Drømmen om et Danmark, der også fremover kan konkurrere med Kina, vil trække vores kongerige endnu mere skævt. De senere års økonomiske vækst har nemlig ikke været ligeligt fordelt.

Tværtimod klumper gevinsterne sig sammen omkring de store universitetsbyer, København og Århus, mens udkantskommunerne langs Vestkysten og Smålandshavet mister arbejdspladser, skatteborgere og fremtidsmuligheder.

Halvdelen af Danmarks BNP skabes ifølge OECD i hovedstadsområdet, og op gennem 00’erne blev 75 procent af alle nye job skabt i hovedstadsregionen. Intet tyder på, at mønsteret ændrer sig i 10’erne. København tegner til at blive rigere og rigere, mens provinsen bliver fattigere.

I løbet af få år har den globale konkurrence ændret danmarkskortet, så København i dag spiller samme rolle for provinsens økonomi, som købstæderne gør for landsbyerne ude i oplandet: Hovedstaden er blevet hele Danmarks storcenter.

Paradoksalt nok har forandringerne i det økonomiske landskab dog endnu ikke sat sig spor på det politiske landkort. Den skæve udvikling har således ikke betydet, at vinderne i byerne nu stemmer på rigmandspartier, der vil sænke skatten. Taberne blandt landbobefolkningen er heller ikke rykket ud mod venstrefløjen.

Penge til kaviarkommunister
Opdelingen af Danmark i to blokke, de blå-borgerlige landkommuner og de rød-sociale bykommuner, er snarere blevet skærpet – som efterårets kommunalvalg viste. Dermed er der ved at opstå en ny situation, der kendes fra andre lande, hvor de lavtlønnede vælgere i provinsen stemmer til højre, mens de rige byboere stemmer på partierne til venstre for midten.

Skævvridningen vil blive sat på spidsen i 2010, hvor VK-regeringens ufinansierede skattelettelser træder i kraft. Det ulige mønster gentager sig: Beregninger, som Danske Bank har foretaget for Politiken, viser, at pengene fra statskassen vil fosse lige ned i lommen på kreative kystbanesocialister, kaviarkommunister og andre vellønnede bedsteborgere, der bor i områder, hvor ’venstrefløjen’, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, står stærkt.

Økonomisk set har akademikerne i universitetsbyerne, der i overvejende grad stemmer på de bløde, humanistiske og ’venstreorienterede’ partier, nydt ganske godt af de borgerlige skattelettelser.

Omvendt kan borgerne i de stagnerende udkantsområder – hvor flertallet stadig stemmer på de borgerlige partier, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – se frem til beskedne skattelettelser i 2010:

»I de mindre velhavende kommuner har folk ikke mistet nær så meget på boligkrisen, men de er ramt hårdt af den stigende arbejdsløshed. Når Udkantsdanmark samtidig får markant færre penge i det nye år, vil det betyde, at de er hægtet af opsvinget«, udtalte ph.d. Jesper Bo Jensen fra Fremforsk forleden her i Politiken.

LÆS ARTIKELProvinsen hægtes af næste års pengefest

Regeringens økonomiske politik har været til størst gavn for den veluddannede del af oppositionens vælgere, det såkaldte nye kulturborgerskab, mens højrefløjens kernevælgere i provinsen er blevet snydt for fremgang. Økonomiske ulykker rammer sjældent alene: De landkommuner, hvor borgerne får mindst ud af skattelettelserne, er også de kommuner, hvor befolkningstallet ifølge Danmarks Statistik vil falde allermest frem mod 2030.

Svigter egne vælgere
Kulturkampen, der blev lanceret i 2001 mod smagsdommerne og den veluddannede elite i København, har officielt handlet om at hjælpe ’den lille mand’. Påstanden fra Venstre og Dansk Folkeparti har været, at en borgerlig regering bedre kan varetage småkårsfolkets interesser.

Efter over otte års nationalkonservativ kulturkamp må det imidlertid konstateres, at folk i den nederste del af indkomstskalaen og folk i yderområderne ikke har fået styrket livsmulighederne. Tværtimod. Uddannelsesniveauet er desværre ikke steget i det område, som geografer kalder for ’den rådne banan’ – fra Skagen over Ringkøbing til Tønder og Nakskov.

Den stadig dybere kløft mellem land og by er ikke skabt af VKO-blokken. Naturligvis ikke. Overalt i verden koncentreres den økonomiske vækst i storbyområder. Men de borgerlige partier har siden 2001 groft svigtet deres egne – og endnu trofaste – vælgere ved ikke at stimulere de økonomiske muligheder i Udkantsdanmark.

Hidtil har oppositionspartierne koncentreret deres kræfter om at bevare styrkepositionen i de største byer og overladt vælgerne i yderområderne til regeringens falske løfter. Men hvis ’venstrefløjen’ rent faktisk vil hjælpe de dårligst stillede i Danmark, og samtidig ønsker at mobilisere nye vælgere, er de nødt til at rykke ud i det skæve Danmark: Slaget om de fattige kommuner afgør næste folketingsvalg.