Danmark er bevogtet af amatører, klodsmajorer og it-analfabeter, når det gælder tidens mest akutte trussel: cyberkrig og guerillahacking.

Vores lille land har den største penetration – som det klinisk-erotisk kaldes – af internet.

Men paradoksalt nok har vi også en af de ringeste grader af prævention: Danmarks bløde skød af hjemmecomputere er blottet for fjendtlige cyberangreb.

Cyberangreb stiger
I en rapport fra IT- og Telestyrelsen lyder det klart og ærligt: »Der er i dag ingen organisation i staten, som koordinerer indsatsen ved et omfattende problem for internetanvendelsen i forhold til alle lag i kommunikations-strukturen«.

Hverken civilt eller militært er Danmark beskyttet.

Risikoen for en landinvasion af Danmark forsvandt heldigvis med Berlinmurens fald i 1989. Til gengæld er antallet af faktiske cyberangreb steget støt.

Intelligent nok har vi dog valgt at beskytte os dårligst mod den største trussel: Kongerigets højteknologiske specialtropper i Forsvarskommandoen kan end ikke betjene software på begynderniveau.

LÆS OGSÅ Forsvaret: Sådan løj vores medarbejdere

Den ansvarlige for Danmarks cyberkrigsførelse, kommandør Jesper Britze, kunne ikke en gang sløre sine egne digitale spor, da han med et klik maskinoversatte Thomas Ratsacks bog ’Jæger’ til et arabisk a la Google.

It- analfabet forsvar
Løgnehistorierne har afsløret en desperat mangel på teknisk indsigt.

Som et forsøg på sort propaganda var Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoens stunt så pinligt inkompetent udført, at det stiller spørgsmålstegn ved forsvarets offensive kapabiliteter i moderne ’cyberwarfare’.

Selv hvis Jesper Britze skulle vise sig at være den eneste it-analfabet i afdelingen for cyberkrigsførelse, ville det være et tegn på en utilgivelig sårbarhed, at Danmark er forsvaret af en så klodset anti-hacker.

LÆS OGSÅ Arabisk jægerbog har været tilgængelig på nettet i to uger

Med ’Basserne’ på Holmen som sidste virtuelle skanse kan vi næppe gøre meget, når guerillahackere går til angreb.

Akut brug for cyberforsvar
Danamrk er ikke beredt. Videnskabsministeriet har end ikke fået snøvlet sig sammen til at etablere et virtuelt hjemmeværn, et såkaldt GovCERT – en forkortelse for ’Government Computer Emergency Response Team’.

Først til næste år er Danmark lige så godt beskyttet som vores nabolande.

Foreløbig er intet sket for at sikre os døgnet rundt mod fjendtlige angreb – skønt Forsvarsministeriet i 2001 konkluderede i en hemmelig rapport, at Danmark har akut brug for et cyberforsvar.

Alarmlamperne har desværre blinket længe.

Nedprioriteret trods analyse
Forsvarskommissionen, der udgav en stor rapport i foråret, anbefalede således hurtig handling: »Den teknologiske udvikling og den øgede anvendelse af cyberspace vil medføre, at cyberspace fremadrettet kan betegnes som et kamprum, hvor konflikter udkæmpes.« lød det officielt så sent som i marts 2009.

De uddybede: »Derfor bør forsvaret råde over kapacitet til at beskytte egne systemer og forhindre eventuelle modstanderes udnyttelse af cyberspace. Forsvaret bør endvidere være i stand til at bidrage til samfundets samlede beredskab inden for cyberspace,«

Og videre: »Truslen fra potentielle modstanderes angreb mod forsvarets operative og administrative informations- og kommunikationssystemer betyder, at der inden for Forsvarsministeriets område på kort sigt bør opbygges kapacitet til at forsvare sig mod angreb i cyberspace«.

Analysen virker mere kvalificeret end forsvarets egen evne til at følge op på anbefalingerne. Mens forsvaret bruger millioner af kroner på hjemmeværns-kuttere, hestestalde og sjove hatte, er cybersikkerheden nedprioriteret til et minimum.

Før eller siden vil det gå galt
Fjendebilleder er nødvendige for forsvaret: Og hvis man ligefrem skal vælge en del af verden at være i cyberkrig med, er muslimske lande nok et heldigt valg.

Herfra er truslen nemlig relativt mindst. Muslimske lande i Mellemøsten og Asien hører til klodens mindst tilkoblede: I Irak og Afghanistan er der tilsammen færre internetbrugere end i København.

Værre ville det have været, hvis Danmark havde lagt sig ud med f.eks. Kina eller Rusland, hvorfra seriøse hackerangreb er udgået.

Men før eller siden vil det gå galt: Danmark virker hægtet af den teknologiske udvikling.

Forsvarets Efterretningstjeneste er ganske vist begyndt at ansætte it-hackere, der opererer på kant med loven, såkaldte blackhat crackere.

Men som virkelig generalprøve på fremtidige stormløb mod Danmark.dk har skandalen udstillet et kritisk systemnedbrud.

Det danske cyberforsvar trænger til at blive genstartet.