Så raser kønsdebatten – igen.

På den feminine side har en ny bog af den unge journalist Leny Malacinski gjort op med ’elitefeministernes’ fokus på kvoter og forbud – og opgøret har affødt en modbølge fra en lang række feminister i alle aldre.

LÆS »Fri mig for elitefeministerne«

Og på herresiden rykker det også.

Hvor er de unge mænd i debatten?
I en ny bog udfordrer forfatterne Jørgen Leth og Morten Sabroe hinanden på modne mænds forhold til yngre kvinder, parforholdets væsen, faderrollen og meget andet.

Og det kommer, få uger efter at historikeren Henrik Jensen i sin bog ’Det ordentlige menneske’ argumenterede for nødvendigheden af faderautoritetens genkomst.

LÆS ARTIKEL En ny maskulinitet?

Men midt i dette festfyrværkeri – hvor kvinder fra alle generationer samt modne mænd over 60 år reflekterer over kønnet – må man undre sig:

Hvor er de unge mænd i 20’erne, 30’erne og ja … 40’erne? De er helt væk. Gone!

Debatten foregår simpelthen uden deres medvirken. Det er meget mærkeligt.

For hvis der er nogen gruppe i det danske samfund, som i disse år står med udfordringer på kønsområdet, så er det de yngre mænd.

Nye forandringer og udfordringer
De er – om nogen – påvirket af nye samfundsændringer og kønsroller. I uddannelsessystemet. På arbejdsmarkedet. Og i familien.

Hvad f.eks. med feminiseringen og akademiseringen af uddannelsessystemet, som ikke er til fordel for drenge?

Lige nu er 62 procent af gymnasieeleverne piger, og pigerne udgør et klart flertal af dem, der bliver optaget på universiteternes eliteuddannelser, og det er drengene, der i stimer falder fra på de tekniske skoler og ender uden et eksamensbevis.

Eller hvad med overgangen fra industri- til videnssamfundet, som overflødiggør meget af det, som mænd er gode til – nemlig at bruge deres hænder og fysik?

Eller hvordan håndterer mænd det moderne arbejdsmarked, hvor han – som noget nyt – skal forholde sig til kvindelige chefer?

Eller hvordan påvirkes mænd af, at fire ud af fem af dem, der bliver fyret under krisen, tilhører deres eget køn?

Eller at finanskrisen er blevet kaldt for de maskuline glatnakkers krise, som det er sket flere gange her i avisen?

De største nye forandringer og udfordringer for de unge mænd ligger formentlig i hjemmet. For hvordan skal unge fædre håndtere den moderne manderolle og forholdet til kæresten, konen og børnene?

Og hvad forventer kvinden i dag – en stærk mand? En følsom, blød mand? Eller noget tredje?

Undersøgelser viser, at tingene er i skred, for manden tager et langt større ansvar derhjemme med rengøringen, indkøbene og børnene end tidligere, og mange mænd er splittet mellem karrieren og familien.

Og for mange mænd driller parforholdet. Hvis de da overhovedet kommer ind i et sådant.

'Pikflokken' vs. 'Fisseflokken'
Undersøgelser viser nemlig også, at de stadig mere veluddannede kvinder foretrækker mænd med mindst samme uddannelsesniveau som dem selv og helst højere – og det er jo et problem for den voksende gruppe af mænd, der sidder dér uden eksamensbeviser.

Nej, det er ikke udfordringer, den unge, moderne mand mangler. Alligevel er den nye manderolle og mandeidentitet ikke et emne, som han selv tager op.

Sidst vi har hørt til yngre mænd, der reflekterer over kønsroller, var for snart ti år siden, da der blev udgivet en antologi med titlen ’Pikflokken’, som var et modsvar til ungfeministernes bog ’Fisseflokken’.

LÆS OGSÅ Kvindekampens døtre

Siden har der været tavshed. Det kan der være flere forklaringer på.

FCK, rødvin og den nye tilbygning
En er, at de hårdest ramte unge mænd – uden eksamensbeviser – ikke har sproget til en sådan debat.

En anden er, at mænd bare ikke har den slags diskussioner. At de taler om noget andet, FCK, rødvin, politik, den nye tilbygning og sådan.

Måske! Men måske skulle der laves om på det?

Yngre mænd kan i hvert fald ikke forlade sig på, at deres undladelsessynd bliver opvejet af andre. Hverken kvinder. Modne mænd. Eller kønsforskere.

Det er kun dem selv, der kan starte debatten.