Ekspedienten kiggede på mig, som om jeg var en komplet idiot.

»Om jeg kunne få lov til at se et eksemplar af den nye iPad?«. Selvfølgelig kunne jeg ikke det.

Selv ikke her i Apples berømte butik på 5th Avenue i New York var der nogen nåde. Ud over få betroede Appleansatte er det kun et fåtal, der har fået lov til at røre ved det apparat, som alle i mediebranchen taler om i disse dage: Apples iPad.

LÆS OGSÅ Vi kommer til at elske iPad'en

Kort fortalt er iPad’en en lille bærbar computer på størrelse med et stykke A5-papir. iPad’en er udstyret med trykfølsom skærm. Teknikken er den samme, som kendes fra Apples populære mobiltelefon, iPhone.

Når mediebranchen er så optaget af iPad, er forklaringen, at Apple med såvel iPhone som den digitale musikafspiller iPod har vist, hvordan man laver apparater, som folk kan finde ud af at bruge, og som de har lyst til at købe. Alene i de sidste tre måneder af 2009 blev der solgt 9 mio. stk. iPhone og 21 mio. stk. iPod.

Senere i dag får vi den første fornemmelse af, om iPad bliver en tilsvarende succes. Det er nemlig i dag, at Apple begynder at tage imod bestillinger. De første eksemplarer bliver leveret 3. april.

Bladhuse udvikler applikationer til IPad
Forventningerne til iPad er skyhøje. Ikke mindst fordi iPad giver helt nye muligheder for at præsentere indhold på en brugervenlig måde. Blandt andet bliver det meget lettere at læse bøger på iPad, og en traditionel avis- eller magasinartikel kommer også til at tage sig bedre ud.

Dertil kommer, at iPad er let at transportere rundt. Man kan let sidde med den ved morgenbordet, i sofaen eller i toget. På den måde giver iPad mulighed for lean back-læsning i modsætning til lean forward, som typisk karakteriserer læsning på computere.

Lanceringen af iPad har fået både forlag og bladhuse til at vejre morgenluft. Mange håber, at der endelig er kommet et apparat, der kan erstatte papiret, og som gør det nemmere at tage betaling for indholdet.

Apple har sørget for, at det bliver let at tage betaling for såvel bøger som aviser. Akkurat som iPhone er iPad udstyret med Apples elektroniske betalingssystem, der allerede har fået millioner af mennesker til at købe musik fuldt lovligt.

Mange bladhuse, herunder Politiken, er i fuld gang med at udvikle applikationer til det nye apparat. Håbet for de fleste bladhuse er, at de med Apples nye apparat nu kan komme af sted med at tage penge for det digitale indhold i modsætning til situationen på internettet, hvor det kun er lykkedes for ganske få medier at tage penge for indhold, og hvor de derfor er overladt til at tjene pengene på annoncer – hvilket har været en begrænset succes.

Der er ingen tvivl om, at iPad giver mediehusene nogle utrolig spændende muligheder. Formatet passer rigtig godt til at præsentere artikler, og det er en stor fordel, at brugerne af Apples produkter er vant til at betale for indhold.

Når det er sagt, er det værd at huske på, at det tager tid for at nyt produkt at opnå en dominerende og udbredt markedsposition. Tag for eksempel iPhone, der kom på markedet i Danmark i 2007. Det anslås, at der indtil nu er solgt 200.000. Det er en slat, men slet ikke nok til at tale om markedsdominans på et marked med i alt 7 mio. aktive mobiltelefoner.

Der er altså tale om et relativt lille marked. Og jeg tror, at Apple skal være glad, hvis der bliver solgt 10.000 iPads i år.

Kvalitetsjournalistik kræver villige betalere
Betyder det så, at forventningerne til iPad er skudt helt over målet? Nej. Ting tager tid. Også opbygningen af et nyt marked. Samtidig vil iPad med garanti inspirere andre producenter til at udvikle lignende apparater. Akkurat som vi har set det med mobiltelefoner, hvor de trykfølsomme udgaver vælter frem i øjeblikket.

Derfor skal bladhusene også kende deres besøgelsestid. iPad er endnu en mulighed for at præsentere journalistisk indhold for nye brugere. Det er i sig selv en gave, set med publicistiske øjne. Ydermere er der et begrundet håb om, at iPad-brugerne vil være mere villige til at betale for indholdet, akkurat som vi har set iPod-brugerne være villige til at betale for musik.

Og lad os være ærlige. Hvis kvalitetsjournalistik skal have en fremtid på de digitale medier, kræver det, at brugerne – og ikke blot annoncørerne – er villige til at betale for det. Men det kræver til gengæld også, at aviserne leverer noget journalistik, som brugerne vil betale for. Og det kræver mere end et nyt apparat.