Ældrebomben truer velfærden. Sådan lyder skrækscenariet blandt djøf’erne i cand.polit.-bureauet på Slotsholmen. Flere ældre og færre erhvervsaktive udhuler den danske model.

På papiret er analysen rigtig: Selv med de seneste småjusteringer vil omkostningerne til efterlønnen snart vokse sig så store, at andre velfærdsgoder skal skæres, eller skatterne må hæves. Efterløn koster samfundet over 18 mia. kr. om året, eller mere end de samlede udgifter til ungdoms- og erhvervsuddannelser.

Og reelt er det her, problemet ligger i dag: ’Dummebomben’ – den stigende mangel på veluddannede unge – tikker under Danmark. Dummebomben vil hurtigt blive farligere end ældrebomben. Uddannelsesniveauet følger ikke med tiden.

Når en midaldrende borger vælger at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, investerer samfundet i dag mere i vedkommende, end vi gør i den enkelte unge, som er på vej ind på jobmarkedet.

Efterlønsperioden svarer nogenlunde til længden på en ungdomsuddannelse. Og da det er 1 ud af 2 midaldrende, der går på efterløn, og trods alt 4 ud af 5 af de unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse – to forløb, der koster næsten det samme – sker der reelt en social skævvridning til fordel for de +60-årige, der groft sagt investeres cirka en halv gang mere i.

Et nyt proletariat
Når efterlønsordningen er blevet så problematisk for Danmark, skyldes det således ikke kun udgifterne i sig selv, men snarere, at de yngre generationer er så dårligt uddannede, at de ikke er i stand til at finansiere velfærdsydelserne fremover.

De offentlige penge investeres forkert. De stadig færre erhvervsaktive i Danmark er generelt set for dårligt uddannede til at kunne få reelle job, der kan betale for fremtidens velfærd.

Toppen og mellemgruppen klarer sig udmærket, men Danmark er ved at få et nyt proletariat af unge, særligt mænd, der ikke længere er efterspørgsel efter på jobmarkedet. Over hver fjerde unge mand får ikke en uddannelse, der bygger videre på deres i forvejen utilstrækkelige skolekundskaber.

Og udviklingen går den helt forkerte vej. I udkantskommuner som Lolland er de unge dårligere uddannet end i 2003. I de vestlige og sydlige randområder langs ’den rådne banan’ har hver tredje unge ingen uddannelse ud over folkeskolen.

Det svagt faldende uddannelsesniveau blandt de unge i udkantsområderne har barske konsekvenser. Størstedelen af jobmarkedet for ufaglærte er for længst forsvundet. Automatisering og udflagning har hævet kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet. Og man når ikke længere langt alene ved at stå tidligt op og tage fat – i hvert fald ikke uden uddannelse.

Et liv på overførsler
De unge, der ikke har mere end folkeskolen at falde tilbage på, og som allerede er ledige, er dømt til et liv på overførsler. For første gang siden 1970’erne er der nu flere mænd end kvinder, der er arbejdsløse i Danmark.

Krisen gør kun ondt værre: Fagforeningen 3F vurderer, at der fra 2009 til 2011 forsvinder 122.000 ufaglærte stillinger – og vel at mærke permanent.

Hvis Danmark skal klare sig i konkurrencen med Kina, kræver det, at hver tredje unge mand ikke bare sidder passivt og uproduktivt tilbage. Og det vil kræve, at skattekronerne kanaliseres væk fra de midaldrende og i stedet over til de unge.

Hvis efterlønnen skal bevares – f.eks. for de borgere, der har arbejdet ufaglært i mere end 40 år – kræver det, at markant flere unge gennemfører erhvervsuddannelser i de kommende årtier. Ellers vil der ikke længere være råd til otium til folket.

Som erstatning for efterlønnen, der har været med til at skabe ’ældrebomben’, er der brug for en ny ’førlønsordning’, der kan afmontere den nye ’dummebombe’ – konkret ved at investere i de unge, der falder helt ud af uddannelsessystemet i dag.

Videnssamfundet skal vendes på hovedet: Bundniveauet skal løftes blandt de svageste borgere, hvis der fortsat skal være råd til at betale gratis velfærd – til alle.

En ny førløn til unge ufaglærte mænd vil være mere værd for samfundet end fortsat efterløn til midaldrende