Da jeg gik i skole langt ude på landet i et stærkt religiøst sogn i halvfjerdserne var forældremøderne stort set en kvindelig forsamling.

Fædre involverede sig ikke i deres børns skolegang – det var kællingesnak at interessere sig for, om klassen fungerede, hvor mange penge vi måtte få med på lejrskole, om piger og drenge skulle sove i separate sovesale, eller om det kunne have sin rigtighed, at piger og drenge skulle bade sammen efter gymnastiktimen.

Til gengæld var der en ting, der aldrig blev diskuteret, nemlig om de adventister, der gik på skolen, skulle tvinges til at spise svinekød.

Dengang tog skoleinspektøren ingen initiativer til at interessere eller inddrage fædrene i deres børns skolegang. Ikke fordi der ikke kunne være grund til det. Der var en hel del knap så velfungerende drenge og piger, som nok havde kunnet have haft glæde af, at deres fædre viste dem og deres skolegang lidt interesse.

Ligesom fædrene nok også havde haft godt af at høre, at det skam var helt naturligt og i overensstemmelse med danske værdier, at deres døtre badede nøgne sammen med drengene.

Men sådan var det bare ikke. Mændene passede deres arbejde, kvinderne deres, hvilket dengang var at passe hus og børn, inklusive børnenes skole.

Muslimsk mindretal
I dag er vi et helt andet sted. Kvindernes frigørelse og ligestilling har bl.a. betydet, at børnenes skolegang også er fædrenes ansvar. Forældremøderne på landets skoler er derfor blevet mere sammensatte.

Til gengæld har vi i dag et lille muslimsk mindretal, som dels praktiserer alt andet end ligestilling mellem kønnene og dels ikke har tradition for at forældrene involverer sig i skolens aktiviteter.

Det er et reelt problem, ikke kun i forhold til skolen, men også i forhold til samfundet. I modsætning til dengang jeg gik i skole, er der imidlertid en helt anderledes proaktiv tilgang til at involvere disse forældre i skolen og deres børns liv.

Et fornemt eksempel på en skole, som forsøger at gøre netop det, er Holbergskolen. Som man kunne læse i Berlingske Tidende i torsdags, havde Holbergskolen inviteret børnenes mødre til et særligt mødremøde om mobning på skolen.

Forklaringen er den enkle, at skolen ønsker at involvere mødrene i at løse problemet med mobning, men ikke kommer nogen vegne med forældremøder, fordi mange af de muslimske kvinder bliver forhindret i at deltage af deres mænd, som ikke vil lade dem være sammen med andre mænd.

Mørkemænd
Reaktionerne lod selvfølgelig ikke vente på sig. DF og SF, som har en konkurrence kørende om, hvem der hurtigst bliver citeret for at fordømme udansk opførsel, lod ingen ringere end partiformændene udtale sig i denne for vort land så vigtige sag.

Villy Søvndal var ligefrem ’rystet’. Af hensyn til forstokkede religiøse opfattelser, ofrede skolelederen ligestillingen og fædres ret til at deltage i børnenes skoleliv, mente Søvndal. Flere talte om et ægte knæfald for muslimske mørkemænd.

LÆS OGSÅLokalformand: »Villy skulle holde sin mund«

Det er snart vanskeligt at se forskel på mørkemænd her i landet. Den ene type vil ikke lade deres koner være i samme rum som andre mænd. Den anden vil tvinge dem til at være det.

Hvor efterlader disse mørkemænd det danske samfund? Med bedre integration? Med større ligestilling? Med færre mobbeproblemerne på Holbergskolen og andre skoler med lignende problemer? Med større lyst til at gå til problemerne i stedet for at lade stå til? Nej, nej, nej og nej.

Mødremødet på Holbergskolen havde oven i købet den indbyggede skønhed, at det ud over at medvirke til at løse mobbeproblemet på skolen, ville få mødrene ud af isolationen og give dem mulighed for at komme i kontakt med og integrere sig i samfundet. Nu lykkes det formentlig mørkemændene ved fælles hjælp at få den slags forbudt.

Til lykke.