teknologivækst. Hvis vi vil opretholde vores velstandsniveau her i Danmark, må vi i front på både grøn og rød forskning, skriver Lars Trier i dagens Signatur.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

teknologivækst. Hvis vi vil opretholde vores velstandsniveau her i Danmark, må vi i front på både grøn og rød forskning, skriver Lars Trier i dagens Signatur.

Signatur

Fremtidens job er ikke helt på Månen

Et dansk Apollo-projekt kan forvandle Danmark til et eksperimentarium for ny velfærdsteknologi.

Signatur

Det kræver en krig at mobilisere skattekroner nok til ekstra investeringer i den form for forskning, der for alvor skaber job.

Når først krigstrommerne lyder, er der ingen, som betvivler, at den offentlige sektor kan skabe vækst og ny opfindsomhed. Men tilbage i fredstid fuser energien hurtigt ud.

I Danmark er dynamikken helt forsvundet.

Arbejdspladserne flytter væk. Ikke engang krigslogikken har virket: Danmarks deltagelse i de mislykkede krigseventyr i Irak og Afghanistan har ikke skabt hjemlige investeringer i forskning og teknologi i et omfang, der kan sammenlignes med USA’s astronomiske satsninger under Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Spørgsmålet er dog, om vi som et lille landbrugsland, hvor produktiviteten bliver dårligere og dårligere, ikke burde forsøge at kopiere det teknologiske tigerspring, som f.eks. Sydkorea og Singapore har taget i de senere år.

Ved mindst at fordoble de offentlige investeringer i forskning inden for grøn energi, rent vand og sundhedsteknologi kunne Danmark måske få sparket så meget gang i økonomien igen, at blot nogle af de tusindvis af job, der er forsvundet, kunne blive erstattet.

Lige nu bruger Danmark flere skattekroner på militær og krigsførelse, end vi investerer i offentlig forskning og udvikling. Selvfølgelig skal Danmark have et moderne militær, der kan løse globale opgaver, men bevillingerne til ny forskning bør fremover have klar førsteprioritet.

Jobflugt og lavvækst er en større trussel mod Danmark end formørket og fundamentalistisk terror

Styrkeforholdet skal byttes rundt. Den politiske beslutsomhed, der førte Danmark ind i to fatale krige – kombineret med villigheden til at betale alle omkostningerne – har vi brug for nu at kanalisere ind i universitetsverdenen. Jobflugt og lavvækst er en større trussel mod Danmark end fundamentalistisk terror.

Præsident Obama udtrykte udfordringen klart i sin ’State of the Union’-tale tirsdag aften: Den vestlige verden står i et nyt ’Sputnik-øjeblik’, hvor vi må erkende, at vores teknologiske forspring og høje velstandsniveau ikke længere kan tages for givet.

LÆS ARTIKEL

Sidste gang Vesten stod i et ’Sputnik-øjeblik’, i begyndelsen af 1960’erne, besluttede præsident Kennedy sig for, at USA skulle have mennesker på Månen inden ti år, det såkaldte Apollo-projekt:

»Vi vidste vi ikke, hvordan vi skulle nå Månen før dem. Men efter at have investeret i forskning og uddannelse ikke bare overhalede vi Sovjetunionen, men vi frigjorde en bølge af opfindelser, der skabte nye industrier og millioner af job«, udtalte Obama som et ekko af J.F. Kennedy.

Ingen ved, om det vil kunne lykkes igen.

Alle turboøkonomierne i Asien er for længst begyndt at investere svimlende milliardbeløb i forskning – særligt inden for de områder, som vi engang så som danske styrkepositioner. Den accelererende konkurrence fra Kina og Indien er imidlertid et dårligt argument for ikke selv at mobilisere vores hjerneindustri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den næste generation af job findes ikke helt på Månen: De kan opfindes nede på jorden lige her i Danmark.



Som et velfærdssamfund med en stor velfungerende offentlig sektor har Danmark gode muligheder for at investere i nye fredelige og humanitære løsninger på klodens største fattigdomsproblemer.

En ny dansk satsning i Apollo-klassen kunne oplagt rette sig mod at forvandle Danmark til et eksperimentarium for CO2-neutral energi og velfærdsteknologiske løsninger til de stadig flere ældre. Alle lande får snart brug for både grøn energi og billigere løsninger til det grå guld.

Markedet for teknologiløsninger inden for vedvarende energi og ældreomsorg, der vel at mærke er afprøvede på national skala, vil vokse voldsomt i de kommende årtier. Hvis politikerne turde satse, kunne Danmark være klimaneutralt om ti år og ældrebomben være afmonteret med intelligente robot- og teknologiløsninger.

Under den kolde krig udviklede USA et militærindustrielt kompleks, hvor milliarder af skattedollar blev pumpet ind i superavancerede forskningsprojekter, ikke mindst i private firmaer. Rumkapløbet med Sovjetunionen fungerede som en katalysator for udvikling af ny højteknologi, som gradvist blev introduceret på markedet – og derigennem skabte civile job.

Hvis vi vil opretholde vores velstandsniveau her i Danmark, må vi skabe et nyt ’velfærdsindustrielt’ kompleks, der kanaliserer lige så mange penge ind i grøn og grå frontforskning, som USA relativt har gjort i krigstid.

Den næste generation af job findes ikke helt på Månen: De kan opfindes nede på jorden lige her i Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce