Fredag bliver en festdag for de danske EU-skeptikere.

Den dag præsenterer EU sin nye præsident. Nå, tænker du måske. Så kan unionen endelig komme i gang med arbejdet efter otte års strid om traktaten. Og ja, det er rigtigt.

Men selv om det bliver et mere folkeligt EU med stærkere medlemslande, et stærkere EU-parlament og mere folkelig kontrol, så vil indtrykket være det modsatte. Nu får EU endnu flere topposter, som vil slås om æren.

Magtfordelingen i den nye traktat er så uklar, at der er lagt op til en langvarig magtkamp mellem EU’s fire nye ansigter:

- Præsidenten – den nye faste formand for EU-topmøderne.

- Formand for EU-kommissionen, som vi kender ham, men svækket.

- Den nye EU-udenrigsminister, som fra 1. december er både næstformand i kommissionen og leder møderne om udenrigspolitik i ministerrådet.

- Det eksisterende nationale formandskab, hvor et medlemsland fører ordet i et halvt år.

Alle vil bestemme, alle vil puste sig op. Over tv-skærmene i Europa vil glide rækker af tunge biler og mænd i mørke habitter, som vil sige uforståelige ord.

Den nye traktat giver ikke noget svar på, hvem der repræsenterer EU. Alle fire skal være ansigtet udadtil, men hvornår og hvordan er der mange tolkninger af.

Præsidenten for EU kan ende som kransekagefigur
Forvirret? Det er de fleste. Og selv eksperterne er i tvivl om, hvordan det hele falder ud. Men alle er enige om, at magtkampen starter 1. december, når den nye præsident indtager sit kontor i Bruxelles.

Som det tegner nu, vil den nye stærke mand i Bruxelles blive EU’s udenrigsminister. Udenrigsministeren overtager den eksisterende stab fra EU’s udenrigsrepræsentant og EU-kommissionens udenrigskorps. Dermed får han både politisk magt og penge bag EU’s udenrigspolitik.

Forventningen til hans eller hendes status kan også aflæses i, at det er den post, som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og de andre store lande interesserer sig mest for. Den nye præsident har derimod risiko for at blive en kransekagefigur.

Medmindre det bliver en politisk profil i kategori med Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair, kan præsidenten hurtigt blive klemt mellem de andre aktører.

Præsidentens rolle er kun beskrevet i få og løse ord i traktaten, hvilket er en konsekvens af den dybe uenighed om rollen, helt fra processen startede i 2001, hvor ideen om en ny traktat blev født. Han får få ressourcer, og hans eneste formelle rolle er leder af de fire årlige topmøder.

EU kan fremstå som et fjernt, mangehovedet monster
Uanset udfaldet af magtkampen er det guf for EU-skeptikerne. Hvis det bliver en stærk præsident eller en stærk udenrigsminister, vil det blive set som symbol på et mere magtfuldt EU. Ikke nogen vindersag i dansk sammenhæng.

Hvis de to bliver svage, er det et symbol på EU’s spild af ressourcer og ligegyldig pomp. Hvis det bliver en rodebutik, vil det blive set som mere unødvendigt bureaukrati.

Alt i alt er det ikke nogen dårlig baggrund for Dansk Folkeparti, Enhedslisten og folkebevægelsernes evige kamp imod unionen.

Uanset om Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt er statsminister efter næste valg, ventes en hurtig folkeafstemning om dansk deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde og retssamarbejde.

Især efter de radikale og SF’s accept af fortsat dansk enegang om udlændingepolitikken. Euroens danske skæbne er mere uklar, fordi SF tøver.

Men risikoen for et nej er øget, når EU iklæder sig nye, fine klæder. Den nye traktat giver mere åbenhed, nærhed indskrevet som princip, borgeren flere rettigheder og Folketinget en større rolle.

Alligevel risikerer EU at fremstå som et fjernt, mangehovedet monster.

Den nye traktat gør EU bedre i stand til at bekæmpe kriminalitet effektivt og giver en forsvarspolitik, som i tråd med dansk tradition også bekæmper kriser med bløde magtmidler.

Alligevel risikerer EU at fremstå som en politisk kampplads, hvor udenlandsk talende mænd i habitter skræmmer vælgerne væk.

For de EU-tro er udnævnelsen af en præsident lykkens dag. Endelig kommer EU i arbejdstøjet. Men i kampen om den offentlige mening har nejsiden aldrig stået stærkere.