Folk, der i 2001 stemte på de borgerlige partier for at gøre oprør mod en lille selvtilstrækkelig elite af bedrevidende politikere, er blevet grundigt snydt. De sidste ni år har formet sig som én lang politisk genopdragelseslejr, hvor VKO blot har prædiket nogle nye idealer.

Økonomisk set er de lavtlønnede vælgere, der stemte på Dansk Folkeparti og Venstre i 2001, 2005 og 2007, blevet holdt for nar: Borgerlige arbejdervælgere har hverken nydt godt af skattelettelserne til de rige, bureaukratiseringen af den offentlige sektor eller de fatale krigseventyr.

Men det største bluffnummer er og bliver dog forestillingen om, at VKO-blokken skulle have gjort op med tidligere tiders elitisme: Hvis det såkaldte systemskifte blev drevet frem af et folkeligt oprør mod kulturelitens formynderi i uddannelses- og udlændingepolitikken, må det konstateres, at det nye system er mindst lige så formynderisk og umyndiggørende i dag.

Desværre er ingen borgere i Danmark blevet mere selvberoende siden 2001. Bureaukratiet er eksploderet. Som tænketanken Cepos konkluderede i går: »Siden december 2006 er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne og regionerne steget med 8.500 personer«.

Antallet af politiske indgreb i borgernes hverdag er bestemt ikke blevet mindre. Tværtimod: Antallet af regler, love og bekendtgørelser, der regulerer alt og alle i samfundet, er fortsat med at vokse vildt og uhæmmet.

Den borgerlige regering har med støtte fra Dansk Folkeparti gennemført en række nymoralske og værdipolitiske love, der detailregulerer alt fra hobbyknive over rygning til påklædning.

Fremskridtspartiet alias Dansk Folkeparti har givet skrankepaverne kronede dage i dagens Danmark. Aldrig har vi haft så mange papirnussere som nu. Den totale opdragelse er blevet kanon.

Fedterøvstillæg
Skolen er det mest ekstreme eksempel, hvor de artige elever nu kan gange deres karakterer med et fedterøvstillæg, mens forældrene til de svageste elever straffes. Samtidig har Dansk Folkeparti seriøst foreslået, at unge ikke længere må sige ord som ’fuck’, ’whatever’ eller ’wallah’ i frikvartererne.

LÆS OGSÅDF vil forbyde arabisk i frikvartererne

De borgerlige partier har vist, at den formynderiske attitude – som det venstreorienterede kulturborgerskab er blevet beskyldt for at repræsentere, senest i Lars Olsens debatbog ’Eliternes triumf’ – ikke er forbeholdt Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre.

Når det kommer til en belærende og nedladende attitude over for vælgerne, er de nationalkonservative lige så godt med i dag, som de kulturradikale var tilbage i efterkrigstiden.

Magthaverne forsøger stadig at omskabe samfundet i deres eget billede – som det altid har været tilfældet. Kulturkampen mod smagsdommere og ekspertvælde har kun været et simpelt vagtskifte.

Belæringer om kodekset for korrekt adfærd og acceptabel dresscode fylder det offentlige rum. Det er efterhånden svært at få øje på myndige mennesker for bare løftede pegefingre.

Hvis de nationalkonservative skulle være de nye kulturradikale, som Dansk Folkepartis Søren Espersen flere gange har moret sig med at påstå her i Politiken, så er det kun i betydningen arrogante, magtfuldkomne og dominerende.

Der går ikke en uge, sjældent en dag, uden nye forslag om forbud baseret på moralske værdidomme. Antallet af råd, nævn og udvalg har for længst vokset sig større end under Nyrupregeringerne.

Ny folkelig protest
Paradoksalt nok er der dog ingen reel kritik af den borgerlige nymoralisme. Illusionen om, at Venstre og Dansk Folkeparti i 2001 gjorde op med den verdensfjerne kulturelite, har druknet kritikken.

Ingen mennesker bryder sig dog om at blive talt ned til. Kun få voksne accepterer at blive behandlet som mindreårige. Derfor er det et demokratisk sundhedstegn, når vælgere reagerer mod formynderiske politikere, der vil opdrage befolkningen. [citat}

Heldigvis er Danmarks politiske historie også én lang historie om, hvordan bønder og arbejdere, kvinder og unge, øboere og indvandrere, gradvis har gjort krav på stadig større medbestemmelse.

Sammenlignet med andre rige lande er Danmark et lille land, der er kendetegnet ved en kort magtdistance, altså kort afstand mellem borgerne og politikerne.

Man kan derfor kun håbe, at der snart vokser et oprør frem – en ny folkelig protest mod VKO-blokkens moralske formynderi. Som spåkone forudså Anders Fogh Rasmussen (V) allerede i 2001, hvordan det ville gå med VK-regeringen:

»De viser, hvordan magtens arrogance, vennetjenester og sammenspisthed fører til misbrug af magt, misbrug af penge, sløseri og elendig administration«. Profetien fra kulturkrigeren var selvopfyldende. Det har vist sig, at smagen er den eneste forskel på de gamle og nye smagsdommere.