved at sænke den kriminelle lavalder fra de nuværende 15 år«. Tværtimod, indskærpede ekspertisen på området.

Alligevel fremlagde justitsminister Brian Mikkelsen (K) straks et forslag om en kriminel lavalder på 14 år med begrundelsen: »Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper. Der har vi en holdning i den borgerlige regering om, at straf hjælper«.

Regeringen er altså af en anden ’holdning’ end eksperterne, som har en anden ’mening’ end regeringen. Sådan affejer en regering i 2009 sagkundskaben og ekspertindsigten som et spørgsmål om ... holdningsforskelle.

Jeg synes, Jorden er flad, og at to og to bliver fem – hvad synes du?

Listen over frustrerede er lang
Den politiske kultur er i skred. Og de skuffede eksperter står i kø. I årevis har økonomer advaret om, at det var gambling at puste bobleøkonomien op med skattestop, men blev ignoreret, med det resultat at vi danskere er hårdere ramt af krisen end andre lande.

Arbejdsmarkedskommissionen fremlagde argumenter for reformer – som blev lagt på hylden.

Og frustrerede eksperter er der også i Familie- og Arbejdslivskommissionen, som kom med forslag til en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv, der aldrig blev ført ud i livet. Listen kan fortsættes.

Men så er det da godt, at oppositionen er meget bedre end regeringen, ikke? Næ, for det er den ikke. Her ignorerer man også ekspertviden om skattestop, velfærdsreformer osv.

Om det skyldes, at man står på ’folkets side’ mod ’eliten’, som er en af tidens store modetendenser, er svært at gennemskue. Men det er også ligegyldigt. Det eneste interessante spørgsmål er: Hvordan kommer vi tilbage på sporet?