Annonce
Signatur 30. sep. 2009 KL. 09.31

Trier: ’The Obama Show’ er det nye Oprah

USA’s præsident kan nu gøre for Chicago, hvad tv-stjernen Oprah Winfrey tidligere gjorde for ham.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dagens Signatur er skrevet af

Lars Trier Mogensen, redaktør for lederkollegiet

Amager Fælled kan blive for Barack Obama, hvad kornmarkerne i delstaten Iowa var for Oprah Winfrey i 2008: scenen, hvor de flytter afgørende stemmer med deres blotte tilstedeværelse.

Celebrity-støtte er vigtigere end penge, når det gælder makismal mediedækning.

Nu handler det om at vinde værtskabet til OL hjem til Obamas hjemby, Chicago.

Præsident Obamas lynvisit her i København på fredag minder om et af de mange stop på kampagnesporet, som Oprah Winfrey gjorde for at hjælpe den første sorte mand videre til Det Hvide Hus. Men selvfølgelig kommer Oprah også til det afgørende olympiske øjeblik i Bella Center.

Obama som statist
Verdens rigeste afrokvinde, tv-stjernen Oprah Winfrey, vandt valget for Barack Obama.

Hvis man skal pege på én X-faktor, der gjorde udslaget i den interne kamp mod favoritten Hillary Clinton i første runde, er forskere kommet frem til, at Oprah Winfreys støtte til Obama rykkede de kritiske stemmer, mere end en million vælgere – hovedsageligt hvide arbejderkvinder, der ser det populære talkshow.

Økonomerne Craig Garthwaite and Timothy Moore fra University of Maryland har med snirklede metoder regnet sig frem til, at Oprah Winfrey præcist flyttede 1.015.559 vælgere væk fra Hillary Clinton.

Ved de første valgmøder i bondestaten Iowa kom publikum først og fremmest for at se hende. Obama var her reduceret til en statist, ligesom gæsterne ofte er i ’The Oprah Winfrey Show’ – med det registrerede varemærke »Live your best life«.

Hver dag bliver tv-showet set af op mod 50 mio. amerikanere, næsten lige så mange, som endte med at stemme på Obama til præsidentvalget. Den 55-årige Oprah er ikke uden grund blevet udnævnt til jordklodens mest indflydelsesrige kvinde.

Beskidt kamp
Selv om det er første gang, at en amerikansk præsident deltager på IOC’s årlige session, er det ikke i sig selv usædvanligt, at stats- og regeringscheferne fra kandidatbyernes hjemlande kommer forbi for at bedrive lobbyvirksomhed.

Storbritanniens daværende premierminister, Tony Blair, kæmpede hårdt om opmærksomheden med Frankrigs præsident, Jacques Chirac, i Singapore i 2005, da London vandt OL-værtskabet i 2012 – foran Paris.

Den russiske præsident Vladimir Putin deltog også selv på IOC-sessionen i Guatemala, da sortehavsbyen Sochi blev valgt som værtsby for vinterlegene i 2014. En kontroversiel beslutning, der kan skabe ny uro i Nordkaukasus, da Sochi ligger lige op ad grænsen til Abkhasien, der har revet sig løs fra Georgien.

På dagen for OL-åbningsceremonien i Beijing i 2008 udviklede området sig til en slagmark for kort krig mellem Rusland og Georgien.

De Olympiske Lege blev dengang brugt som afledningsmanøvre, men endte med at genstarte debatten om fornuften i at lade Rusland bruge vinterlegene i 2014 som scene for nationalistisk krigspropaganda.

Valget af OL-værtsby er omgærdet alt andet end de fromme idealer om ædel kappestrid, som IOC ellers markedsfører sig med.

Det er en beskidt kamp – som kronprins Frederik fremover skal deltage i – og som kun adskiller sig fra andre lyssky politiske spil på to måder: »Den eneste forskel er, at der er langt færre vælgere, og at man kender dem alle sammen,« siger Lars Haue-Pedersen fra TSE Consulting, der er hyret af Chicagos kampagne.

Som Reagan og Schwarzenegger
På fredag kommer også flere andre prominente verdenspolitikere med Brasiliens præsident, Lula da Silva, i spidsen. Sammen med fodboldikonet Pelé har han hidtil ført Rio de Janeiro frem som favorit.

Nu står Obama øverst på VIP-listen, og dermed er Chicago også rykket op som den mest sandsynlige værtsby. Chicago kan takke Obama – som så i anden omgang kan takke Oprah.

Som en kvindelig pendant til Ronald Reagan og Arnold Schwarzenegger er Oprah Winfrey den første kvinde, der har brugt sin stjernestatus til at flytte folkestemninger og valg.

Ligesom Oprah Winfreys aura rykkede de hvide arbejderkvinder ude på prærien, skal Obamas charme nu bevæge nogle få gamle mænd fra Asien og Afrika.

Mon ikke det vil lykkes – om ikke andet så som tilbagebetaling for de 130 mio. kroner, borgere og virksomheder fra Chicagoområdet donerede til Obamas valgkampagne. Stjernestøv og celebrityglitter overskygger trods alt ikke pengene fuldstændig.

Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

- Få dagens vigtigste debatter på mail

Annoncer
13. feb. KL. 00.01
Facebook. Analyserer man folks opdateringer er det bemærkelsesværdigt hvor mange af dem, der handler om at blive set og anerkendt. - Foto: Jens Dresling

Der er gået inflation i anerkendelse

Facebook minder om julebrevet: alt er positivt.

10. feb. KL. 14.01
Foto: ALIK KEPLICZ/AP

Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati

Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.

10. feb. KL. 00.01
Spiseregler. »Hvordan skal den muslimske kok, som ikke kan leve med tanken om at spise svinekød, kunne værdsætte og vurdere smagen?«, spørger Mikael Rothstein. - Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

I har endnu ikke fattet religionerne

Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...

10. feb. KL. 09.31
Sportsligt. Hver tredje elev i folkeskolens ældste klasser føler ubehag ved at skulle i fællesbad efter idrætstimerne. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?

Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.

10. feb. KL. 00.01
Splittelse. Den manglende vilje til at melde klart og tydeligt ud om finansskatten svækker regeringen. - Foto: DRESLING JENS

Regeringen er sin egen værste fjende

De indre modsætninger i regeringskoalitionen blokerer for en fælles retning.

9. feb. KL. 13.02
Foto: VALENTE DITTE

Behold lektierne i folkeskolen

S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.

9. feb. KL. 00.01
Søren Gade afgav det fejlagtige svar om antallet af irakiske krigsfanger i Folketinget i april 2007, og det har siden været afsæt for skiftende forsvarsministres gentagne misinformationer af Folketinget. - Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)

Ansvaret for manipulation må placeres

Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.

9. feb. KL. 00.01
Dyr. De fleste kender vandrehistorien om Per Hækkerup, der gav nordsøolien væk til nordmændene for en flaske whiskey. Tidligere energiminister Bendt Bendtsen (K) forærede ikke olien til vores norske venner, men solgte den i stedet til spotpris til kammeraterne i Mærsk - endda i ganske ædru tilstand. - Foto: THOMAS BORBERG

Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op

Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.

8. feb. KL. 12.43
Foto: KRABBE LARS

Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse

Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

13. feb. KL. 00.01 Rene linjer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

WEBCAM RÅDHUSPLADSEN LIGE NU

LATEST