Hvor Putin lader til at have en klar strategi i forhold til den shiamuslimske halvmåne, har Trump ingen.
Arkivtegning: Roald Als

Hvor Putin lader til at have en klar strategi i forhold til den shiamuslimske halvmåne, har Trump ingen.

Signatur

Russerne danser med både Israel og Iran

Intet tyder på, at Trump har en gennemtænkt strategi i Mellemøsten. Men det har Putin.

Signatur

Trump har erklæret, at Iran er USA’s fjende nr. 1, men der er intet, der tyder på, at han har gennemtænkt en strategi i forhold til præsteskabet i Teheran. Det kan blive katastrofalt for USA, fordi det kan medføre, at man famler sig ud i en konflikt med Bashar al-Assads regeringsstyrker og hans allierede, Rusland og Iran. En konflikt, som ikke tjener Washingtons sikkerhedspolitiske interesser.

Amerikanske ’rådgivere’ har uddannet og vejledt de syrisk-kurdiske krigere, der i tirsdags kunne meddele, at IS-hovedstaden Raqqa var på deres hænder. Jo før Trump beslutter sig for at trække dem hjem, desto bedre.

Med Raqqas fald har IS-terrororganisationen mistet sit sidste fodfæste. Organisationen er blevet sprængt, og det, der nu forestår, er en global antiterrorkampagne, der ikke kræver regulære amerikanske styrkers tilstedeværelse i Syrien.

Bashar al-Assad er ikke USA’s fjende nr. 1, og USA har ingen sikkerhedspolitiske interesser, der er værd at forsvare i Syrien. Hvis Washington har interesser at fremme i Syrien, går vejen over Moskva, der vil være mere end villig til at imødekomme Washington – selvfølgelig mod passende kompensation.

USA har udstillet sin rolle i det område, der kaldes den shiamuslimske halvmåne. Den strækker sig fra Irak, der nominelt er allieret med USA, men reelt afhængigt af diktater fra Teheran, videre over det shiamuslimsk dominerede Syrien frem til Middelhavet og derfra sydpå til Libanon. I praksis er Beirut afhængig af Teherans forlængede arm Hizbollah, der kontrollerer den militære politiske magt i Libanon.

Alliancen mellem Israel og Rusland

Den amerikanske retræte fra Mellemøsten, der begyndte i præsident Obamas regeringstid, har eksponeret de to amerikanske allierede, Israel og Jordan. Også her er adressen Moskva. USA har indtil videre sikret israelsk og jordansk territorium, der grænser til det sydlige Syrien, takket være Moskvas intervention. I teorien skal russiske polititropper sikre, at proiranske militser som f.eks. Hizbollah ikke kommer nærmere end 40 km til den israelske eller jordanske grænse.

Mens Jordan er sikret af tilstedeværelsen af amerikanske styrker, er israelerne afhængige af deres egen evne og vilje til at forsvare sig.

Israelske fly er konstant i luften over Libanon, og de har på de sidste fem år udført 200 aktioner over syrisk område, ifølge en israelsk general. Aktionerne var rettet mod våbentransporter fra Iran til Hizbollah, der deler Teherans opfattelse af Israel som en skamplet på landkortet, der bør fjernes.

Spørgsmålet er, hvor længe Moskva kan holde både den israelske og den iranske bold i luften samtidig

Ligesom USA har Israel også uofficielt fundet vej til Moskva under trængte omstændigheder.

Den israelske statsminister, Benjamin Netanyahu, har i løbet af det seneste år besøgt Putin fire gange. Ifølge den israelske presse har samtalerne handlet om Israels bekymring over udviklingen i Syrien og den voksende iranske indflydelse.

Russerne har en evne til at danse til to bryllupsfester samtidig. De 200 gange, hvor israelske fly har bombarderet iranske våbentransporter, har den russiske luftværnsradar været vidende om det, men ikke grebet ind. Om Teherans reaktioner forlyder intet, og så sent som i mandags angreb israelske fly en syrisk luftværnsbastion 50 km fra Damaskus, samtidig med at den russiske forsvarsminister var til forhandlinger i Tel Aviv.

Israels budskab til den russiske forsvarsminister er, at man vil fortsætte med at forsvare israelsk sikkerhed i luftrummet over Libanon og Syrien, og at man ikke kan acceptere, at Iran bygger militærbaser i Syrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørgsmålet er, hvor længe Moskva kan holde både den israelske og den iranske bold i luften samtidig. Det afhænger af, hvad der motiverer den russiske generøsitet over for Israel. En af forklaringerne er, at Moskva har stor fordel af samarbejdet med det israelske efterretningsvæsen i kampen mod jihadistisk terror.

En anden er, at Putin kan bruge Israels politiske indflydelse i den amerikanske Kongres.

En tredje er, at Moskva sparer sammen til at præsentere Israel for regningen i forbindelse med eventuelle russisk sponsorerede fredsforhandlinger om en palæstinensisk-israelsk fredsaftale.

USA’s svigt i forhold til kurderne i Kirkuk tidligere på ugen og det forestående svigt af de syrisk-kurdiske forventninger om USA’s støtte til en kurdisk selvstyrende zone i Syrien langs grænsen til Tyrkiet har givet kuldegysninger i både Amman og Jerusalem.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce