Annonce
Signatur 16. okt. 2009 KL. 08.54

Jespersen: Hvor er unge mænd i kønsdebatten?

De unge mænd presses af nye kønsroller – men er desværre helt væk i debatten. Gone! Det skriver Per Michael Jespersen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dagens Signatur er skrevet af

Per Michael Jespersen, Opinionsredaktør

Så raser kønsdebatten – igen.

På den feminine side har en ny bog af den unge journalist Leny Malacinski gjort op med ’elitefeministernes’ fokus på kvoter og forbud – og opgøret har affødt en modbølge fra en lang række feminister i alle aldre.

LÆS »Fri mig for elitefeministerne«

Og på herresiden rykker det også.

Hvor er de unge mænd i debatten?
I en ny bog udfordrer forfatterne Jørgen Leth og Morten Sabroe hinanden på modne mænds forhold til yngre kvinder, parforholdets væsen, faderrollen og meget andet.

Og det kommer, få uger efter at historikeren Henrik Jensen i sin bog ’Det ordentlige menneske’ argumenterede for nødvendigheden af faderautoritetens genkomst.

LÆS ARTIKEL En ny maskulinitet?

Men midt i dette festfyrværkeri – hvor kvinder fra alle generationer samt modne mænd over 60 år reflekterer over kønnet – må man undre sig:

Hvor er de unge mænd i 20’erne, 30’erne og ja … 40’erne? De er helt væk. Gone!

Debatten foregår simpelthen uden deres medvirken. Det er meget mærkeligt.

For hvis der er nogen gruppe i det danske samfund, som i disse år står med udfordringer på kønsområdet, så er det de yngre mænd.

Nye forandringer og udfordringer
De er – om nogen – påvirket af nye samfundsændringer og kønsroller. I uddannelsessystemet. På arbejdsmarkedet. Og i familien.

Hvad f.eks. med feminiseringen og akademiseringen af uddannelsessystemet, som ikke er til fordel for drenge?

Lige nu er 62 procent af gymnasieeleverne piger, og pigerne udgør et klart flertal af dem, der bliver optaget på universiteternes eliteuddannelser, og det er drengene, der i stimer falder fra på de tekniske skoler og ender uden et eksamensbevis.

Eller hvad med overgangen fra industri- til videnssamfundet, som overflødiggør meget af det, som mænd er gode til – nemlig at bruge deres hænder og fysik?

Eller hvordan håndterer mænd det moderne arbejdsmarked, hvor han – som noget nyt – skal forholde sig til kvindelige chefer?

Eller hvordan påvirkes mænd af, at fire ud af fem af dem, der bliver fyret under krisen, tilhører deres eget køn?

Eller at finanskrisen er blevet kaldt for de maskuline glatnakkers krise, som det er sket flere gange her i avisen?

De største nye forandringer og udfordringer for de unge mænd ligger formentlig i hjemmet. For hvordan skal unge fædre håndtere den moderne manderolle og forholdet til kæresten, konen og børnene?

Og hvad forventer kvinden i dag – en stærk mand? En følsom, blød mand? Eller noget tredje?

Undersøgelser viser, at tingene er i skred, for manden tager et langt større ansvar derhjemme med rengøringen, indkøbene og børnene end tidligere, og mange mænd er splittet mellem karrieren og familien.

Og for mange mænd driller parforholdet. Hvis de da overhovedet kommer ind i et sådant.

'Pikflokken' vs. 'Fisseflokken'
Undersøgelser viser nemlig også, at de stadig mere veluddannede kvinder foretrækker mænd med mindst samme uddannelsesniveau som dem selv og helst højere – og det er jo et problem for den voksende gruppe af mænd, der sidder dér uden eksamensbeviser.

Nej, det er ikke udfordringer, den unge, moderne mand mangler. Alligevel er den nye manderolle og mandeidentitet ikke et emne, som han selv tager op.

Sidst vi har hørt til yngre mænd, der reflekterer over kønsroller, var for snart ti år siden, da der blev udgivet en antologi med titlen ’Pikflokken’, som var et modsvar til ungfeministernes bog ’Fisseflokken’.

LÆS OGSÅ Kvindekampens døtre

Siden har der været tavshed. Det kan der være flere forklaringer på.

FCK, rødvin og den nye tilbygning
En er, at de hårdest ramte unge mænd – uden eksamensbeviser – ikke har sproget til en sådan debat.

En anden er, at mænd bare ikke har den slags diskussioner. At de taler om noget andet, FCK, rødvin, politik, den nye tilbygning og sådan.

Måske! Men måske skulle der laves om på det?

Yngre mænd kan i hvert fald ikke forlade sig på, at deres undladelsessynd bliver opvejet af andre. Hverken kvinder. Modne mænd. Eller kønsforskere.

Det er kun dem selv, der kan starte debatten.

Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

- Få dagens vigtigste debatter på mail

Annoncer
10. feb. KL. 14.01

Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati

Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.

10. feb. KL. 00.01
Spiseregler. »Hvordan skal den muslimske kok, som ikke kan leve med tanken om at spise svinekød, kunne værdsætte og vurdere smagen?«, spørger Mikael Rothstein. - Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

I har endnu ikke fattet religionerne

Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...

10. feb. KL. 09.31
Sportsligt. Hver tredje elev i folkeskolens ældste klasser føler ubehag ved at skulle i fællesbad efter idrætstimerne. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?

Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.

10. feb. KL. 00.01
Splittelse. Den manglende vilje til at melde klart og tydeligt ud om finansskatten svækker regeringen. - Foto: DRESLING JENS

Regeringen er sin egen værste fjende

Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.

9. feb. KL. 13.02
Foto: VALENTE DITTE

Behold lektierne i folkeskolen

S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.

9. feb. KL. 00.01
Søren Gade afgav det fejlagtige svar om antallet af irakiske krigsfanger i Folketinget i april 2007, og det har siden været afsæt for skiftende forsvarsministres gentagne misinformationer af Folketinget. - Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)

Ansvaret for manipulation må placeres

Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.

9. feb. KL. 00.01
Dyr. De fleste kender vandrehistorien om Per Hækkerup, der gav nordsøolien væk til nordmændene for en flaske whiskey. Tidligere energiminister Bendt Bendtsen (K) forærede ikke olien til vores norske venner, men solgte den i stedet til spotpris til kammeraterne i Mærsk - endda i ganske ædru tilstand. - Foto: THOMAS BORBERG

Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op

Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.

8. feb. KL. 12.43
Foto: KRABBE LARS

Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse

Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.

8. feb. KL. 00.01
Regler. Det kan ikke være hensigtsmæssigt for nogen, at vi har en situation, hvor det bedste råd til boligejere er, at de skal undlade at leje deres bolig ud. - Foto: SØREN SCHNOOR (arkiv)

Udlejere er nærmest fødte skurke

Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

13. feb. KL. 00.01 Rene linjer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

WEBCAM RÅDHUSPLADSEN LIGE NU

LATEST