Så brugte vi endnu en uge på at diskutere en såkaldt værdipolitisk problemstilling.

Denne gang var det en mødrecafé på Holbergskolen i København, der fik både medier og politikere til at gå i selvsving, uden at nogen havde sat sig ind i sagen.

LÆS OGSÅBorgerlige vil stoppe mødremøder

Ikke desto mindre skulle vi igen høre smøren om undertrykte og dårligt integrerede muslimske kvinder.

Jeg tvivler på, at sagen gør ret meget andet end at bekræfte mange muslimske kvinder i, at de ikke er velkomne i Danmark.

Som en Politikenundersøgelse viste i weekenden, mener to ud af tre veluddannede muslimske kvinder, at Danmark er et fremmedfjendsk samfund. Ikke mindst fordi påstandene om undertrykkelse flyver frit omkring.

De positive historier
»Flere af mine veninder herhjemme kan ikke holde ud at åbne en dansk avis, fordi det billede af muslimer, der møder dem, er så frustrerende«, lød det fra Lamies Nassri, der læser dansk på Københavns Universitet.

Hun var en af fire muslimske kvinder, som vi interviewede i forbindelse med undersøgelsen. De tre andre var cand.merc. Afnane El-Gourfti, Nabila Ali, som læser til tandplejer, og Hasret Uymaz, der uddanner sig til socialrådgiver.

Alle fire udpegede medierne og politikerne som de værste syndere. Det billede bekræftes af en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har lavet.

Den viser, at det i stigende grad er medierne, der skaber følelsen af diskrimination. Som Nabila Ali formulerede det:

»Det går mig på nerverne, at ingen må høre de positive historier, fordi der sker en kædereaktion fra mediernes fremstilling af indvandrere og muslimer til min hverdag«.

Nabila Ali har ret. Der er uhyggelig mange positive nyheder, som aldrig bliver fortalt.

F.eks. historien om, at kvinder med indvandrerbaggrund er på vej til at overhale kvinder med dansk oprindelse, når det gælder uddannelse.

Ser man på de 20-årige kvinder, er situationen nu den, at 51 procent af de kvindelige efterkommere fra ikkevestlige lande er under uddannelse.

Blandt 20-årige indvandrerkvinder er andelen 41 procent, mens den blandt 20-årige danske kvinder er 40 procent.

Kampen imod fordomme
Blandt de 20-årigekvinder er indvandrere eller efterkommere med ikkevestlig baggrund flittigere til at uddanne sig end kvinder med dansk baggrund.

Som grafen viser, stiger andelen fortsat blandt kvinder med ikkevestlig baggrund, men stagnerer for kvinder med dansk baggrund. Og lad os lige minde om, hvor de ikkevestlige indvandrere og efterkommere stammer fra.

Det er typisk lande som Tyrkiet, Irak, Pakistan og Eksjugoslavien. Altså i høj grad muslimske lande.

Tallene kan man finde i den årlige publikation ’Indvandrere i Danmark’, som Danmarks Statistik udgiver hvert år i december. En udgivelse, som er bedst kendt for historier om, at indvandrere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.

For selvfølgelig er der store problemer blandt indvandrere. Men der er sandt for dyden også mange positive historier.

Især når det gælder indvandrernes efterkommere, som for manges vedkommende er fuldt integrerede i det danske uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet.

Faktisk tyder tallene på, at de kvindelige efterkommerne er bedre integrerede i uddannelsessystemet end kvinder med dansk oprindelse. I det lys forstår man godt, når Afnane El-Gourfti i lørdagens avis følger trang til at spørge:

»Hvem undertrykker egentlig den muslimske kvinde? Er det de muslimske mænd, eller er det de danske politikere og andre?«.

Under alle omstændigheder: en stor tak til Nabila, Afnane, Lamies og Hasret samt alle andre, som daglig kæmper imod fordommene og for integrationen.