Dagens Signatur er skrevet af

Anders Jerichow, kronikredaktør

Så I Muslimernes Fællesråds skarpe fordømmelse af den voldsomme og blodige terror i Mumbai?

Så I, at »sådanne beskæmmende handlinger vækker afsky og væmmelse hos Muslimernes Fællesråd?«.

Så I rådets klare vurdering: »Angreb og gidselaktioner af denne slags vidner om en kvalmende kynisme og afstumpethed?«.

Og så I konklusionen: »Ingen bevæggrunde kan undskylde noget sådant?«.

Nej, det gjorde I formentlig ikke. Godt nok udsendte rådet denne meddelelse til Ritzau og til aviserne. Men kun metroXpress fandt det – ene af alle danske aviser – relevant at notere sig den muslimske fordømmelse af volden. Alle andre landsdækkende aviser sov i timen.

Det fortjener en skideballe.

Mediernes fascination af vold gør det nemmere for muslimske voldsmænd at komme i pressen end for besindige muslimske godtfolk À la Muslimernes Fællesråd.

Vi kender rumlen. Der skal ikke mere end en bombe, en video eller en pressemeddelelse til – vupti, så er bin Laden og den slags forbrydere på forsiden. Og så har vi balladen. Først med de store billeder og rædselshistorierne og forbrydernes forsøg på at dække sig under islam. Bagefter med skingre efterlysninger af muslimer, som vil tage afstand fra volden.

Hvorfor protesterer de ikke?

Svar: Det gør de også. Men pressen er jævnt hen ligeglad – og bidrager til opbygningen af fjendebilleder.

Opfordringen til muslimer om ’at tage afstand fra terror’ balancerer i forvejen faretruende på grænsen til at operere med kollektiv skyld.

Når det alligevel kan give mening at efterlyse fordømmelse, skyldes det, at en altomfattende folkelig fordømmelse af både volden og forsøget på at legitimere den med religiøse figenblade kan isolere voldsmændene og reducere dem til det, de er: forbrydere og galninge.

Men er vi villige til at høre, at muslimer og muslimske organisationer tager afstand fra vold?

Åbenbart ikke.

Muslimernes Fællesråd har de seneste år været hurtig til at udsende fordømmelser af f.eks. terroren i Mumbai, angrebet på Marriott i september og den danske ambassade i juni.

Ingen af de tre store landsdækkende aviser – Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske – fandt det ifølge Infomedia, avisernes database, relevant at nævne det Muslimske Fællesråds fordømmelse af volden i nogen af tilfældene.

Rådets fordømmelse af attentatet mod den danske ambassade blev nævnt i fire regionale aviser (Nordjyske, Midtjyllands Avis, JydskeVestkysten og Frederiksborg Amts Avis) og i Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet. Men de fleste aviser blæste på rådets fordømmelse ligesom de største dagblade. Og som nævnt: Kun metroXpress refererede den stærke fordømmelse af voldsorgiet i Mumbai.

Medierne burde skamme sig. De har – både i vores verden og i den muslimske – aktivt og passivt forsømt at afdække de kriminelle netværk bag den organiserede terror.

Medierne har fra Al-Jazeera til danske aviser gladelig viderebragt Osama bin Ladens pressemeddelelser og reflektorisk kolporteret voldmænds påstand om at tjene Vorherre. Ganske slapt har de samtidig undladt at jagte og afsløre de voldelige fundamentalister.

Det er galt nok, fordi medierne hyppigt forlener voldsmændene med en legitimitet som parthavere i en politisk konflikt frem for at fastholde dem som forbrydere.

Værre er det, når medier stadig lader religiøse ekstremister tegne islam på bekostning af det overvældende muslimske flertal, som ikke ønsker, forsvarer eller deltager i vold.

Men direkte tarveligt bliver det, når medier vender ryggen til muslimske organisationers fordømmelse af volden.

Det er heller ikke særlig klogt – hvis medierne ønsker at standse brande frem for at puste til ilden.