Hvad sker der dog i Dansk Folkeparti? Efter i mange år at have styret, hvilke sange der skulle synges i debatten, har partiet svært ved at finde den folkelige melodi.

Se bare i ugen, der gik:

Først skriver Jesper Langballe i Berlingske Tidende noget uhyrligt om muslimer, så bliver han irettesat af partiformanden, og senere trækker han delvis i land. Og mens man undrer sig over, hvad partiet egentlig mener, er det mest interessante, at provokationen ikke fænger nogen steder.

LÆS OGSÅLangballe: Islampåstande er sandheden

Hverken tilhængere eller modstandere. Der er stille. Usædvanlig stille.

Mindre islamdebat
Man tør næsten ikke tro på det, men noget tyder på, at partiet er ved at løbe tør for den benzin, som ellers har drevet motoren i mange år: De folkeligt fængende indvandrerdagsordener.

At indvandreremnet ikke kan hidse os op som tidligere, kunne Ekstra Bladets debatredaktør gennem 28 år, Marianne Hjorth, bekræfte i Dagbladet Information forleden. Ifølge debatredaktøren er det nemlig sådan, at emner, som tidligere fik debatten i avisen og på nettet til at eksplodere i månedsvis, nu dør ud på ganske få dage.

Danskerne orker simpelthen ikke at debattere tørklæder, burkaer og minareter, var pointen. Fuldstændig som det fremgik af en Megafonmåling her i avisen for nylig, hvor det store flertal af danskere appellerede til medierne: Mindre islamdebat, tak!

Og afmatningen er gået helt ind i Dansk Folkepartis egne rækker, hvor det tidligere medlem Christian H. Hansen forleden kunne fortælle, at han forlader Kjærsgaard & co., fordi partiet lægger for megen vægt på indvandrerpolitikken.

Nu må vi videre med andre dagsordener, lød det fra DF-afhopperen. Videre med andre dagsordener? Av for den, hvordan klarer du lige den, Kjærsgaard? Der er ikke megen trøst at hente hos vennerne i det regeringsparti, som ellers har talt varmt for ’værdifællesskabet’ – Venstre.

Selv om statsministeren forleden tog ordet ’burka’ i sin mund, var hans nytårstale forsonende over for muslimer og en spand iskoldt vand i hovedet på varmblodige værdikæmpere.

LÆS OGSÅNytårstalen var et Løkketræf

Den kom, samtidig med at Venstres Søren Pind her i avisen kunne fortælle Kjærsgaard og Krarup, at Dansk Folkepartis forbud var ham inderligt imod og kun ville skabe flere mørkemænd. I stedet skulle vi satse på frisindet og åbenheden!

LÆS OGSÅPind: Krarups forbud fører til flere burkaer

Men så har Dansk Folkeparti da en stærk allieret i emmandshæren og venstrekvinden Karen Jespersen, ikke?

Problemet er bare, at hun ikke spiller nogen rolle i værdikampen ... længere. Hun er væk! Gone! Hvilket jo er symptomatisk for hele afmatningen i debatten.

Hvis Dansk Folkeparti forestiller sig, at det nu bare gælder om at tale – eller råbe – indvandrerdebatten højt op på dagsordenen igen, tager man fejl. Når folk er begyndt at kede sig over tørklæder, burkaer, badeforhæng mv., så vil mere af det samme bare føre til endnu flere gab.

Har sejret ad helevede til
Der er tre naturlige årsager til, at debatten om indvandrere flader ud:

Først og fremmest har vi danskere ført denne debat meget, meget længe. Ingen kan påstå, at den er undertrykt. Og på et tidspunkt indfinder trætheden sig.

For det andet er Danmark hjemsøgt af nye store påtrængende dagsordener: den økonomiske krise, stigende arbejdsløshed, klimaproblemer og massefyringer på sygehusområdet.

Og for det tredje går det faktisk fremad med integrationen i Danmark, hvor indvandrere i stigende grad kommer i uddannelse og i job, selv om hverken VKO eller oppositionen af forskellige årsager har haft interesse i at fokusere på det.

Dansk Folkepartis problem er paradoksalt nok, at partiet har sejret ad helvede til. Målene, som partiet er gået efter, er opnået: udlændingestramninger og en bred islamdebat.

For DF har det været en fest. Men alle fester slutter på et tidspunkt. Og her har afhopperen Christian H. Hansen en pointe: Nu må vi – andre – videre.