Skolelæreres prestige er i frit fald
Pjækkeri på seminarier er et alvorligt symptom for en ny generation af lærerstuderende.
| 82 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Per Michael Jespersen, opinionsredaktør |
Eleverne pjækker i stor stil, og ofte er der så få elever på holdet, at
læreren spørger: »Skal vi aflyse?«.
Hvor er vi henne? I en 7.-klasse på en socialt belastet skole? Nej, det
handler om situationen på landets lærerseminarier, hvor man skulle forvente
en levende diskussion mellem engagerede seminarieelever, men hvor pjækkeriet
er omsiggribende.
Sådan har det været et stykke tid, derfor indførte man i 2007 mødepligt på
første år. Det hjalp … det første år. Men fraværet blev bare større de andre
år. Det forhold forklarede en repræsentant for de lærerstuderendes
organisation forleden med, at mødepligten det første år øgede fraværet de
øvrige år:
»Når man så har muligheden for det, kan det øge presset for at holde fri«.
Hmmmm …..
Jamen, hvad sker der? Vi taler om en ny generation af lærere, som skal
engagere kommende generationer af børn og unge til at elske viden og bøger
og få et klasseværelse til at syde af liv og begejstring, og hvad
foretrækker de så selv? At holde sig væk fra undervisningen!
Det et bekymrende.
Samfundets vigtigste kulturinstitution
Pjækkeriet på landets seminarier vil føre til dårligere lærere. Men det er
ikke det værste.
Det værste er, at pjækkeriet er et symptom på en ny, ung generation af
lærerstuderende, som har et lavere fagligt ambitionsniveau end tidligere
generationer, for nu at sige det diplomatisk.
Det ser man ved rekrutteringen til læreruddannelserne. For nogle år siden
lavede Danmarks Statistik en undersøgelse for Ugebrevet A4, der viste, at de
fagligt dygtige unge især siden midten af 1990’erne er gået i en stor bue
uden om læreruddannelserne.
Resultatet er, at de, der bliver færdige som lærere i år, har et gennemsnit
fra studentereksamenen, der ligger næsten en halv karakter under årgangen
som helhed. Og mens samtlige 19 seminarier tilbage i 1992 krævede et vist
karaktergennemsnit for at komme ind, så kræves der nu bare en bestået
studentereksamen.
Udviklingen er selvforstærkende. Når de fagligt dygtige unge holder sig væk,
er det med til at svække lærerfagets prestige, og når lærerfaget svækkes,
vil det skræmme endnu flere fagligt dygtige elever væk. Skruen uden ende.
Skrækscenariet er, at folkeskolen overlades til lærere, der selv var skoletrætte og pjækkede, da de i sin tid gik i skole
Undersøgelser har vist, at de fleste danskere mener, at skolelæreres anseelse
og prestige er i frit fald, og at skolelæreren i dag ligger under
bankassistenten, politibetjenten og vvs-montøren. Der er altså mere prestige
i at passe på vores penge end i at uddanne vores børn. Forstemmende!
Jeg vil ikke tøve med at kalde folkeskolen samfundets vigtigste
kulturinstitution. Når lærergerningens prestige er i frit fald, så er den
gal. Og det er den faldende prestige og engagement, vi ser, når pjækkeriet
øges på landets seminarier.
Jeg mener: Når de lærerstuderende ikke engang kan få den faglige glød frem i
sig selv, hvordan skal de så kunne få gløden frem i børnene? Og hvordan skal
de kunne begejstre børn fra ikke-boglige miljøer og vise dem en verden, der
er større end den, de kender i forvejen?
Den faglige glød
En stor OECD-analyse viser, at den vigtigste faktor for en stærk folkeskole,
der er fundamentet for hele uddannelsessystemet, er, at læreruddannelsen kan
tiltrække dygtige unge. Det er der, det hele starter.
Skrækscenariet er, at folkeskolen overlades til lærere, der selv var
skoletrætte og pjækkede, da de i sin tid gik i skole.
Det katastrofe må vi afværge. Det er fint, at Danmarks Lærerforening i disse
dage kører med en annoncekampagne med blandt andre skuespilleren Laura
Christensen, der fra billboarden mindes sin lærer ’Erling der kunne forklare
mig alt’.
Det er også fint, at det sidste, Bertel Haarder nåede som
undervisningsminister, var at opfordre seminarierektorerne til at indkalde
eleverne til en snak om det store fravær i timerne.
Men vi bliver nødt til at spørge: Hvad gik galt?
Var den rummelige folkeskole en blindgyde? Er lønnen for lav? Kan vi lære
noget af Finland, hvor prestigen er høj, og hvor lærere bliver uddannet på
universitetet? Skal politikere og lærerorganisationer droppe
skyttegravskrigen?
Ja, hvordan afværger vi det frie prestigefald og katastrofen? Det er den
vigtigste udfordring, landets nye undervisningsminister står over for.
LÆS OGSÅLøkke tog ny minister med på
skolebesøg
Når de lærerstuderende ikke engang kan få den faglige glød frem i sig selv og
hinanden, hvordan skal de så kunne få gløden frem i børnene?
Se også
- Bestikkelse af unge skal stoppe pjækkeri 15. okt 13.02
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Der er gået inflation i anerkendelse
Facebook minder om julebrevet: alt er positivt.
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
De indre modsætninger i regeringskoalitionen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist
ibyen anbefaler
-
3. feb. 2012 KL. 09.32 Biografen Spud Milton – med ørerne i maskinen
restaurant & cafe
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|























God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR