Det betonstøbte Øst er malet rødt, mens det vilde Vesten tegner blåt.

Danmark er ved at blive opdelt i to skarpt adskilte politiske reservater: De store og fremgangsrige universitetsbyer ved østkysterne i Danmark, København og Århus, er blevet rodfæstet som socialdemokratiske magtbastioner – med hjælp fra SF, mens de fattige og tyndtbefolkede landkommuner ude vestpå i dag befæstes som Venstres hjerteland.

Dagens lokalvalg cementerer en ny geopolitisk magtbalance i Danmark: Borgerne i vækstzonerne omkring de to dominerende byområder, ’Storkøbenhavn’ og ’Hundredkilometerbyen’ fra Århus til Trekantsområdet, ønsker en udbygget og moderne offentlig sektor, der gør livet let for middelklassen.

Derfor stemmer de veluddannede og vellønnede storbyvælgere i overvejende grad på Socialdemokraterne, SF, de radikale og Enhedslisten. Karrierefolk har brug for vuggestuer, kreative folkeskoler og offentlig transport.

Omvendt er flertallet af vælgerne i de fleste af landkommunerne i det vestlige og sydlige bælte af misvækst – også kaldet ’den rådne banan’ – mere skeptisk over for centralistiske løsninger, der synes at gavne borgerne i tætte byområder mest.

Den ’rådne banan’ betegner de landkommuner ned langs Vestkysten via Sønderjylland til Sydhavsøerne, der i disse år oplever en hurtig affolkning af unge, de mister flest arbejdspladser og har de dårligste vækstbetingelser.

Med få markante undtagelser stemmer vælgerne i de fattige udkantsområder i overvejende grad på Venstre eller Dansk Folkeparti, der har misbrugt finanslovsforhandlingerne til at profilere sig som ’livredderne’ for de trængte borgere ude i randområderne.

Erfaring med det offentlige splitter
Modsætningen mellem land og by skyldes ikke blot, at bønderne stemmer på Venstre og arbejdere på Socialdemokraterne. For landbrugssektoren har i dag en marginal betydning for dansk økonomi, og industriproduktionen er også på vej ud – til billige lande i Østeuropa og Asien.

Konflikten mellem provinspendlerne fra Vest, der lever i større frygt for arbejdsløshed, og storbyborgerne i Øst, der har flere multikulturelle tilbud at vælge imellem, handler om forskellige erfaringer med den offentlige service.

Balladen om det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning har på letfattelig vis udstillet en udbredt afviklingsfrygt i landdistrikterne.

LÆS OGSÅ Hernings borgmester: Helt utilstedelig sygehusbeslutning

Moderniseringen af den offentlige sektor opleves ikke længere som en entydig forbedring blandt de dårligst stillede.

Lige så indlysende den fortsatte centralisering af sygehuse, seminarier og statsinstitutioner kan forekomme vælgerne i Storkøbenhavn og i den østjyske ’Hundredkilometerby’, lige så faretruende kan afviklingen virke ude i periferien, hvor arbejdspladserne lige nu forsvinder hurtigere end deres skabes nye inde i byerne.

Spændingen mellem center og udkant er en politisk konflikt, der også er blevet skærpet på lokalt plan efter strukturreformen. Sammenlægningerne af små landkommuner og typisk én større købstadskommune har skabt en ny polarisering.

Blå blok mister byerne
Sølvtæppet gennem Danmark, den økonomiske opsplitning mellem det rige Øst og det stagnerende Vest, er dog langtfra slået igennem politisk alle steder. I den sydligste del af landet holder en række socialdemokratiske borgmestre stand.

Tre af dagens sikre genvalg på borgmesterposterne, Tove Larsen i Aabenraa, Jan Prokopek i Sønderborg og Stig Vestergaard på Lolland, er eksempler på socialdemokrater fra ’den rådne banan’, der har overbevist flertallet om, at den røde blok ikke kun er et fænomen for storbyvælgerne.

Blå blok har ikke mange eksempler på det modsatte. Tværtimod står de konservative til at miste deres borgmesterposter i bykommuner som Odense, Frederiksberg og Helsingør, mens Venstre risikerer at miste den symbolske borgmesterpost i Furesø – Brixtoftes tidligere domæne.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, erkendte allerede i sommer, at Venstre ikke er blevet det byparti, som mange forventede i Uffe Ellemann-Jensens formandstid:

»Blokpolitikken har fundet sit indtog i Danmark under Fogh-regeringen, og det smitter nu af på kommunerne,« udtaler professor Søren Risbjerg Thomsen til Ugebrevet MandagMorgen.

Vælgerne i de tyndtbefolkede kommuner ude vestpå er Danmarks svar på østtyskere: De fattigere vestdanskere føler ikke, at den moderne velfærdsstat er på deres side, og stemmer derfor borgerligt.