Det går op, og det går ned for folkeskolen i den offentlige debat.

Lige nu går det ned, ned, ned. Ligesom økonomien har også den offentlige debat sine egne indbyggede konjunkturudsving – og folkeskolen sættes tit i svingninger. Enten fordi medierne selv beslutter sig for at give den gas, eller fordi folkeskolens aktører har behov for ekstra opmærksomhed.

Lige nu er vi inde i en periode, hvor især medierne spiller en afgørende rolle. Ja, de er vel nærmest i gang med deres eget 360-graders eftersyn.

Ser vi på ’konjunkturudviklingen’ over de seneste ti år, er det især politikerne, der har svinget taktstokken. Og de seneste ti år er interessante: De 9.-klasse-elever, som i næste måned tager deres afgangseksamen, vil nemlig være den første hele skolegeneration, som VK-regeringen har det fulde ansvar for.

Blå blok vandt valget, kun kort tid efter at eleverne var begyndt i 1. klasse i 2001. Og for dem, som husker et tiår tilbage var et forligsbrud på folkeskoleområdet faktisk en af VK-regeringens allerførste politiske handlinger. Det skabte indledningsvis masser af overskrifter, nok mest fordi det handlede om modersmålsundervisning, men debatten faldt dog relativt hurtigt til ro igen i løbet af 2002, hvor S gik med i et nyt forlig.

Haarders uspiselige reformmenu
Det var først i 2005, at folkeskolen for alvor slog ud på konjunkturbarometeret igen: Det var, da Bertel Haarder overtog posten som undervisningsminister og besluttede sig for at tale folkeskolen ned under gulvbrædderne. Han ville være helt sikker på, at alle lagde sig fladt ned, når han diskede op med sin uspiselige reformmenu – test, tilsyn og manglende tillid til lærere og ledere.

Det lykkedes, men med ekstreme omkostninger: For det første tabte han lærerne. For det andet tabte han folkeskolen – ned i et hul, der var så dybt, at den på trods af hans forsonende anstrengelser kun lige er begyndt at ane lyset i den offentlige debat, bl.a. med sidste års nyhed om, at de yngste klasser nu er et helt år foran med læsningen i forhold til tidligere.

Nu peger pilen så nedad igen. Denne gang er det medierne, og ikke politikerne, som stamper folkeskolens undergangshistorier op af jorden – historier om dårlige læsere på gymnasierne, om private lærerfirmaer i fremgang, om aflyste timer, om kommuner, der ikke lever op til minimumstimetallene osv. Reelle historier, men også historier, som lige så godt kunne være skrevet for et år siden ...

Men nuvel, her står vi. Vi står oven i købet med nogle særdeles reelle sparekrav – så hvorfor ikke udnytte krisen til at tage reelt fat på folkeskolens væsentligste problemer? Ja, hvorfor ikke? Her er et bud på en kort, men præcis drejebog, som vil løse folkeskolens væsentligste problemer – og hjælpe den bedst mulig på vej:

•Dårlige lærere må væk. Når der nu alligevel skal fyres lærere, må vi håbe, at lederne tænker sig om. Det er en offentlig hemmelighed, at både lærere og ledere (og elever) ved, hvem de dårlige lærere er. Men lederne gør normalt intet ved det. Nu er chancen der: Smid dem ud vagten!

•Ny læreruddannelse. Man kan bygge nok så fine skoler, lave nok så mange test, have nok så mange timer i dansk, give eleverne nok så fine skolebøger, men hvis læreren ikke er tiptop, har undervisningen ikke nær den samme effekt for elevernes udbytte. Lærerfaktoren betyder alt i forhold til skolefaktorer. Det er på tide at lave en læreruddannelse, som tager denne veldokumenterede viden alvorligt – og som sætter klasserumsledelse og didaktisk kompetence i centrum.

•Drop debatten – i tide. Bertel Haarders felttog mod folkeskolen, som varede i to år, er formentlig det mest ødelæggende, der nogensinde er sket folkeskolen. Han udnyttede relativt intetsigende Pisa-data til at skabe et elendigt folkeskoleimage, som det har været stort set umuligt at slippe af med. Heldigvis har Tina Nedergaard slået en anden tone an – og om hun får held til at holde denne tone, afhænger i sidste ende af mediekonjunkturerne.

Lærerfaktoren betyder alt i forhold til skolefaktorer. Det er på tide at lave en læreruddannelse, som tager denne veldokumenterede viden alvorligt