TV 2 har malet sig op i et hjørne, hvor beskyttelsen af en kilde i den såkaldte Gadesag har hæmmet stationens frie journalistik og svækket dens troværdighed.

En enkelt journalists løfte om at beskytte en kilde er en personlig æressag – det kan aldrig blive en institutionel forpligtelse for alle hans kolleger eller hele hans medie.

I de fleste medier vil kendskabet til en anonym kilde også være begrænset til den enkelte journalist, eventuelt med orientering af den ansvarshavende chefredaktør. Men dér stopper forpligtelsen – både af hensyn til kilden og af hensyn til den videre journalistik.

Det ville være grotesk at orientere flere kolleger om den hemmelige kilde inden for tv-stationen. Allerede dér er kildebeskyttelsen faktisk svigtet. Og det ville også være grotesk at lade kendskabet til en enkelt kilde lægge låg over andre journalisters arbejde – som det desuden synes sket.

TV 2 har gjort én medarbejders beskyttelse af kilden til lækagen i Forsvarsministeriet til en altomfattende principsag. Men samtidig er affæren blevet en hæmsko og en flovmand for TV 2.

Det er blevet en hæmsko, fordi TV 2 åbenbart lader den enkelte medarbejders beskyttelse af sin kilde føre til, at andre medarbejdere i TV 2-netværket ikke kan arbejde frit videre i sagen om lækage i Forsvarsministeriet.

TV2 opererer på skrømt
Men sådan ser det ud, at en af vores nationale statsejede public service-tv-stationer afstår fra at deltage i afsløringen af en illoyal, formentlig lovovertrædende medarbejder i et ministerium, fordi denne kilde i et ministerium på et tidspunkt har hvisket en hemmelighed i øret på en enkelt TV 2-journalist.

Selvfølgelig kan og skal denne journalist ikke blæse på sit løfte om fortrolighed. Men det skal da ikke holde alle andre medarbejdere og redaktioner på TV 2 tilbage fra at jagte en historie om læk og troværdighed i en ministers nærhed?

Vi taler ikke om en ’whistleblower’, der ved civilcourage har afsløret en uretmæssighed i statsapparatet, kun om en jævn sladrehank, som i dette tilfælde svigtede sin minister og et hensyn til udsendte soldater.

Den enkelte journalist må alligevel holde på sin hemmelighed. Men hvor er resten af TV 2, inklusive TV 2 News, Lorry og dets netavis? Har nyhedschef Michael Dyrby sikret, at kollegerne kan deltage i jagten på kilden til dette fortroligheds- og lovbrud i et centralt ministerium?

Det er ligefrem en flovmand for TV 2, fordi stationen må have opereret på skrømt, hvis den ved lækagen i april 2007 lod udenrigsminister Per Stig Møller anklage oppositionen for lækagen – når TV 2’s nyhedsredaktør vidste, at det hang anderledes sammen.

LÆS ARTIKELTV 2-journalist: Forsvarsministeriet lækkede fortrolige oplysninger

Men andre medier er ikke meget bedre. Historien om kilden til lækagen har i måneder floreret i andre mediehuse. Alligevel har de holdt sig tilbage. Enten af journalistisk ladhed eller af misforstået kammerateri, skønt det handlede om en ministers og hans folks troværdighed.

Både tv-stationer og aviser er nødt til at holde redaktioner adskilt og lade medarbejdere konkurrere indbyrdes.

Selv om en medarbejder på én redaktion er god ven med en kilde, skal det aldrig afholde en anden medarbejder eller en anden redaktion i at gå i kødet på kilden, hvis det er journalistisk nødvendigt.

Og så er det i øvrigt nu, at Forsvarsministeriets mistænkeliggjorte spindoktor, Jacob Winther, skal gå – på eget initiativ.

Jacob Winthers job handler om at takle problemer for Søren Gade, ikke om at stå i vejen for ham. Derfor skal Winther selv gå – jo hurtigere, des bedre, uanset hans ’skyld’. Alle vil forstå ham.

Det kan være uretfærdigt, og hvis Gade er et ordentligt menneske, kan han ikke selv smide ham ud på en fad mistanke i pressen. Men en god spindoktor ved, at hans egne problemer aldrig må belaste chefens troværdighed.

Hvis spindoktorens uskyld senere dokumenteres, vil Gade være lykkelig for at tage ham tilbage. Indtil da skylder Winther sin minister en mandfolketjeneste – at pakke sit grej i en fart og bestille en taxa hjem.