Hvordan mon det føles at være ung og nyuddannet – og så ligge dér i en ansøgningsbunke med 500-600 andre unge til det første job, man søger? Ikke sjovt, vel?

Men faktisk bør den unge arbejdsløse betragte oplevelsen som arbejdsløs som ... ja en oplevelse, som et lille pusterum i et arbejdsliv, der kommer til at blive hæsblæsende og stressende og spilet ud med arbejde, arbejde, arbejde.

Det er nemlig dét, de øvrige generationer forventer: at de unge arbejder mere end nogen anden generation før dem.

Ungdommens skæbne beseglet
Lyt bare til debatten. Her er forventningerne til de unges fremtidige arbejdsindsats enorme.

Hvis ikke de friske unge mænd og kvinder spytter i næven og indstiller sig på et langt hårdt arbejdsliv, så kan velfærdssamfundet ikke hænge sammen i længden, forudsætter økonomerne.

Ifølge dem står vi nemlig med en demografisk bombe, der betyder, at de store årgange snart forlader lærerværelser, kontorer og værksteder for at gå på efterløn og pension og dermed skaber et stort hul i de offentlige kasser og på arbejdsmarkedet.

Frem til 2042 vil andelen af ældre på 65 år og derover stige med 76 procent! Da antallet af yngre samtidig falder, vil der være rovdrift på de unges arbejdstimer, hvis regnestykket skal gå op.

De unge kan passende starte med at gøre sig hurtigt færdige med uddannelsen – og forlade arbejdsmarkedet senere end foregående generationer, siger politikerne.

Men hvad nu hvis de unge ikke gider knokleriet og insisterer på at arbejde mindre? Hvis de går op imod arbejdskulturen i generation X, der har haft svært ved at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen?

Glem det. Dén valgmulighed eksisterer slet ikke og falder uden for alle økonomiske modeller og politikernes forestillingsevne.

Ungdommens skæbne er allerede beseglet før første arbejdsdag: Arbejd, arbejd, arbejd ... gå i gang så tidligt som muligt, og fortsæt så længe som muligt, velfærdssamfundet skal jo finansieres, ikke?

I sidste uge fremlagde regeringen en frisk idé til at øge arbejdsudbuddet: SU-systemet skal revideres, så unge bliver hurtigere færdige med deres studier.

Da jeg var ung, blev man belønnet for at gå på højskole, rejse eller arbejde, hvis man ville forbedre sit gennemsnit på eksamensbeviset. I dag bliver man straffet, hvis man ikke starter på en uddannelse lige med det samme.

LÆS OGSÅKonservative vil tage SU fra langsomme studerende

Og nu vil regeringen så have de unge hurtigere igennem maskinen, så de kan komme ud at bestille noget ... knokle igennem. I rigtig mange år.

Nyd pausen
Men kunne man ikke forestille sig, at presset ikke lå på de unge, men at de ældre generationer udskød tilbagetrækningsalderen?

Teoretisk set – ja. Blandt andet derfor udgav EU-kommissionen i 2005 en grønbog med titlen. ’Demografiske ændringer – behov for en ny solidaritet mellem generationerne’.

Men i praksis – nej! Som økonomen Hans Kornø Rasmussen udtrykte det forleden i Berlingske Tidende: »Generationsaspektet kan ikke for alvor diskuteres ret mange steder, heller ikke i Danmark. Gruppen af ældre er så stor, så magtfuld og så højtråbende, at intet politisk parti vil overleve at lægge sig ud med dem«.

Og vælgergruppen bliver større og større ... Denne frygt er formentlig årsagen til, at ord som ’tilbagetrækningsalder’ og ’efterlønsreform’ giver politikere med respekt for valgdagen nervøse trækninger.

Godt nok blev tilbagetrækningsalderen udskudt med velfærdsforliget i 2006, men det kommer jo først for alvor til at ramme ... ja, dem, der er unge og ’halvunge’ i dag og først kan trække sig tilbage om mange år .

Hvad bliver det næste? At barselsorloven strammes i fremtidige generationer? At arbejdstiden øges?

Til den unge, der fik et afslag på et job i dag, er der bare at sige: Fortvivl ikke. Nyd pausen.