Annonce
Signatur 3. dec. 2009 KL. 07.58

Den nye kulturrelativisme er kulsort

Klimaskeptikere ude på højrefløjen har kopieret den kulturrelativistiske attitude: Anything goes!

Rundkredspædagogerne sad engang og sang på venstrefløjen. Alt var lige godt, hvis blot melodien virkede oprigtig og politisk undertrykt.

I dag har højrefløjen overtaget attituden – i form af en udbredt ’naturrelativisme’ i klimadebatten: Alle meninger er lige gode; ingen baggrundsviden er påkrævet, og du skal ikke tro, at du er klogere end os. Naturvidenskab er kun et debatoplæg.

Herhjemme anføres værdirelativismen af politikere fra Dansk Folkeparti, »de nye kulturradikale«, der insisterer på, at alle synspunkter i klimadebatten er lige gyldige:

Højrefløjen er blevet de nye rundkredspædagoger: Alt er lige gyldigt idebatten om klodens klima.

»Det, som vi gerne vil, er at få lov til at stille nogle små snusfornuftige spørgsmål ligesom drengen i H.C. Andersens eventyr ’Kejserens nye klæder’«, lyder det naivistisk fra Kristian Thulesen Dahl (DF).

Selv om udsagnene ofte er afkoblet enhver forståelse for selv de mest basale fysiske og kemiske forbindelser, bliver det taget alvorligt, når politiske debattører afviser videnskabelig dokumentation for, at menneskehedens massive udledning af CO2 og andre drivhusgasser vil føre til opvarmning af kloden i det 21. århundrede.

Efter et tiår med velstandsboom og værdipolitik på dagsordenen virker det ikke længere bizart, når borgerlige debattører hævder, at to plus to kun giver tre.

Det overrasker ikke længere nogen, at EU-parlamentets miljøudvalg på næste uges klimatopmøde lader sig repræsentere af briten Nick Griffin fra British National Party.

Han er mand for spektakulære udsagn om, at »klimahysteriet« er et sammensurium af en »orwellsk konsensus« og »mobning, censur og uredelige statistikker«; en ond konspiration, der drives frem af »antivestlige socialister«, som er ramt af et nyt »sekulær-religiøst hysteri«.

Paranoia
Engang var det smart på venstrefløjen at sige, at »et undertrykt folk har altid ret« – uanset hvor totalitært og reaktionært synspunkterne end måtte være. I dag er det blevet almindeligt at tillægge alverdens klimaskeptikere en helt særlig autoritet som undertrykte sandhedsvidner.

Klimakritikerne får uforholdsmæssig meget medieopmærksomhed. Alligevel er det lykkedes at skabe en fortælling om, at debatten er ensrettet. Og så bliver det pludselig mindre vigtigt, hvor irrationelle, uoplyste og forvirrede påstandene er.

På nettet florerer konspirationsteorier vidt og bredt om, at klimatopmødet bygger på skjulte dagsordener og vil føre til dannelsen af »en kommunistisk verdensregering« – som den tidligere rådgiver for den konservative premierminister Thatcher, lord Monckton har udtalt som en effektfuld optakt til sin tale i København.

Paranoiaen har fået fuld eksponering efter afsløringerne af flere års interne e-mail-korrespondancer mellem forskerne på Climate Research Unit (CRU) ved University of East Anglia. Det er ikke fromt.

LÆS OGSÅHackede mail ryster klimadebatten

Sagen, der straks er blevet døbt ’Climategate’, har udstillet en gruppe klimaforskere, der er villige til at gå langt for at lukke munden på videnskabsfolk, der sætter spørgsmålstegn ved anerkendte undersøgelsesdata.

Enkelte klimaforskere skriver om at ville »bestille en mafia-hitman«, om at »skjule fald« i temperaturer med »tricks« og om at »omdefinere, hvad ’peer-review’ er« for at holde klimakritikere ude af førende videnskabelige tidsskrifter.

'Climategate'

Miljøskribenten George Monbiot vurderer, at afsløringerne fra University of East Anglia »næsten ikke kunne være mere skadelige« her umiddelbart før klimatopmødet, der begynder nu på mandag.

Skandale eller ej, de videnskabelige fakta står uantastet. ’Climategate’ afslører kun nogle smålige forskere, der gejler hinanden op på nettet. De veldokumenterede kendsgerninger, der ligger til grund for hele klimadebatten, ikke mindst FN’s Klimapanelrapporter, ændrer sig jo ikke, blot fordi enkelte forskere miskrediteres.

Klimadebatten hviler på videnskabelige fakta, hvis gyldighed ikke afhænger af enkeltpersoner, mavefornemmelser eller skræmmekampagner. Efter mange lange år med værdipolitik kan det dog være svært at forholde sig til emner, alle ikke kan have lige kvalificerede holdninger til.

Vælgerne har taget Anders Fogh Rasmussens motto for den borgerlige værdirelativisme til sig: »Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst«.

Alt er blevet lige gyldigt: ’Hvad synes du selv’-attituder på børnehaveniveau sætter standarden i klimadebatten. For hvis det er fakta, ja, så benægter vi bare fakta.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
24. maj. KL. 00.01
Krise. OECD forudser at Danmark vil få den fjerdesvageste vækst blandt de vestlige lande i de kommende år på blot 1,4 procent. - Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Det store midterparti lever i en boble

Danske politikere kæmper den sidste krig - modsat resten af verden.

23. maj. KL. 10.38
Kritik. »Jeg har fem venner eller sådan noget. Jeg behøver ikke Facebook for at være i kontakt med dem«, siger Knud Romer. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet

Drop Facebook omgående, lyder opfordringen fra forfatter.

24. maj. KL. 10.25

Det er ikke synd for mig

Hvis det ikke var for den anonyme sæd, havde jeg måske ikke været her i dag.

24. maj. KL. 15.31
Debat. Det er ikke tilstrækkeligt at pege fingre i aftenens DM-semifinale i disciplinen Debat. Pointerne skal også serveres levende og troværdigt. - Foto: JENS DRESLING

Unge debattører dyster på skarpe holdninger

I aften afvikles første semifinale i DM i Debat.

23. maj. KL. 00.01
Pension. ATP og arbejdsmarkedspensionerne investeres i dag overordnet set efter ét styrende princip: rå kapitalisme. - Foto: Thomas Borberg

Pensionsmilliarder viser vej ud af krisen

Hvorfor investerer vi ikke danske lønmodtageres pension i ... danske lønmodtagere?

22. maj. KL. 13.02

Ekstra Bladets sexkøbsannoncer bør forbydes ved lov

Ekstra Bladet bliver statspolitisk blåstemplet ved at modtage 10 mio. kr. årligt i...

22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

25. maj. KL. 00.01 Et nummer for stort

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning