Man forstår godt, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremstår lettere desperat og rådvild i disse dage. Løkke-regeringen dratter i meningsmålingerne, og VK-ministrene bruger mere tid på at forsvare hinandens dumheder end på at udvikle ny politik.

Men det er nu ikke nogen undskyldning for, at landets finansminister opfører sig uanstændigt i debatten om Danmarks økonomiske fremtid.

Det har ikke været noget kønt syn at se Claus Hjorts angreb på det økonomiske udspil, S og SF fremlagde i tirsdags.

For det første misbruger finansministeren EU, når han kritiserer S og SF for, at de ikke fremlægger konkrete svar på, hvordan underskuddet på statsfinanserne i 2011 og 2012 bliver bragt under 3 pct. af bruttonationalproduktet.

Claus Hjort påstår, at EU ikke vil acceptere, at Danmark de næste år to har et underskud på de offentlige finanser, der overstiger 3 pct. af bruttonationalproduktet.

Men det er ikke rigtigt. Hvilket man kan se, når man læser EU-kommissionens reaktion på Danmarks såkaldte konvergensrapport. Den kom onsdag i form af notatet ’Report from the Commission, Denmark Report’.

I konklusionen hedder det, at »de relevante faktorer ser relativt fordelagtige ud i den nuværende situation«. Ifølge EU-eksperten Peder Nedergaard, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet, er den formulering et udtryk for, at EU er tryg ved, at Danmark over de næste år får fjernet underskuddet på de offentlige finanser.

Han kalder EU-kommissionens henstillinger for milde.

Skrappere kost end anbefalet
»Sammenfattende slår kommissionen fast, at de relevante faktorer i dansk økonomi, bestående af den forventede økonomiske vækst, reformer, offentlige investeringer, udviklingen i de offentlige finanser og den langsigtede bæredygtighed af de offentlige finanser, allerede peger på, at Danmark kommer ned på 3-procents grænsen«, skrev han onsdag på sin blog.

Og tilføjede: »Man kan spekulere på, hvorfor regeringen ser ud til at anvende kommissionens henstillinger til en skrappere kost, end der anbefales«.

Måske hænger det sammen med det andet punkt, hvor Claus Hjort heller ikke fortæller den fulde sandhed. Når Danmark i 2011 og 2010 markant overskrider grænsen på 3 pct., skyldes det ene og alene regeringens skattelettelser.

Da et stort flertal i Folketinget vedtog Velfærdsreformen i sommeren 2006, blev der skabt langsigtet balance på statsfinanserne. Det blev allerede ødelagt i 2007, da VK kort ført folketingsvalget gav skattelettelser for 10 mia. kr.

Oveni kom så de skattelettelser, der er trådt i kraft i år. Ifølge Skatteministeriet bliver der givet 31 mia. kr. i skattelettelser i 2011 og 2012.

Hvis regeringen ikke havde givet skattelettelserne, ville underskuddet på de offentlige finanser i 2011 havde været 38 mia. kr., svarende til 2,2 pct. af bruttonationalproduktet, og ikke de 79 mia. kr., som regeringen forventer, og som svarer til 4,4 pct. af bruttonationalproduktet.

Realiteten er altså, at Danmark, uden skattelettelserne, havde været langt under EU-grænsen på 3 pct.

EU-reglerne som undskyldning
Men hov, påstår regeringen ikke, at skattelettelserne er fuldt finansierede, fordi en række afgifter bliver hævet? Jo, det gør regeringen. Men igen er det en sandhed med modifikationer.

Skattelettelserne i 2007 er aldrig blevet finansieret. Og de seneste skattelettelser bliver først langsomt finansieret med stigende afgifter. Ifølge Skatteministeriets egen gennemgang af provenuet fra den seneste skattereform, Forårspakke 2.0, koster pakken i alt 14 mia. kr. i 2010, 11 mia. kr. i 2011 og 11 mia. kr. i 2012.

Det kan man dårligt kalde fuld finansiering.

Et er, AT Claus Hjort ikke just rutter med sandheden i debatten med S og SF. Sådan er politik. Det værste er, at han bruger EU-reglerne som en undskyldning for at føre en skadelig økonomisk politik.

At gennemføre hårde nedskæringer på et tidspunkt, hvor økonomien stadig er sårbar, og hvor finanskrisen langtfra overstået, er så tåbeligt, at det kun kan forklares med, at regeringen ikke har andet at byde på end signalpolitiske nedskæringer.