Hvis der er nogen, der har pustet danskernes forventninger til den offentlige service op, op og op i de seneste år, er det borgerlige politikere.

VK-ministre har opført sig som kåde administrerende direktører i velfærdskæden Danmark, der har tilbudt forbrugerne derude fritvalgsordninger, managementsnak om ’kunden i centrum’ og et fængende budskab:

’I skal nok få bedre hospitaler, plejehjem, skoler og børneinstitutioner. Det kommer liiiige om lidt’.

Og det er det fatale: De borgerlige har ikke turdet stå ved deres grundholdninger om at sætte grænser for, hvad borgerne kan forvente af det offentlige.

Det ville have været ærlig – borgerlig – snak, hvis regeringen havde sagt: ’I har for høje forventninger, dem kan vi ikke indfri for de penge, vi har. Hvis I vil have bedre velfærd, må I betale for den selv’.

Eller sagt: ’Bedre service forudsætter, at skatten skal stige. Men det vil vi ikke’. Så kunne vælgerne forholde sig til det.

Men det har den borgerlige regering ikke gjort. Den har fedtspillet. Og pustet middelklassens forventninger yderligere op ved at sige: ’Vi skal nok sørge for, at I bliver tilfredse. Bare vent til kvalitetsreformen, strukturreformen og afbureaukratiseringsplanen kommer til at virke’.

Når de borgerlige ikke i ord har turdet udfordre danskernes ønsker om offentlig velfærd, har det handlet om frygten for at fremstå som ... ja, borgerlige og velfærdsstatsfjendske, for det koster stemmer.

Utroværdighed
Derfor har man i stedet talt de stigende velfærdsforventninger efter munden – selvom man i praksis ikke har gjort noget for at indfri forventningerne.

Det er der et ord for: utroværdighed. Og det bliver altid afsløret i længden.

Borgerne har gennemskuet, at kvaliteten ikke er blevet bedre i børnehaven, på sygehuset eller på plejehjemmet. Tværtimod. Undersøgelse på undersøgelse viser, at borgerne oplever, at kvaliteten er faldende.

Og i en ny undersøgelse giver landets børnehave-, skole- og plejehjemsledere udtryk for, at al snakken ved lanceringen af kvalitetsreformen for to et halvt år siden om at »give hele velfærden et markant kvalitetsløft« har været varm luft.

Kvaliteten er faldet. Men hvad var svaret på kritikken fra socialministeren i nærværende avis? Endnu mere varm luft om, at danskerne bare skal vente lidt; kvalitetsløftet er på vej, kvalitets- og afbureaukratiseringsreformen skal bare lige virke.

Undskyld, men er der nogen, der kan huske Saddams kommunikationsminister, komiske Ali i Bagdad, der fornægtede alt det, alle andre kunne se?

I disse dage kan alle danskere se, at der skal fyres sygeplejersker, sosu-assistenter og naturvidenskabelige lærere og forskere, og at kommunerne tvinges til at stramme den offentlige service.

Og det sker, samtidig med at de rigeste af os forgyldes med skattelettelser.

'Kvalitetsløftet kommer liiiiige om lidt'
Jamen, det ligner da en klassisk borgerlig økonomisk prioritering, ikke? Jo, og det ville klæde regeringen, hvis den ville stå ved den. Men uha-da-da-nej, det er der overhovedet ikke tale om, lyder det fra regeringen, som mener, at den både kan sikre skattelettelser og mere velfærd.

Forleden fik formanden for Kommunernes Landsforening, venstremanden Erik Fabrin, nok af regeringens manglende mod til at sætte ord på sine økonomiske prioriteringer.

Efter at regeringen havde spillet ud med nulvækst i kommunerne, opfordrede KL-formanden regeringen til at gå ud offentligt og sige, at det er regeringen, der prioriterer, i stedet for at spille aben videre til KL.

»Det er en helt afgørende forudsætning, at regeringen går foran i nedjusteringen af borgernes forventninger til væksten i den offentlige service. Den skal melde klart og tydeligt ud (...)«, var budskabet fra KL-formanden.

Melde klart og tydeligt ud? Kan regeringen det? Tør den?

Et gæt vil være, at den siger: ’Bare vent, kvalitetsløftet kommer liiiiige om lidt. Reformerne skal bare lige virke, ikke?’.