Nej, det ser ikke godt ud, at danske betjente trækker stave mod demonstranter.

Heller ikke på dén led var klimamødet vores stolteste time.

Men ikke kun politiet har grund til at tænke sig om. Det har demonstranterne i dén grad også – og medierne.

Selvfølgelig bør et demokratisk retssamfund ikke bruge vold mod demonstranter og ikke anbringe dem flokvis og ’præventivt’ i bure. Og kun fordi vi kan være ret sikre på, at arresterede i Danmark ikke udsættes for tortur, har vi demokratisk råd til at tage bure og arrestationer med en vis ro.

Hvor fint er det ikke at leve i et samfund, hvor politiet er hurtigt til at skaffe liggeunderlag, så arrestanter ikke risikerer at blive kolde om numsen? Men selvom vi med god grund kan have tillid til vores politi og ikke skal være bange, hvis politiet ringer på døren midt om natten, er det et skråplan at be’ politiet om ’præventive’ massearrestationer.

Selvfølgelig kan demonstranter heller ikke bryde beskyttelsen af et internationalt topmøde. Det er naivt eller decideret dumt.

De er ikke beskyttet for sjov
Vi er så privilegerede at leve i et af verdens mest frie og mest demokratiske samfund, hvor alle kan demonstrere alle vegne og tilmed få politiet til at holde trafikken tilbage. Men fordi man har ytringsfrihed, har man ikke ret til at udsætte et internationalt topmøde for en risiko. Man har ikke ret til at forcere et hegn eller en politikæde, som med god grund skal beskytte andre.

Tvært imod – man må have vådt pap mellem ørerne for at hævde, at politiet ikke har ekstremt god grund til at stå fast på beskyttelsen af politiske ledere. Inde i Bella Center var i sidste uge en hel flok ledere med nogle af verdens risikobehæftede jobs. De er ikke beskyttet for sjov.

Demonstranterne var ikke selv truet – tværtimod: de skabte selv og med forlæg en usikkerhed, som politiet var nødt til at tage alvorligt.

Ingen havde ret til at udsætte andre, heller ikke i Bella Center, for usikkerhed.

Det er kært eller barnagtigt, vælg selv, at de mest aktivistiske demonstranter var så overbeviste om deres egen ufarlighed. Havde de virkelig tænkt sig, at politi og bodyguards i Bella Center skulle byde dem velkommen indenfor – i nøgen tillid til, at der ikke blandt demonstranterne var en enkelt attentatmand?

Ingen kan seriøst have forestillet sig, at politiet skulle åbne døren for demonstrationen. Aktivisterne valgte selv at konfrontere en nødvendig afspærring og derved at udløse en trussel, som intet anstændigt politi ville tage letsindigt. Og alt for mange undlod at vise dem ryggen.

Nej, det bør heller ikke huskes som den stolteste time for demonstranter i Danmark.

Og selvfølgelig bør medierne ikke give konfrontationssøgende demonstranter den undskyldning, at der skal vold til at komme i pressen. Men desværre svigter medierne den kreative opposition.

Det var heller ikke mediernes stolteste time
Hvor meget hørte vi under COP15 om erhvervsfolks indspark til klimaforhandlingerne? Hvor alvorligt tog medierne de mange klimaarrangementer rundt omkring i København? Hvor meget hørte vi i detaljer om borgmestrenes fagligt-politiske forslag til COP15 – i forhold til de uhyggeligt mange ressourcer, som blev spildt på at dække og opgejle de mest hovedløse demonstranter?

Selv den indledende og fredelige megademonstration måtte føle sig mediemæssigt svigtet. De eneste, der for alvor fik opmærksomhed i medierne, var dem, der hverken demokratisk eller fagligt havde fortjent den, fordi de kun kun lavede ballade for at komme i fjernsynet.

LÆS OGSÅSkal vi være voldelige for at få mediedækning?

Så nej, det var heller ikke mediernes stolteste time.

Men okay, nu er alle rejst efter den kiksede konference. Nogle blev kolde bagi, men vores gæster kommer helskindet hjem, navnlig takket være politiet. I sig selv ikke så dårligt. Alligevel - næste gang kan både politi, demonstranter og medier gøre det ret meget bedre.