På få dage har vi set tre opsigtsvækkende meningsmålinger. I forgårs sagde knap halvdelen af befolkningen i Gallup i Berlingske Tidende, at de vil genåbne efterlønsforliget allerede efter næste valg.

Den kom nogle dage efter, at en Megafon-måling her i avisen havde vist, at danskerne for første gang nogensinde er parate til at gøre op med skattestoppet.

LÆS ARTIKELDanskerne vil afskaffe skattestop

Og i lørdags viste en Megafonmåling, at de fleste danskere vil dreje velfærdsydelser væk fra de velstillede mod de svage, f.eks. ved at lade rige ældre betale for rengøringen i hjemmet.

Tendensen er umisforståelig: Befolkningen er nu klar til velfærdsreformer og til at gøre op med skattestoppet. Det kommer formentlig som en overraskelse for mange, som har troet, at danskerne herfra og ind i evigheden har lovet efterlønsordningen, skattestoppet og den universelle velfærdsmodel evig troskab.

Men der er sket et skred. Og heldigvis for det.

Værre ser det ud på Christiansborg. Befolkningens ønske om forandringer står nemlig i kontrast til både Løkke/Espersen og Thorning/Søvndal, som længe har sagt blankt ’nej, tak’ til større reformer.

Og de nye målinger udstiller, at befolkningen, når det gælder problemerkendelse og mod, er foran politikerne.

Fanget i en 'sandwich'
Men mon ikke politikerstanden nu retter ind efter det nye skred i den offentlige mening? Formentlig. I så tilfælde er det de ’gumpetunge’ politikerne, der lunter efter de fremsynede og forandringsivrige borgere.

Og så får ordet ’populisme’ jo en helt ny betydning, ikke? Det interessante er, at der holdningsmæssigt er ved at opstå en alliance mellem ’eksperterne’ og ’folket’ på velfærdsområdet – uden om politikerne!

Meget længe har den samlede økonomiske sagkundskab argumenteret for, at der er skrigende behov for reformer af efterlønnen og for et opgør med skattestoppet.

Men politikere fra højre til venstre har haft blikket stift rettet mod meningsmålingerne og har ikke ønsket at tirre vælgerne med upopulære synspunkter.

Politikerne har altså foretrukket vælgerne frem for at lytte til eksperterne. Men de er nu fanget i en ’sandwich’, hvor eksperter og vælgere er enige om reformer, og så bliver politikerne nødt til at rette ind.

Det første tegn på en sådan ’tilpasning’ så vi forleden, hvor Socialdemokraterne gjorde det klart, at partiet går imod skattestoppet.

Det ville have været en supermodig handling, dengang skattestoppet stadig var elsket af folket. Men følger man udviklingen i meningsmålingerne i de senere år, så bliver S-udmeldingen mindre heroisk.

Vælgernes opbakning til skattestoppet er nemlig langsomt skrumpet ind år for år. Og i de dage, hvor Socialdemokraterne gjorde op med skattestoppet, havde partiet faktisk vælgerflertallet med sig.

Lur mig om ikke partiets analyseafdeling har været opmærksom på den bevægelse blandt vælgerne, før partiet meldte ud.

Klar til velfærdssamfundet
Det var samme fornemmelse for vælgervandringer, som Anders Fogh udviste, da han på Venstres landsmøde i 2008 fik kæberne til at hænge på Venstre-bønderne i Herning Kongrescenter med budskabet:

Nu er jeg klimabevidst! Det skift fra sort til grøn uden at rødme var med matematisk præcision tilpasset det forudgående holdningsskred blandt vælgerne.

Nej, det ser ikke kønt ud, når politikere lunter efter den offentlige mening, det klæder dem bedre, når de tør udfordre den med argumenter. Forhåbentlig kan det nye skred blandt vælgerne resultere i et bevidsthedsskred blandt politikerne:

Først og fremmest bør politikerne nu kunne se, at befolkningen faktisk kan overbevises om større forandringer, hvis de præsenteres for stærke overbevisende argumenter.

For meget tyder jo på, at vælgerne har lyttet til økonomernes argumenter om, at det er nødvendigt med velfærdsreformer og med et opgør med skattestoppet, ikke?

Eksperterne og befolkningen er ved at være klar til reformer af velfærdssamfundet. Nu venter vi bare på politikerne.