Lækage. Hvorfor er forsvarsminister Søren Gade ikke optaget af at hitte frem til lækagen i sit eget ministerielle system, spørger Anders Jerichow.
Foto: Niels Christensen

Lækage. Hvorfor er forsvarsminister Søren Gade ikke optaget af at hitte frem til lækagen i sit eget ministerielle system, spørger Anders Jerichow.

Signatur

Alle flygter fra ansvaret i Gade-sag

Der lugter af forbløffende ligegyldighed hos TV 2, i oppositionen og i Forsvarsministeriet, skriver Jerichow.

Signatur

Bevares, der er åbenbart så meget, mænd ikke forstår. Men alligevel:

Hvorfor er forsvarsminister Søren Gade ikke optaget af at hitte frem til lækagen i sit eget ministerielle system?

Vi taler jo ikke om, at en medarbejder har budt pressen på klejner fra ministeriets skovturskasse.

Vi taler om, at en medarbejder frivilligt og i strid med al etik, måske også i strid med loven, har uddelt fortrolige oplysninger om jægerkorpset til et mediemenneske, som næppe kunne anvende dem til andet end til at sprede oplysningerne – i dyb modstrid med jægersoldaternes naturlige behov for fortrolighed.

Vi taler således om, at Gade skulle foretrække at se gennem fingre med dette grove påbud om fortrolighed frem for at få en medarbejder, som ikke har fortjent hans tillid, verfet ud?

Skalpejagt
Hvorfor dukker sagen først op nu, næsten tre år efter?

Gade vidste allerede dengang, at der var en lækage. Og oppositionen vidste også, at der var en lækage. Faktisk beskyldte Gade netop oppositionen for at bryde fortroligheden i Udenrigspolitisk Nævn.

Men det socialdemokratiske medlem af nævnet, Mogens Lykketoft, var allerede dagen forud for ministerens orientering af nævnet i april 2007 om en udsendelse af jægersoldater til Irak blevet fuldt orienteret af en journalist på TV 2.

Dengang beklagede Lykketoft i Politiken alvorligt, at oplysningerne var sluppet ud. Men hvorfor rejste Lykketoft ikke dengang i nævnet, at der måtte være en lækage, siden han allerede forud for nævnsmødet kunne få oplysninger, som ingen skulle kende?

Hvorfor har TV 2 i to år foretrukket at dække over en lækage, som potentielt kunne sætte danske soldaters liv i fare – frem for at afsløre en lækage, som muligvis kunne svække eller vælte en minister?



Hvorfor beklagede han det først, da ministeren insinuerede, at lækagen måtte befinde sig i nævnet? Han sad faktisk med kendskab til en ulmende bombe i ministeriet?

Hvorfor er oppositionen opsat på en undersøgelse nu, når de ikke var interesseret i en undersøgelse i 2007?

Dengang sagde Lykketoft til Politiken: »Jeg kan ikke svare på, hvordan det er sket, kun beklage det«, og han fandt det umuligt at sige, hvem der havde lækket de følsomme oplysninger. Hvorfor er det mere muligt eller nødvendigt i dag?

Eller handler den pludselige alarm i dag mere om oppositionens jagt på forsvarsministerens skalp, end den handler om bekymring for udsendte soldaters sikkerhed?

Hvorfor udbasunerer TV 2’s Kaare R. Schou i dag – efter snart tre år – sin angivelige viden om, at lækagen findes i Forsvarsministeriet og ikke i Udenrigspolitisk Nævn?

Hvorfor har Kaare R. Schou holdt denne viden for sig selv i tre år? Hvorfor har det ikke været en ’historie’ for ham selv – det er trods alt en nyhed af en kaliber, som potentielt kan vælte ministre eller deres nærmeste?



Hvem har han beskyttet i de mellemliggende år, og hvem vælger han at give pokker i nu?

Forbløffende ansvarsforflygtigelse
Og hvorfor har TV 2 i snart tre år foretrukket at dække over en lækage, som potentielt kunne sætte danske soldaters liv i fare – frem for at afsløre en lækage, som muligvis kunne svække eller vælte en minister?

Er det samme moral, som får Al-Jazeera til at foretrække at udsende al-Qaedas video- og båndoptagelser frem for at pudse alle stationens nyhedsreportere på at afsløre det kriminelle netværk?

Har det været mere ’spændende’ – eller ’sjovere’ – for TV 2 at afsløre jægerkorpsets følsomme operationer end at afsløre lækage i Forsvarsministeriet?

Hvorfor er det mere vigtigt at beskytte en tvivlsom medarbejder i Forsvarsministeriet end at afsløre råddenskab i ministerens nærhed?

Så længe ingen svarer ordentligt, lugter det hele af en forbløffende ansvarsforflygtigelse hele vejen rundt – i TV 2 og andre medier, i oppositionen, i Forsvarsministeriet og hos en minister, der åbenbart synes, at det hele kan være lige meget.

Næh – det kan det ikke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kan man føde på en rasteplads?

    En decembermorgen for over to år siden fødte Gitte Bussey sin lille datter Nelly i bilen på en rasteplads på vej til hospitalet i Herning. I Politikens podcastserie Plus En kan du høre historien om den vilde rastepladsfødsel.

Annonce