Eleverne pjækker i stor stil, og ofte er der så få elever på holdet, at læreren spørger: »Skal vi aflyse?«.

Hvor er vi henne? I en 7.-klasse på en socialt belastet skole? Nej, det handler om situationen på landets lærerseminarier, hvor man skulle forvente en levende diskussion mellem engagerede seminarieelever, men hvor pjækkeriet er omsiggribende.

Sådan har det været et stykke tid, derfor indførte man i 2007 mødepligt på første år. Det hjalp … det første år. Men fraværet blev bare større de andre år. Det forhold forklarede en repræsentant for de lærerstuderendes organisation forleden med, at mødepligten det første år øgede fraværet de øvrige år:

»Når man så har muligheden for det, kan det øge presset for at holde fri«.

Hmmmm …..

Jamen, hvad sker der? Vi taler om en ny generation af lærere, som skal engagere kommende generationer af børn og unge til at elske viden og bøger og få et klasseværelse til at syde af liv og begejstring, og hvad foretrækker de så selv? At holde sig væk fra undervisningen!

Det et bekymrende.

Samfundets vigtigste kulturinstitution
Pjækkeriet på landets seminarier vil føre til dårligere lærere. Men det er ikke det værste.

Det værste er, at pjækkeriet er et symptom på en ny, ung generation af lærerstuderende, som har et lavere fagligt ambitionsniveau end tidligere generationer, for nu at sige det diplomatisk.

Det ser man ved rekrutteringen til læreruddannelserne. For nogle år siden lavede Danmarks Statistik en undersøgelse for Ugebrevet A4, der viste, at de fagligt dygtige unge især siden midten af 1990’erne er gået i en stor bue uden om læreruddannelserne.

Resultatet er, at de, der bliver færdige som lærere i år, har et gennemsnit fra studentereksamenen, der ligger næsten en halv karakter under årgangen som helhed. Og mens samtlige 19 seminarier tilbage i 1992 krævede et vist karaktergennemsnit for at komme ind, så kræves der nu bare en bestået studentereksamen.

Udviklingen er selvforstærkende. Når de fagligt dygtige unge holder sig væk, er det med til at svække lærerfagets prestige, og når lærerfaget svækkes, vil det skræmme endnu flere fagligt dygtige elever væk. Skruen uden ende.

Undersøgelser har vist, at de fleste danskere mener, at skolelæreres anseelse og prestige er i frit fald, og at skolelæreren i dag ligger under bankassistenten, politibetjenten og vvs-montøren. Der er altså mere prestige i at passe på vores penge end i at uddanne vores børn. Forstemmende!

Jeg vil ikke tøve med at kalde folkeskolen samfundets vigtigste kulturinstitution. Når lærergerningens prestige er i frit fald, så er den gal. Og det er den faldende prestige og engagement, vi ser, når pjækkeriet øges på landets seminarier.

Jeg mener: Når de lærerstuderende ikke engang kan få den faglige glød frem i sig selv, hvordan skal de så kunne få gløden frem i børnene? Og hvordan skal de kunne begejstre børn fra ikke-boglige miljøer og vise dem en verden, der er større end den, de kender i forvejen?

Den faglige glød
En stor OECD-analyse viser, at den vigtigste faktor for en stærk folkeskole, der er fundamentet for hele uddannelsessystemet, er, at læreruddannelsen kan tiltrække dygtige unge. Det er der, det hele starter.

Skrækscenariet er, at folkeskolen overlades til lærere, der selv var skoletrætte og pjækkede, da de i sin tid gik i skole.

Det katastrofe må vi afværge. Det er fint, at Danmarks Lærerforening i disse dage kører med en annoncekampagne med blandt andre skuespilleren Laura Christensen, der fra billboarden mindes sin lærer ’Erling der kunne forklare mig alt’.

Det er også fint, at det sidste, Bertel Haarder nåede som undervisningsminister, var at opfordre seminarierektorerne til at indkalde eleverne til en snak om det store fravær i timerne.

Men vi bliver nødt til at spørge: Hvad gik galt?

Var den rummelige folkeskole en blindgyde? Er lønnen for lav? Kan vi lære noget af Finland, hvor prestigen er høj, og hvor lærere bliver uddannet på universitetet? Skal politikere og lærerorganisationer droppe skyttegravskrigen?

Ja, hvordan afværger vi det frie prestigefald og katastrofen? Det er den vigtigste udfordring, landets nye undervisningsminister står over for.

LÆS OGSÅLøkke tog ny minister med på skolebesøg

Når de lærerstuderende ikke engang kan få den faglige glød frem i sig selv og hinanden, hvordan skal de så kunne få gløden frem i børnene?