Så sent som i 2005 blev Danmark kåret til verdens mest konkurrencedygtige land af britiske Economist Intelligence Unit.

Dansk økonomi fremstod bomstærk. Solid vækst, lav arbejdsløshed og massive offentlige overskud.

I dag, blot fire år senere, er billedet et helt andet.

Rasler ned på ranglisterne
Det seneste år er den økonomiske aktivitet reduceret med 7,2 procent. Alene i årets andet kvartal svandt Danmarks bruttonationalproduktet ind med 2,6 procent.

I Europa er der kun Estland og Litauen, der klarer sig dårligere.

Samtidig har Danmark nu igen drabelige underskud på de offentlige finanser. Næste år bliver det omkring 100 milliarder kroner.

LÆS ARTIKEL Den økonomiske krise er værre end frygtet

Danmark rasler ned på ranglisterne. Ifølge tænketanken Cepos er Danmark faldet fra en 6.- til en 12.-plads på listen over verdens mest velstående lande.

At det går så skidt, skyldes ikke blot den internationale finanskrise. Nej, krisen er i meget høj grad selvskabt og er et resultat af de beslutninger, som en række magtfulde danskere har truffet.

Her er de syv personer, der efter min mening bærer hovedansvaret for Danmarks nuværende økonomiske deroute.

1. Anders Fogh Rasmussen (V)
Den tidligere statsminister bærer det største ansvar.

Det var ham, der gennemførte skattestoppet og besluttede at droppe den finanspolitiske ansvarlighed, som havde kendetegnet både Schlüter- og Nyrup-regeringerne.

Skattestoppet fastfrøs ejendomsværdiskatterne og satte dermed gang i den voldsomme prisboble på boligmarkedet, som vi nu døjer med.

Samtidig valgte Fogh at trykke yderligere på den økonomiske speeder med en meget lempelig finanspolitik og pumpede dermed ekstra gang i økonomien på et tidspunkt, hvor den var på kogepunktet.

2. Nils Bernstein
Siden Bernstein i 2005 skiftede fra jobbet som Foghs departementschef i Statsministeriet til at være nationalbankdirektør, har han fra første parket kunnet følge, hvordan danske banker med en helt sindssyg udlånspolitik bragte såvel sig selv som dansk økonomi i fare.

Ikke desto mindre roste Bernstein bankerne og advarede aldrig politikerne om, at den danske finanssektor var hamrende usund.

Tilmed har hans fejlagtige vurdering af finanskrisens konsekvenser bidraget til, at regeringen har reageret alt for sent.

3. Kristian Thulesen Dahl (DF)
Dansk Folkeparti og dets finansordfører har lagt afgørende stemmer til såvel skattestoppet som skattelettelserne og den ødsle finanspolitik.

Ifølge Skatteministeriet koster skattestoppet og VKO-flertallets skattelettelser i alt 42,6 milliarder kroner i år.

Uden skattelettelserne havde der altså været overskud på de offentlige finanser i år – i stedet for et underskud på 35 milliarder.

Hvad værre er, så har Dansk Folkeparti effektivt blokeret for enhver reform, der kan skabe en sundere dansk økonomi.

4. Bendt Bendtsen (K)
Har med gentagne lempelser af realkreditlovningen forårsaget større skade, end han sikkert selv aner.

Da Bendtsen som økonomi- og erhvervsminister indførte de afdragsfri lån, satte han endnu mere ild til et overophedet boligmarked.

Samtidig lod han tilsynet med finanssektoren forfalde, så der ikke var kræfter til at holde bankerne i ave.

5. Helle Thorning-Schmidt (S)
Så passivt til, mens VKO-flertallet kastede de foregående to årtiers økonomiske ansvarlighed over bord.

Hun bidrog til uansvarligheden med konstante krav om at bruge ekstra penge på velfærd, mens man kun sjældent har hørt hende kritisere regeringens lempelige finanspolitik.

Til Helle Thorning-Schmidts fordel taler, at hun forstod finanskrisens alvor lang tid før regeringen.

6. Lars Løkke Rasmussen (V)
Fattede først alt for sent konsekvenserne af finanskrisen og har derfor forsømt muligheden for at begrænse skadevirkningerne af krisen.

Hans krisepolitik forværrer problemerne for dansk økonomi. I stedet for at understøtte beskæftigelsen ved at fremrykke offentlige investeringer har regeringen valgt at fremme det private forbrug med skattelettelser.

Resultatet er, at regeringens krisepolitik ikke har nogen effekt – ud over at få underskuddet på de offentlige finanser til at eksplodere.

7. Steen Bocian
Når regeringen er sluppet af sted med en helt uansvarlig økonomisk politik, skyldes det ikke mindst, at bankøkonomer har fået fri adgang i medierne til at bakke regeringen op.

På trods af at bankøkonomerne er ansat til at varetage bankernes interesser, bruger medierne velvilligt økonomerne som uvildige eksperter.

Der er mange kandidater, men Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, tager prisen som den ivrigste klakør med sin konsekvente ros til regeringens skattelettelser.