Dagens Signatur er skrevet af

Lars Trier Mogensen, redaktør af lederkollegiet

Under et tykt røgslør af tåregas forsøger politiet nu at klynke sig til flere skattekroner.

Samme dag som Rigspolitiet offentliggjorde en rapport, der blotter politiets egen manglende evne til at prioritere de rigelige ressourcer, satte Københavns Politi nye gadekampe i scene ved Christiania. Lørdag var det Nordsjællands Politi, der legede cowboys og indianere ved Sandholmlejren.

Skønt pengene allerede er bevilget, må borgere vente forgæves på politiet ved indbrud. Det er derfor et bluffnummer, når Rigspolitiet bruger bureaukratiske problemer som undskyldning for ikke at have afsat nok ressourcer til nærpoliti og kriminalitetsefterforskning. Ledelsen har blot valgt at bruge pengene taktisk til at få bevillingerne øget på længere sigt.

De seneste aktioner viser, at politiet har mere end udstyr og mandskab nok – sågar til operationer, hvor mål og midler ikke står i et rimeligt forhold til hinanden. Den seneste afledningsmanøvre i forbindelse med rapporten om den mislykkede politireform blev officielt begrundet med et brud på byggeregulativerne. Et skideskur af et selvbyggerhus på Christiania var bygget højere end tilladt – som det dagligt sker med tilbygninger og carporte overalt i forstæder og provinsbyer. Men midt i København hersker formalismen. Endnu en gang førte politiets optræden som agent provocateur til uroligheder, hærværk og tåregas over skoler og daginstitutioner. Og skuret er bygget op igen.

Politiet søgte konfrontationen – og fik den. Hundredvis af unge ballademagere venter nemlig kun på en dårlig anledning til at skabe aggressive tumultscener, og dén anledning er Københavns Politi desværre mere end villig til at give dem.

HELDIGVIS har de fleste borgere stadig en forventning om, at politiet kun rykker ud som en reaktion på ballade og gadeoptøjer, og selvfølgelig aldrig selv kunne finde på at sætte lidt ’action’ i scene for at afprøve særlige kampteknikker, f.eks. nye flankemanøvrer i åbent landskab eller nærkamp med ekstra meget tåregas. For folk, der bor langt fra voldsteatret, virker politiet – forhåbentlig – stadig som garant for ro og orden. Men desværre er virkeligheden anderledes, når den opleves på nært hold. Når man dagligt bevæger sig gennem Christianshavn med cyklen fuld af børn, er det ikke længere muligt at opretholde illusionen om politiets mådehold og myndighedernes civilitet. Tværtimod.

De enkelte politimænd, der trofast passer deres arbejde som offentligt ansatte under ekstreme vilkår, fortjener alt mulig opbakning. De tvinges rundt som marionetter af en politiledelse, der synes så optændt af VKO-blokkens borgerlige kulturkamp, at den tilsyneladende er villig til at tilsidesætte ethvert hensyn til både egne politibetjentes sikkerhed og de borgere i lokalområdet, der betaler deres løn.

Som de øverste ansvarlige har politidirektør Hanne Bech Hansen og chefpolitiinspektør Per Larsen systematisk bidraget til at eskalere alle konflikter med politiske undertoner. Som klodsede gorillaer – med og uden læbestift – kommanderer de rundt med indsatsstyrkerne, så konfliktniveauet konstant optrappes. Og pludselig, ja, så virker det som en god idé at tilføre ekstra penge til politiet: For hvem kan dog være imod, at politiet skal have flere folk og flere gaspatroner, når de angribes med sten, flasker og brandbomber af psykopatiske gadedrenge-typer.

KONFRONTATIONERNE er eskaleret, fordi politiledelsen ikke har haft vilje til at lade en samlet plan for Christiania forhandle på plads. I stedet for at koncentrere kræfterne om en forhandlingsløsning, som både flertallet i Folketinget og beboerne på Christiania kan acceptere, buldrer politiet løs som en byguerilla ude af kontrol. Meget ødelæggelse og vold kunne være undgået, hvis først Slots- og Ejendomsstyrelsen – hvor virvaret for længst er vokset direktøren, Carsten Jarlov, over hovedet – reelt havde arbejdet for en diplomatisk løsning, uanset hvor besværligt det kan synes, og i anden omgang Københavns Politi havde udvist tilbageholdenhed.

Som sagen er kørt op nu, synes der kun at være én vej frem: Beskær politiets budgetter, så de igen tvinges til at prioritere ressourcerne meningsfuldt. Send betjentene ud til rockerborge og tilbage til Jylland. Imens kunne Christiania-retssagerne, der begynder på mandag, så måske få lov til at blive afviklet uden iscenesættelse af nye politimanøvrer. Christiania er et juridisk-politisk problem, som nok så mange kampbetjente aldrig vil kunne løse.