At det er så som så med anstændigheden i de danske banker, har længe stået klart.

Alligevel kan det overraske, hvor galt det er fat. Her er, hvad Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz, tirsdag skrev i en pressemeddelelse om regeringens forlig med Dansk Folkeparti om den såkaldte ’Genopretningsplan’.

»Det danske dagpengesystem er blandt de allermest generøse – både når det gælder varighed og niveau. Det har vi ikke råd til i en situation, hvor vi står over for store udfordringer på arbejdsmarkedet, når de store generationer trækker sig tilbage. Det er derfor fornuftigt at skære dagpengeperioden ned og et rigtigt skridt for at sikre den fremtidige vækst. Omvendt er det ikke optimalt at frede overførselsmodtagerne og sende regningen til de arbejdsduelige«.

Ifølge Horwitz burde regeringen have fastholdt fastfrysningen af overførselsindkomsterne og gennemført yderligere lettelser af topskatten.

Ja, De læste rigtigt. Bankernes forening mener i ramme alvor, at samfundets svageste burde have bidraget mere, mens samfundets rigeste burde have fået en større skattelettelse.

Måske er det bare mig. Men det virker ikke, som om bankerne har fattet, at når regeringen nu gennemfører en ’Genopretningsplan’, er det for at samle regningen op efter en krise, der er udløst af bankernes ringe evne til at drive forretning og tøjle egen grådighed.

Staten skyder 100 mia. kr. ind i bankerne
Lad os for en god ordens skyld ridse op, hvad bankernes ryggesløshed indtil nu har betydet for de danske skatteborgere.

Først måtte staten i efteråret 2008 gå ind og garantere for alle indlån og indskud. Der var tale om en garanti på i alt 4.200 mia. kr., svarende til tre gange bruttonationalproduktet. Dernæst måtte staten skyde 100 mia. kr. direkte ind i bankerne og stille med statsgaranti for al låntagning i udlandet.

Indtil nu har bankerne betalt 15 mia. kr., for at staten holder hånden under hele den danske banksektor. Ifølge Finansrådet er det en uhyrlig høj pris. Men set i forhold til, at finanskrisen har udløst det største økonomiske tilbageslag siden Anden Verdenskrig, forekommer regningen overkommelig.

Ikke mindst i lyset af, at der på to år er skåret 7 procent af det danske bruttonationalprodukt, og at der er forsvundet næsten 200.000 private job. Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen, som blev offentliggjort onsdag, var der i årets første kvartal 230.000 arbejdsløse, svarende til 7,9 procent af arbejdsstyrken.

Ud over de menneskelige konsekvenser af arbejdsløsheden har finanskrisen skabt et gigantisk underskud på statsfinanserne. Det er netop derfor, regeringen og Dansk Folkeparti nu gennemfører omfattende besparelser, der får markante konsekvenser for mange danskere.

LÆS OGSÅEU vil indføre kontroversiel bankafgift

Bankernes enorme skadevirkninger på samfundsøkonomien har den seneste tid resulteret i politiske indgreb i USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Sverige. Den svenske regering har f.eks. oprettet en stabilitetsfond, som bankerne skal betale til, så det ikke går ud over statskassen, næste gang der kommer en finanskrise. Og så sent som onsdag fremlagde EU-kommissionen sit udspil til at sikre, at bankerne betaler en fair del af regningen.

Ingen anstændighed i den danske bankverden
I Danmark holder regeringen og Dansk Folkeparti til gengæld hånden over bankerne. Løkke & Co. har endnu intet gjort for at sikre sig, at bankerne fremover kommer til at betale for de skadevirkninger, de påfører samfundet.

I realiteten er skattereformen det eneste indgreb, der har haft markant økonomisk betydning for bankerne. Mange bankdirektør har sparet flere hundrede tusinde kroner i skat som følge af den såkaldte Forårspakke 2.0.

Om det er den form for behandling, der gør, at bankerne nu føler sig kaldet til at kræve, at modtagerne af overførselsindkomsterne skal straffes hårdere, skal være usagt. Men det virker desværre, som om den sidste rest af anstændighed har forladt den danske bankverden.

Oven i købet sker det netop i den måned, hvor Bagmandspolitiet har sigtet en lang række jyske bankdirektører for økonomisk kriminalitet.

Hvis der findes bankdirektører med moral tilbage, bør de træde i karakter nu og forklare Finansrådets ledelse, hvad ydmyghed og anstændighed er. Og hvornår man gør bedst i at tie eller sige tak.