Rundkredspædagogerne sad engang og sang på venstrefløjen. Alt var lige godt, hvis blot melodien virkede oprigtig og politisk undertrykt.

I dag har højrefløjen overtaget attituden – i form af en udbredt ’naturrelativisme’ i klimadebatten: Alle meninger er lige gode; ingen baggrundsviden er påkrævet, og du skal ikke tro, at du er klogere end os. Naturvidenskab er kun et debatoplæg.

Herhjemme anføres værdirelativismen af politikere fra Dansk Folkeparti, »de nye kulturradikale«, der insisterer på, at alle synspunkter i klimadebatten er lige gyldige:

»Det, som vi gerne vil, er at få lov til at stille nogle små snusfornuftige spørgsmål ligesom drengen i H.C. Andersens eventyr ’Kejserens nye klæder’«, lyder det naivistisk fra Kristian Thulesen Dahl (DF).

Selv om udsagnene ofte er afkoblet enhver forståelse for selv de mest basale fysiske og kemiske forbindelser, bliver det taget alvorligt, når politiske debattører afviser videnskabelig dokumentation for, at menneskehedens massive udledning af CO2 og andre drivhusgasser vil føre til opvarmning af kloden i det 21. århundrede.

Efter et tiår med velstandsboom og værdipolitik på dagsordenen virker det ikke længere bizart, når borgerlige debattører hævder, at to plus to kun giver tre.

Det overrasker ikke længere nogen, at EU-parlamentets miljøudvalg på næste uges klimatopmøde lader sig repræsentere af briten Nick Griffin fra British National Party.

Han er mand for spektakulære udsagn om, at »klimahysteriet« er et sammensurium af en »orwellsk konsensus« og »mobning, censur og uredelige statistikker«; en ond konspiration, der drives frem af »antivestlige socialister«, som er ramt af et nyt »sekulær-religiøst hysteri«.

Paranoia
Engang var det smart på venstrefløjen at sige, at »et undertrykt folk har altid ret« – uanset hvor totalitært og reaktionært synspunkterne end måtte være. I dag er det blevet almindeligt at tillægge alverdens klimaskeptikere en helt særlig autoritet som undertrykte sandhedsvidner.

Klimakritikerne får uforholdsmæssig meget medieopmærksomhed. Alligevel er det lykkedes at skabe en fortælling om, at debatten er ensrettet. Og så bliver det pludselig mindre vigtigt, hvor irrationelle, uoplyste og forvirrede påstandene er.

På nettet florerer konspirationsteorier vidt og bredt om, at klimatopmødet bygger på skjulte dagsordener og vil føre til dannelsen af »en kommunistisk verdensregering« – som den tidligere rådgiver for den konservative premierminister Thatcher, lord Monckton har udtalt som en effektfuld optakt til sin tale i København.

Paranoiaen har fået fuld eksponering efter afsløringerne af flere års interne e-mail-korrespondancer mellem forskerne på Climate Research Unit (CRU) ved University of East Anglia. Det er ikke fromt.

LÆS OGSÅHackede mail ryster klimadebatten

Sagen, der straks er blevet døbt ’Climategate’, har udstillet en gruppe klimaforskere, der er villige til at gå langt for at lukke munden på videnskabsfolk, der sætter spørgsmålstegn ved anerkendte undersøgelsesdata.

Enkelte klimaforskere skriver om at ville »bestille en mafia-hitman«, om at »skjule fald« i temperaturer med »tricks« og om at »omdefinere, hvad ’peer-review’ er« for at holde klimakritikere ude af førende videnskabelige tidsskrifter.

'Climategate'
Miljøskribenten George Monbiot vurderer, at afsløringerne fra University of East Anglia »næsten ikke kunne være mere skadelige« her umiddelbart før klimatopmødet, der begynder nu på mandag.

Skandale eller ej, de videnskabelige fakta står uantastet. ’Climategate’ afslører kun nogle smålige forskere, der gejler hinanden op på nettet. De veldokumenterede kendsgerninger, der ligger til grund for hele klimadebatten, ikke mindst FN’s Klimapanelrapporter, ændrer sig jo ikke, blot fordi enkelte forskere miskrediteres.

Klimadebatten hviler på videnskabelige fakta, hvis gyldighed ikke afhænger af enkeltpersoner, mavefornemmelser eller skræmmekampagner. Efter mange lange år med værdipolitik kan det dog være svært at forholde sig til emner, alle ikke kan have lige kvalificerede holdninger til.

Vælgerne har taget Anders Fogh Rasmussens motto for den borgerlige værdirelativisme til sig: »Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst«.

Alt er blevet lige gyldigt: ’Hvad synes du selv’-attituder på børnehaveniveau sætter standarden i klimadebatten. For hvis det er fakta, ja, så benægter vi bare fakta.