Tampen brænder ikke længere for Danmarks liberale parti: Venstre er hverken fugl eller fisk.

Vælgerflertallet er ved at gå kolde på Venstre, som nu mister vælgeropbakning selv i højborgene op langs den jyske vestkyst. Det største tab er dog sket i universitetsbyerne, hvor Venstre i løbet af de seneste ti år har mistet opbakning fra hver anden vælger.

Venstres konstant nedadgående spiral, der begyndte kort efter triumfen i 2001, fortsætter med forøget kraft. Venstre styrer ikke længere i hverken land eller by.

At tilgodese det jordbundne Landbovenstre i udkantsområderne og det globale Handelshøjskolevenstre i Danmarks to millionbyer, har vist sig lige så svært som at kombinere ufinansierede skattelettelser med nye velfærdsforbedringer.

Trods smørelse i form af ekstra skattelettelser til landbruget melder vælgerforeningerne i Nordvestjylland om medlemsflugt – ikke mindst efter ministerrokaden, hvor de lokale helte, Søren Gade, Ulla Tørnæs, Kristian Jensen og Helge Sander, blev fyret af statsministeren og sendt tilbage med firetoget.

Balladen om placeringen af det nye supersygehus i Midtjylland gør ondt: »Jeg er bekymret over det næste folketingsvalg her i det vestlige. Jeg tror, at Venstre får en ordentlig én på goddagen«, lyder det fra partiformanden i Resen-Humlum, Thorvald Bech Jørgensen.

Venstre appellerer ikke til citycowboys
Tilbageslaget i Nord- og Vestjylland kan ikke undgå at få stor symbolsk betydning for Venstre. I afstemningsområder som Hvide Sande ved Ringkøbing og Skarrild ved Herning fik Venstre langt over 70 procent af stemmerne ved sidste valg. Hjertelandet står for fald. Men landspolitisk betyder det knap så meget, at nogle få hundrede partisoldater deserterer. Langt værre for Venstre er, at strategien med at vinde frem blandt byboerne er floppet totalt.

Moderniseringen af det nye Venstre tog afsæt i en lidt besynderlig, men skelsættende iagttagelse: Venstres traditionelle kernevælgere drak mere kirsebærvin end gennemsnittet.

Journalist Hans Mortensen har beskrevet erkendelsen og transformationen i bogen ’Tid til forvandling’: »Ikke et ondt ord om kirsebærvin, men moderne danskere i 80’erne, som partiet gerne ville tiltrække, kunne man på ingen måde forbinde drikken med«.

Siden da har Venstre målrettet iscenesat sig selv som et bredt og moderne folkeparti, der appellerer til vælgere uden hang til kirsebærvin – ikke mindst de mange citycowboys i de største byer, herunder privatansatte, vellønnede mænd.

Efter klimakset i 2001 er det imidlertid gået tilbage for Venstre i byerne. Ved efterårets kommunalvalg fik Venstre kun 10 procent af stemmerne i København og Odense, mens kun hver syvende vælger i Århus satte kryds ved V. Danmarks liberale parti appellerer tilsyneladende ikke til den veluddannede højere middelklasse, der lever og arbejder i universitetsbyerne.

Ægteskabet med DF har kostet
Venstre opgav på forhånd at vinde kommunalvalget i København, Århus, Odense og Aalborg: »Det er ikke der, vi har muligheden for at få det store gennembrud«, lød det opgivende fra Venstres valggeneral, den nu detroniserede Kristian Jensen.

Tilbagegangen er også mest markant i de centrale dele af København og Århus.

Siden 2001 er opbakningen til Venstre blevet halveret i Indre By i København, fra næsten 25 procent af vælgerne til nu under 10 procent. På samme måde i Midtbyen i Århus, fra 28 procent til 16 procent.

Professor i statskundskab Christoffer Green Pedersen fra Aarhus Universitet udtalte forleden i Jyllands-Posten: »Lars Løkke skal vinde valget i byerne. Der er stor symbolsk værdi i vælgerne i det nordvestjyske område, men realpolitisk kommer de ikke til at betyde ret meget ved næste valg, fordi de er en relativt lille gruppe«.

Løkkes problem er blot, at Venstre ikke længere er et byparti. Både Socialdemokraterne, SF, Konservative – og sågar Enhedslisten og de radikale – er større på de tættest befolkede afstemningssteder.

Samarbejdet med Dansk Folkeparti har frastødt de moderne storbyvælgere. Og mens de vestjyske desertører reelt ikke har mange steder at gå hen, kan Venstres citycowboys vælge imellem flere partier.

Ægteskabet med Dansk Folkeparti blev accepteret af de liberale byvælgere som en forudsætning for at danne regering. Her mere næsten ni år senere har Venstre imidlertid bundet sig så tæt til Dansk Folkeparti, at enhver citycowboy med respekt for sig selv må stemme på andre.

Venstres næste valgfest ender med igen at skulle druknes i sød billig kirsebærvin.