Annonce
Signatur 23. jan. 2010 KL. 10.05

Burkaens vandring gennem dansk politik

Historien om et forudsigeligt mord på en burkarapport.

Det hele begyndte med, at den konservative leder, Lene Espersen, forrige sommer krævede et burkaforbud i Danmark. Samtidig proklamerede hun, at kampen mod islamisme var en større og vigtigere sag end klimaforandringerne og den økonomiske krise.

Justitsministeriets jurister mente ganske vist, at en lov om, hvordan folk må gå klædt, nok ville være i strid med både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

LÆS OGSÅBurkastramninger risikerer at bryde grundloven

Og for mange var det nok også vanskeligt at betragte burkaen som et større problem end klimaet, når der formentlig var under 100 kvinder i Danmark, der gik i den dragt.

Men hverken grundlov eller mangel på proportioner kunne få den konservative leder til at opgive denne herligt simple, værdipolitiske enkeltsag, der var som skabt til at stjæle vælgere fra Dansk Folkeparti.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvis eget parti var imod et burkaforbud, måtte finde en løsning, der på den ene side gjorde regeringspartneren tilfreds, men på den anden side ikke gjorde hele regeringen til grin.

Så han greb til skuffeløsning nr. 1 for trængte regeringsledere og nedsatte et langsomt arbejdende, tværministerielt burkaudvalg.

Politisk ubekvem rapport
Som led i udvalgets arbejde blev Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet bedt om at lave en rapport om brugen af burka i Danmark.

Her hænger vi så imens og kan glæde os over, at for det lille land ser selv meget små problemer ganske store ud.

Denne rapport afleverede instituttet til udvalget allerede i november sidste år, men først i denne uge, altså flere måneder senere, kom indholdet af rapporten til offentlighedens kendskab. Hvorfor skulle det dog vare så længe, når nu der var tale om et problem, der var større end indlandsisens afsmeltning?

Jo, det skyldtes selvfølgelig, at rapporten var politisk ret ubekvem, når det hele helst skulle ende med, at Lene Espersen fremstod mindst lige så handlekraftig som de misundelsesværdige klimaministre med deres misundelsesværdige, alvorlige, globale problemstillinger.

Rapporten sagde nemlig hverken, at der er et rystende stort antal omvandrende burkaer i landet, eller at dette rystende tal stiger hurtigere end klodens varmegrader. Faktisk havde rapportens forfattere slet ikke foretaget systematiske burka-trafiktællinger eller noget i den stil.

For det lod sig simpelthen ikke praktisk gøre inden for det budget, der var afsat til formålet.

Forskerne har konsulteret muslimske organisationer, lavet en rundspørge til muslimske friskoler, talt med sundhedsplejersker og har interviewet syv kvinder, der bærer niqab (den moderate udgave, der minder om burkaen, men er kortere og lader øjnene være synlige).

Endelig har de talt, hvor mange kvinder der ved særlige lejligheder bar niqab eller burka.

»Gætterier fra muslimer«

Forskerne har udført deres opgave inden for rammerne på en forskningsmæssigt forsvarlig måde og har taget de forbehold i rapportens konklusioner, som er nødvendige på baggrund af de begrænsninger, rammerne satte. Men sådan er det ikke at være forsker i Danmark for tiden.

Folket og dets handlekraftige politikere kræver brugbare tal! Hos DF, hvis politikere til stadighed mener at kunne korrigere en hvilken som helst kendsgerning, fordi ’eliten’ på forskningsinstitutionerne og i medierne jo forvrænger og manipulerer alting, havde man således for længst dannet sine egne konklusioner.

For hvad forstand har universitære halalhippier på burkaer? Disse såkaldte forskere havde oven i købet den frækhed, at tale med muslimerne selv! Men så kunne man jo også let regne ud, hvad resultatet ville blive, og hvor ubrugeligt det ville være.

Som de konservatives ordfører, Naser Khader, sagde, byggede forskernes tal blot på »gætterier fra muslimer«.

Historien om nogle få burkaers lange vandring gennem dansk folkepolitik er ikke slut med det forudsigelige mord på den rapport, der skulle beregne problemets omfang. Der kan uden tvivl føjes endnu mange tragikomiske kapitler til denne sag, der nødvendigvis fortsat må tales op i skingert leje, for at kunne bære.

Her hænger vi så imens og kan glæde os over, at for det lille land ser selv meget små problemer ganske store ud.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

25. maj. KL. 00.01 Et nummer for stort

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning