Annonce
Signatur 12. jan. 2010 KL. 07.53

Dummebomben sprænger Danmarks velfærd

Unge mænds dårlige uddannelse er et større problem end de ældres tidlige tilbagetrækning.

69 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ældrebomben truer velfærden. Sådan lyder skrækscenariet blandt djøf’erne i cand.polit.-bureauet på Slotsholmen. Flere ældre og færre erhvervsaktive udhuler den danske model.

På papiret er analysen rigtig: Selv med de seneste småjusteringer vil omkostningerne til efterlønnen snart vokse sig så store, at andre velfærdsgoder skal skæres, eller skatterne må hæves. Efterløn koster samfundet over 18 mia. kr. om året, eller mere end de samlede udgifter til ungdoms- og erhvervsuddannelser.

Og reelt er det her, problemet ligger i dag: ’Dummebomben’ – den stigende mangel på veluddannede unge – tikker under Danmark. Dummebomben vil hurtigt blive farligere end ældrebomben. Uddannelsesniveauet følger ikke med tiden.

’Dummebomben’ – den stigende mangel på veluddannede unge – tikker under Danmark. Dummebomben vil hurtigt blive farligere end ældrebomben.

Når en midaldrende borger vælger at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, investerer samfundet i dag mere i vedkommende, end vi gør i den enkelte unge, som er på vej ind på jobmarkedet.

Efterlønsperioden svarer nogenlunde til længden på en ungdomsuddannelse. Og da det er 1 ud af 2 midaldrende, der går på efterløn, og trods alt 4 ud af 5 af de unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse – to forløb, der koster næsten det samme – sker der reelt en social skævvridning til fordel for de +60-årige, der groft sagt investeres cirka en halv gang mere i.

Et nyt proletariat
Når efterlønsordningen er blevet så problematisk for Danmark, skyldes det således ikke kun udgifterne i sig selv, men snarere, at de yngre generationer er så dårligt uddannede, at de ikke er i stand til at finansiere velfærdsydelserne fremover.

De offentlige penge investeres forkert. De stadig færre erhvervsaktive i Danmark er generelt set for dårligt uddannede til at kunne få reelle job, der kan betale for fremtidens velfærd.

Toppen og mellemgruppen klarer sig udmærket, men Danmark er ved at få et nyt proletariat af unge, særligt mænd, der ikke længere er efterspørgsel efter på jobmarkedet. Over hver fjerde unge mand får ikke en uddannelse, der bygger videre på deres i forvejen utilstrækkelige skolekundskaber.

For første gang siden 1970’erne er der nu flere mænd end kvinder, der er arbejdsløse i Danmark.

Og udviklingen går den helt forkerte vej. I udkantskommuner som Lolland er de unge dårligere uddannet end i 2003. I de vestlige og sydlige randområder langs ’den rådne banan’ har hver tredje unge ingen uddannelse ud over folkeskolen.

Det svagt faldende uddannelsesniveau blandt de unge i udkantsområderne har barske konsekvenser. Størstedelen af jobmarkedet for ufaglærte er for længst forsvundet. Automatisering og udflagning har hævet kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet. Og man når ikke længere langt alene ved at stå tidligt op og tage fat – i hvert fald ikke uden uddannelse.

Et liv på overførsler
De unge, der ikke har mere end folkeskolen at falde tilbage på, og som allerede er ledige, er dømt til et liv på overførsler. For første gang siden 1970’erne er der nu flere mænd end kvinder, der er arbejdsløse i Danmark.

Krisen gør kun ondt værre: Fagforeningen 3F vurderer, at der fra 2009 til 2011 forsvinder 122.000 ufaglærte stillinger – og vel at mærke permanent.

Hvis Danmark skal klare sig i konkurrencen med Kina, kræver det, at hver tredje unge mand ikke bare sidder passivt og uproduktivt tilbage.

Hvis Danmark skal klare sig i konkurrencen med Kina, kræver det, at hver tredje unge mand ikke bare sidder passivt og uproduktivt tilbage. Og det vil kræve, at skattekronerne kanaliseres væk fra de midaldrende og i stedet over til de unge.

Hvis efterlønnen skal bevares – f.eks. for de borgere, der har arbejdet ufaglært i mere end 40 år – kræver det, at markant flere unge gennemfører erhvervsuddannelser i de kommende årtier. Ellers vil der ikke længere være råd til otium til folket.

Som erstatning for efterlønnen, der har været med til at skabe ’ældrebomben’, er der brug for en ny ’førlønsordning’, der kan afmontere den nye ’dummebombe’ – konkret ved at investere i de unge, der falder helt ud af uddannelsessystemet i dag.

Videnssamfundet skal vendes på hovedet: Bundniveauet skal løftes blandt de svageste borgere, hvis der fortsat skal være råd til at betale gratis velfærd – til alle.

En ny førløn til unge ufaglærte mænd vil være mere værd for samfundet end fortsat efterløn til midaldrende

Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

- Få dagens vigtigste debatter på mail

Annoncer
10. feb. KL. 14.01

Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati

Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.

10. feb. KL. 00.01
Spiseregler. »Hvordan skal den muslimske kok, som ikke kan leve med tanken om at spise svinekød, kunne værdsætte og vurdere smagen?«, spørger Mikael Rothstein. - Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

I har endnu ikke fattet religionerne

Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...

10. feb. KL. 09.31
Sportsligt. Hver tredje elev i folkeskolens ældste klasser føler ubehag ved at skulle i fællesbad efter idrætstimerne. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?

Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.

10. feb. KL. 00.01
Splittelse. Den manglende vilje til at melde klart og tydeligt ud om finansskatten svækker regeringen. - Foto: DRESLING JENS

Regeringen er sin egen værste fjende

Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.

9. feb. KL. 13.02
Foto: VALENTE DITTE

Behold lektierne i folkeskolen

S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.

9. feb. KL. 00.01
Søren Gade afgav det fejlagtige svar om antallet af irakiske krigsfanger i Folketinget i april 2007, og det har siden været afsæt for skiftende forsvarsministres gentagne misinformationer af Folketinget. - Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)

Ansvaret for manipulation må placeres

Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.

9. feb. KL. 00.01
Dyr. De fleste kender vandrehistorien om Per Hækkerup, der gav nordsøolien væk til nordmændene for en flaske whiskey. Tidligere energiminister Bendt Bendtsen (K) forærede ikke olien til vores norske venner, men solgte den i stedet til spotpris til kammeraterne i Mærsk - endda i ganske ædru tilstand. - Foto: THOMAS BORBERG

Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op

Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.

8. feb. KL. 12.43
Foto: KRABBE LARS

Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse

Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.

8. feb. KL. 00.01
Regler. Det kan ikke være hensigtsmæssigt for nogen, at vi har en situation, hvor det bedste råd til boligejere er, at de skal undlade at leje deres bolig ud. - Foto: SØREN SCHNOOR (arkiv)

Udlejere er nærmest fødte skurke

Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

11. feb. KL. 00.01 Plads på podiet

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

WEBCAM RÅDHUSPLADSEN LIGE NU

LATEST