Hvorfor synes tusinder af mennesker over hele verden pludselig, det er sjovt eller vigtigt at sprede tegninger af profeten Muhamed, når de ved, at mange muslimer vil føle sig mobbet?

Skal det være sjovt?

Eller skal det forestille en vigtig politisk manifestation?

Mobning er det i hvert fald.

Det er muligt, at medlemmerne af sidste uges Facebookgruppe for tegninger af Muhammed selv har følt sig både overlegne og smarte. Men de har også vidst, at mange muslimer ville føle sig generet og provokeret. Sådan er mobningens væsen.

Og Pakistans domstol reagerede lige, som mobberne havde håbet, ved at lukke Facebook og bagefter Youtube. Med andre ord: Demonstrationen lykkedes – man havde udløst vrede og fristet totalitære magthavere til at blotte sig.

SE TVPakistan lukker for Facebook og YouTube

Ustyrlig morsomt for mobberne. Trist for de millioner af pakistanere, som hver dag bruger Facebook. Guf for både radikale og for militante fundamentalister, som hele tiden leder efter brændstof til en konflikt mellem islam og Vesten. Benzin på bålet.

Pakistan har brug for Facebook
Facebook kender turen. Websiden har i årevis været anvendt som megafon for antisemitisme, islamofobi og andre tarveligheder – men også som fri kanal for dissidenters forsøg på at omgå censur.

Derfor har totalitære magthavere som dem i Kina, Tunesien, Saudi-Arabien og flere andre diktaturer forsøgt at knægte frie sider som Facebook og andre webtjenester. De siger gerne, at det kun skal beskytte mod såkaldt amoral, ligesom også Danmark har lukket tusinder af websider med børneporno og anden mishandling af børn.

Men pointen er tit, at reaktionære regimer især er ude på at beskytte sig selv mod kritik.

Facebook har angiveligt gjort forsøg på at holde racisme ude. Hvis intentionen har været anstændig, har resultatet ikke desto mindre været pauvert. Der er stadig masser af mennesker, som puster sig selv op ved at puste til hadet til andre.

LÆS OGSÅFacebook-side lukket efter protester

Men Pakistan har mere brug for Facebook, end Facebook har brug for Pakistan. Intet land kan i det lange løb skaffe sig udvikling og velfærd uden at blive en del af den frie udveksling af viden, ideer og, ja, også fjollerier og tarveligheder.

Ingen tvinger nogen, heller ikke radikale eller militante religiøse, til at se websider, som de ikke bryder sig om. Ingen kan heller hindre dem i at oprette deres egne Facebooksider eller andre internettjenester med opfordring til at vende mobningen den anden vej eller til at lægge særlige lande eller grupper for had.

Den slags websider og Facebookgrupper findes allerede i rigt mål. Nettet er fuldt af politiske vægmalerier og dårlige, smagløse, pornografiske, mandschauvinistiske, antireligiøse vitser og anti-alt-muligt-andet.

Nettet er mere tåleligt
Men okay, sådan skaffede Pakistans domstole sig en masse – især unge – webbrugere på nakken. Og Pakistans regering, som ikke savner dårlig omtale, lod sig igen udstille som sølle.

Historien er for så vidt også opmuntrende, fordi de fleste af de samfund, som for få år siden tyede til voldsomme protester mod en håndfuld danske tegnere, denne gang tager det roligt, selv om Facebook i torsdags pludselig bugnede af profettegninger af variabel kunstnerisk kvalitet.

Måske orkede den muslimske offentlighed ikke at hoppe på provokationen. Måske ville muslimernes store flertal ikke spænde ben for sig selv i den globale offentlighed, vel vidende at det er svært at lukke nettet uden at begrænse sig selv.

LÆS OGSÅPakistanere brænder danske og svenske flag

Det gør ikke aggression på nettet mere sympatisk, knap nok mere tåleligt. Til gengæld er det nemt at ignorere og nemt at besvare. Både for demokrater og fundamentalister.

Men hvis deres lektie er, at det står enhver frit for at besvare mobning, kunne vores jo være, at det også står enhver frit for at la’ være at mobbe ...